37 projekter inden for miljøteknologi skal dele en bevilling på omkring 81 millioner kroner.
Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Pengene er blevet fordelt af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) via en bevilling på finansloven og fra Forskningsreserven.
– Vores natur er i krise, og vi står over for store klima- og miljøudfordringer. Hvis vi skal nå regeringens ambitiøse målsætninger for vores klima og natur, så kræver det nye løsninger, og alle redskaber skal i brug, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i pressemeddelelsen.
Hun fortsætter:
– De danske virksomheder er heldigvis i verdensklasse, når det handler om at udvikle grøn teknologi. Og MUDP er et vigtigt værktøj til at omsætte ideer til handling i de kommende år.

MUDP støtter forskningsprojekter inden for ”den bredere miljødagsorden”. Programmet har modtaget 112 ansøgninger til et samlet beløb for omkring 284 millioner kroner.
Ministeriet skriver videre, at projekterne blandt andet er blevet udvalgt efter potentialet til at støtte op om implementeringen af klimaloven, klimahandlingsplanen og den grønne forskningsstrategi.
– Igen i år oplever vi stor interesse for at få del i midlerne fra MUDP, og vi har modtaget ansøgninger til langt over beløbet, vi har til rådighed. Det vidner om, at vi i Danmark er på forkant med udviklingen af fremtidens miljøteknologi, siger MUDP’s bestyrelsesformand Malou Aamund i pressemeddelelsen.
146 millioner kroner til rådighed
I forbindelse med forhandlingerne om Forskningsreserven 2020 blev et flertal i Folketinget enige om at afsætte 121 millioner kroner til MUDP.
Dermed har MUDP haft 146 millioner kroner til rådighed i 2021. Samtidig besluttede Folketingets partier gennem Forskningsreserven at afsætte 2,1 milliarder kroner til grøn forskning.
Styrkelse af danske virksomheder
Tilbage i 2019 blev det besluttet, at MUDP i årene 2020-2023 med udgangspunkt i FN’s Verdensmål skal arbejde for at ”stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, bremse den globale opvarmning og beskytte miljøet og menneskers sundhed”. Det skal ske ved at styrke danske virksomheder.
– Vi glæder os i bestyrelsen til, sammen med virksomheder, forskere og andre gode kræfter, at hjælpe Danmark i front for den grønne omstilling. Med den nye 4-årige strategi og årets aftale om forskningsreserven har vi et rigtig godt udgangspunkt, lød det fra Malou Aamund.
Forsiden lige nu:
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















