Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Millionunderskud i madspilds app er en del af planen

To-cifret millionunderskud i madspilds-app’en Too Good To Go skyldes ekspansions planer

Too Good To Go

2017-regnskabet for Too Good To Go Aps viste et negativt årsresultat på 21 mio. kr.

I februar fik selskabet en kapitalindsprøjtning på 45 mio. kr. fra de nuværende investorer og bestyrelsesmedlemmer Preben Damgaard, Jesper Lindhardt og Mike Lee. Det hæver virksomhedens samlede investeringssum til 120 mio. kr. og skal fremskynde missionen om at eliminere madspild globalt, skrev Too Good To Go i en pressemeddelelse i den forbindelse.

Underskuddet skal da også forklares med ekspansionsiver, fortæller selskabets marketing-ansvarlige Nicoline Rasmussen, som ikke kan løfte sløret for, hvordan 2018-resultater ser ud endnu.

Vi har tredoblet vores størrelse siden sidste år

– Vi vokser hurtigt. Vi har tredoblet vores størrelse siden sidste år. Dette inkluderer signifikante investeringer i nye markeder som leder til et tab. Tabet er fuldstændig i overensstemmelse med vores forventninger og strategi, fortæller hun.

Too Good To Go’s mål er at udvide til fire nye lande i år og at nå målet om at have solgt, eller med selskabets ord “reddet”, 100 millioner måltider inden udgangen af 2020.

Og selskabets motto er da også: Grow big fast. Og Too Good To Go er vokset fra et til ni markeder på tre år, fortæller Nicoline Rasmussen. I spidsen for selskabet står Endomondo-stifter Mette Lykke, som efter ti år i det selskab søgte nye udfordringer.

Overskudsmad i “lykkeposer” bekæmper madspild

Kort fortalt er konceptet, at restauranter, supermarkeder og bagerier kan uploade den overskudsmad de måtte have på en pågældende dag, som så kan købes ubeset til en stærkt nedsat pris. Den service betaler mad-leverandørerne et gebyr for til Too Good To Go, der er gratis for brugerne.

I dag er 1800 danske butikker med i konceptet, som har 400.000 aktive danske brugere, som har brugt app’en mindst en gang og der er solgt over tre millioner måltider i Danmark, ifølge Too Good To Go. Selskabet har 250 ansatte og i denne måned åbnes det 10. marked; Italien.

– Vi er verdens største platform for overskudsmad, siger Nicoline Rasmussen.

Den position forventer hun, at selskabet kan holde, selvom det ikke som sådan er svært at kopiere. I sommer lancerede dagligvarekæden Netto app’en ‘Mad skal spises’ i samarbejde med FødevareBanken med ønsket om at den også skal bruges af konkurrenterne. Nettos app er gratis for både forbrugere og virksomheder.

Det er dog ikke noget, der holder holdet bag Too Good To Go vågen om natten. Nicoline Rasmussen fortæller, at selskabets koncept er langt mere omfattende end blot en app.

Aktivisme er en del af brandet

Da Sustain Report er på besøg hos Too Good To Go er alle selskabets country managere samlet til to inspirations- og udviklingsdage og en ny fløj er netop indtaget for at få plads til alle. På væggene står sætninger som ”we fight food waste” og ”make us matter”.

Ud over app’en har Too Good To Go planer om at lancere flagskibsbutikker i de forskellige markeder. Det testes i første omgang af i Danmark, hvor en sådan åbnede på Frederiksberg i sommer. Her afholdes der blandt andet foredrag, Talk To Go, med folk fra madspildsbranchen samt arrangementer for studerende og familier.

Selskabet har også en education specialist ansat i Danmark, som holder foredrag på skoler og uddannelser for at udbrede budskabet om at bekæmpe madspild.

Vi vil inspirere til at ændre vaner

Aktivisme er nemlig en lige så vigtig del af brandet, som den rent kommercielle del, siger Nicoline Rasmussen, der ikke afviser, at aktivismen samtidig er med til at styrke brandet og dermed forretningen.

– Klimadebatten handler tit om, at man skal lade være med at flyve og lade være med at spise kød. Men når det kommer til at bruge den mad, du køber frem for at smide den ud, handler det ikke om at gå på kompromis med noget. Det handler bare om at ændre vaner. Det vil vi gerne inspirere til.

Bedst før – men ofte god efter

Et andet aktivistisk tiltag er derfor netop lanceret og går på at få ændret formuleringen vedrørende datomærkningen på fødevarer. På mange produkter mærket med “Bedst før” bliver ordlyden nu tilføjet med “ofte god efter”. Det gælder produkter fra Carlsberg, Unilever, Løgismose Meyers, Arla, Coop, Thise, Toms og Urtekram. Derudover støttes initiativet af Stop Spild af Mad, Dansk Industri Fødevarer, Varefakta og flere andre organisationer på fødevareområdet.

Vi opfordrer til, at man bruger sine sanser, når man vurderer, om fødevarerne stadig er gode, så vi undgår madspild

– Vi startede projektet, fordi undersøgelser viser, at en tredjedel af danske forbrugere tror, at “bedst før” og “sidste anvendelsesdato” er den samme. Men der er jo kæmpe stor forskel. Vi opfordrer til, at man bruger sine sanser, når man vurderer, om fødevarerne stadig er gode, så vi undgår madspild.

Netop risikoen for at forbrugere bliver dårlige af overskudsmaden ligger Too Good To Go meget på sinde. Nicoline Rasmussen understreger, at der i madspildsapp’en kun er tale om overskudsmad og ikke mad, der er for gammel.

Og selvom man måske kunne forestille sig, at nogle restauratører kunne være fristet til at proppe mindre frisk mad ned i poserne, som sælges via madspildsapp’en, er det kun i meget få tilfælde, at selskabet har måttet opsige samarbejdet med leverandører.

Kantinemad er næste skridt

Blandt selskabets nye initiativer er at satse mere målrettet på kantiner. Både når det kommer til kantineselskabet og virksomheder, som har madspild i deres kantine.

– Så jeg vil da godt opfordre virksomheder til at tage fat i os, hvis de også vil bekæmpe madspild, siger Nicoline Rasmussen.

Når det gælder Too Good To Go’s egen kantine er der også styr på madspildet, lover hun.

– I vores egen kantine har vi hver dag kl. 13 mulighed for at hente rester. Så nej, der er ikke noget madspild her hos os.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD

Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.