Nestlé er i den brede offentlighed især kendt for at producere modermælkserstatning, Nescafé og mange dejlige chokoladeprodukter.
Men bæredygtighed? Det rimer formentlig i mange forbrugeres bevidsthed dårligt med den multinationale fødevaregigant med cirka 310.000 ansatte, som i 2018 omsatte for næsten 600 mia. kr.
Netop bæredygtighed var ellers højt på dagsordenen, da Nestlés adm. direktør skulle udtale sig om årsregnskabet for tidligere i februar. I en pressemeddelelse siger Mark Schneider om 2018:
”(..) vi bekræftede vores bæredygtighedsledelse på et tidspunkt, hvor forbrugere og myndigheder over hele verden i stigende grad søger løsninger på nutidens miljømæssige og samfundsmæssige problemer. Vi er på vej til at opfylde vores 2020-mål, hvor vi yderligere positionerer Nestlé som en virksomhed, der vækster på en langvarig, bæredygtig måde i årene, der kommer.”
Ikke kendte nok for bæredygtighed
Kommunikationschef i Nestlé Danmark, Martin Broberg, kan godt genkende, at Nestlés brand ikke er tæt knyttet til bæredygtighed.
– Det er rigtigt, at vi ikke er tilstrækkelig kendte for CSR og bæredygtighed. Det er en af grundene til at Mark Schneiders citat om bæredygtighed er en del af meddelelsen om vores årsregnskab. Så ved vi, at det bliver læst af flere interessenter.
FÅ FLERE NYHEDER SOM DENNE – SKRIV DIG OP TIL SUSTAIN REPORTS GRATIS NYHEDSBREV
Om årsagerne til det, siger Martin Broberg:
– Det skyldes dels nogle fejl, der er begået, dels at vi ikke altid har været så åbne og transparente, som vi er i dag.
Vi kan ikke gøre andet end at lægge vores CSR-arbejde frem og at rette vores fejl, når vi begår dem
Vejen til at gøre offentligheden bekendt med Nestlés bæredygtighedsindsatser kræver tålmodighed, lyder det fra kommunikationschefen.
– Vi kan ikke gøre andet end at lægge vores CSR-arbejde frem og at rette vores fejl, når vi begår dem. I internationale målinger og indekser klarer vi os godt, så på et tidspunkt vil vi brage igennem lydmuren med vores budskaber.
I 2018 sustainability-målingen fra Dow Jones, blev Nestlé nr. 2 i fødevarekategorien. I 2017 vandt Nestlé førstepræmien for ‘Living the UN Global Compact (UNGC) Business Sustainability Award’. Også danske SDG Invest, der går skridtet længere end ESG i deres bæredygtighedsscreening af virksomheder, har Nestlé i porteføljen.
Danske medier dækker sustainability for snævert
Medierne har dog også en del af skylden for, at Nestlé og bæredygtighed ikke får så meget dækning, mener Martin Broberg. Han efterlyser mere udsyn.
– Jeg har svært ved at komme af med vores historier med mindre de har en ultra dansk vinkel. Når vi i Mexico har en fabrik, der har et vandforbrug på nul, fordi man ekstraherer vandet ud af mælken, har det ingen interesse for danske medier. Det er bare en af de ting, vi rigtig gerne vil kommunikere.
– Jeg er selv journalist, så jeg ved selvfølgelig godt, at det er nærhedsprincippet, der gælder. Men lige med denne her dagsorden, synes jeg det er ærgerligt, at der ikke er mere blik for de forskellige løsninger rundt omkring i verden.
Madspild er på Nestlés danske dagsorden
I Danmark arbejder Martin Broberg især med tre af Nestlés mærkesager. Det drejer sig om madspild, ligestilling og ungdomsarbejdsløshed.
– Hvis madspild var et land, ville det være verdens 3. største CO2-udleder. En tredjedel af al den mad der produceres går tabt. Det er et vanvittigt spild. Men det er heller ikke rigtig sexet for medierne at beskæftige sig med. Klimadebatten handler altid om bøffer og flyrejser, men der er så mange andre parametre at tale om bæredygtighed på. Så i Nestlé Danmark arbejder vi intenst for at få madspild højere op på mediernes dagsorden.
I Pakistan går 20 procent af mælkeproduktionen til spilde på landsplan. I vores egen forsyningskæde er det kun 1,4 procent
Madspild er også på koncernniveau et af Nestlés fokuspunkter. Manden bag koncernnavnet grundlagde nemlig virksomheden på at distribuere det nye produkt ‘kondenseret’, langtidsholdbar mælk i 1800-tallet, og på at opfinde modermælkserstatningen.
– Så man kan sige, at vi delvist blev skabt på at reducere madspild for 150 år siden. Før man kondenserede mælken, nåede den ofte at blive fordærvet på transporten fra gårdene til fabrikkerne. Det er et problem, man ser den dag i dag.
– I Pakistan går 20 procent af mælkeproduktionen til spilde på landsplan. I vores egen forsyningskæde i Pakistan er det kun 1,4 procent, fordi vi har investeret i kølesystemer og oplært landmændene i at bruge dem. Det betyder, at en højere andel af deres mælk er i en kvalitet, vi kan bruge. Så det sikrer vores produktion og salg og øger dermed også deres og lokalsamfundets velstand, siger Martin Broberg.
CSV er fremtiden for sustainability-strategier
Logikken om at både virksomhed og lokalsamfund har gavn af et initiativ, er en del af Nestlés sustainability-strategi, som bygger på CSV. Det vil sige Creating Shared Value. Et begreb som Nestlé har stået fadder til i 2006 i samarbejde med de to Harvard-professorer Michael Porter og Mark Kramer, som de skriver i deres gennemgang af begrebet.
Med CSV er der tale om et langvarigt samfundsmæssigt engagement, som er knyttet til forretningen
– Vi har jo kædet bæredygtighed sammen med forretningen i mange år. Og det fik vi så sat ord på med de to Harvard-professorer. Vi tror, det er fremtiden for alle virksomheder. CSR er typisk begrænset til et hjørne af virksomheden med enkeltstående donationer for eksempel. Med CSV er der tale om et langvarigt samfundsmæssigt engagement, som er knyttet til forretningen.
Kort fortalt går CSV ud på at skabe en værdi for samfundet, som rækker ud over virksomhedens rent økonomiske interesser ved at identificere områder, hvor aktionærernes og samfundets interesser krydser hinanden, og hvor der kan skabes værdi til begges fordel.
Der er nogle mål, vi har nået, og andre vi ikke er så langt med
På koncernplan har Nestlé med CSV i bagagen lagt sig fast på Verdensmål, som især knytter sig til ernæring, vand og udvikling af landdistrikter.
For at holde organisationen op på de mål, offentliggøres det hvert år, hvordan det går med indfrielsen af målene ud fra de 41 parametre, som Nestlé måler på.
– Der er nogle mål, vi har nået, og andre vi ikke er så langt med. Men man skal have et mål for at presse sig selv. Det er også en hjælp i forhold til at vurdere, om de mål vi ikke er langt med er realistiske, og hvad der eventuelt skal til for at vi kan nå dem.
Topchefer skal tale mindre om maraton og mere om sustainability
Når sustainability og samfundsansvar ikke er højt nok på mediernes dagsorden, ifølge Martin Broberg, skyldes det ikke kun mediernes manglende interesse. Det skyldes også topcheferne selv.
– Jeg savner, at virksomhederne går mere ud med deres holdninger og kæmper for nogle sær-interesser inden for sustainability. Når man læser interview med topchefer i medierne, er det jo tit noget med, at de løber maraton og den slags. Men jeg vil da meget hellere have, at de kommer med deres holdninger og erfaringer, for de har en enorm viden, som samfundet kan bruge.
Som virksomhedsleder og som virksomhed har man en pligt til at kommunikere, hvad man står for
Men når topcheferne går ud med deres holdninger, falder det ikke altid godt tilbage på dem selv. Det bør dog ikke afholde dem, mener Martin Broberg.
– Mit budskab er, at man skal forberede sin kommunikation grundigt, for det er rigtigt, at en flig af det man siger kan blive hevet ud af en kontekst og køre rundt på Twitter og i medierne. Men jeg synes alligevel, man som virksomhedsleder og som virksomhed har en pligt til at kommunikere, hvad man står for.
For nylig udtalte Nestlés nordiske CEO, Michiel Kernkamp til Børsen, at hans prioriteter lyder: helbred, familie og så Nestlé på tredjepladsen.
Den udmelding er udtryk for en ledelseskultur hos Nestlé, som giver plads til nye typer ledere. I hvert fald er det lykkes Nestlé Danmark at sikre en ligelig fordeling af mænd og kvinder på alle ledelsesniveauer og i bestyrelsen. Noget der i øvrigt også er et Verdensmål for, som dog sjældent er på virksomhedernes dagsorden, nemlig Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene.
– Vi har ingen kønskvoter, men alligevel har vi opnået at få flere kvinder i ledelsen. Vores tilgang handler om inklusion, og at der skal være plads til alle kulturer, religioner og seksuelle orienteringer. Man kan også arbejde fire dage om ugen, hvis det er det, der er bedst for ens familie. Så længe man samtidig skaber resultater. Det kan jo ikke passe, at man som enlig mor ikke kan være leder i Nestlé, så har vi jo måske tabt en god leder. Vores erfaring er simpelthen, at hvis man fokuserer på inklusion frem for køn, kan man opnå kønsbalance som et produkt af det, siger Martin Broberg.
FÅ FLERE NYHEDER SOM DENNE – SKRIV DIG OP TIL SUSTAIN REPORTS GRATIS NYHEDSBREV
