De 10 principper for FN’s virksomhedsnetværk Global Compact kan bruges som inspiration for alle erhvervsledere i kampen mod corona-krisen, sådan lyder opfordringen fra Lise Kingo, som leder af FN’s Global Compact.
Alle medlemsvirksomhederne i Global Compact rapportere årligt på principperne, men under corona-krisen er de mere relevante end nogensinde, lyder det.
– Som COVID-19-krisen intensivers, er det vigtigt for erhvervsledere at sikre, at deres handlinger er rodfæstet i menneskeligt centrerede politikker, skriver Lise Kingo på LinkedIn og fortsætter:
– FN’s Global Compacts Ti Principper hjælper med at fundere virksomhedernes handlinger i områderne for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Nu, mere end nogensinde før, bør det globale business community overveje at tage denne principbaseret tilgang til sig og arbejde sammen om at levere den største impact for mennesker og for planeten.
Mit helbred er forbundet til dit helbred.
Sagen er nemlig, at COVID-19 pandemien angår os alle, skriver Lise Kingo:
– Mit helbred er forbundet til dit helbred.
På samme måde er samfundet og erhvervslivet forbundet i forhold til at kunne fungere, tilføjer hun.
Menneskerettighederne og corona
Men hvordan overfører man de overordnede principper til sit arbejde under corona-krisen? Det giver Global Compact nogle konkrete bud på her. Samtidig iværksætter netværket fra denne uge onlineseminarer om, hvordan man som virksomhed griber corona-krisen an på en ansvarlig måde.
Princip 1 og 2 omhandler, at virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af international proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelseområde. Derudover skal de sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
For den private sektor betyder det, at de midler man bruger til at addressere COVID-19 er tilgængelige for alle “uden diskrimation eller fordomme over for udsatte grupper”.
Derudover skal virksomheder blandt andet stræbe efter, at der ikke er barrierer i forhold til sundhedspleje samt at lette kvindernes ofte uforholdsmæssigt store byrde i forhold til ansvaret for børnepasning med mere (burden of care).
Virksomhederne skal tage hensyn til deres leverandører
Når det gælder Global Compacts principper for arbejdstagerrettigheder (princip 3-6), handler de i coronakrisen blandt andet om at reagere med “fleksibilitet, medfølelse og solidaritet” i forhold til virksomhedens medarbejdere og erhvervspartnere, særligt de små- og mellemstore virksomheder.
Tiltag for at begrænse de økonomiske konsekvenser af krisen må ikke ske på bekostning af arbejdstagernes rettigheder og velfærd, skriver Global Compact.
Virksomheder skal også opretholde stabile indtægter og goder for medarbejdere trods fravær på grund af sygdom, karentæne eller pleje af syge familiemedlemmer, hvilket særligt kvinder er ansvarlige for i sidstnævnte tilfælde.
Kontrakter med leverandører bør ligeledes opretholdes så vidt muligt, skriver Global Compact. Det medvirker nemlig til at sikre ordentlige arbejdsforhold i de globale leverandørkæder og holder dem kørende, selvom de måske ikke kan levere helt som normalt.
Track de miljømæssige effekter af coronatiltag
Inden for principperne om miljø (princip 7-9), handler det især om at sikre sikkerheden for medarbejderne under corona-krisen med de rette midler til håndhygiejne, rengøring og muligheder for at arbejde hjemme så vidt det er muligt samt at bruge virtuelle møder og telefonkommunikation.
Global Compact opfordrer desuden til at tracke de miljømæssige effekter af at medarbejderne bruger mindre transport frem og tilbage til job og til møder. Det giver nemlig en idé om, hvilke metoder en virksomhed kan bruge til at reducere sine CO2-udledninger også på lang sigt.
Princippet om anti-korruption (princip 10) er måske umiddelbart mindre relevant i en corona-sammenhæng. Men princippet om at være konsistent, inkluderende og gennemsigtig i for eksempel sin kommunkation giver også god mening i ekstrem situationer som en pandemi.
Banker og forsikringsselskaber har et særligt ansvar
Global Compact har desuden et særskilt opfordring til finanssektoren under corona-krisen. Bankerne bør nemlig hjælpe virksomheder med at sikre, at de kan fortsætte særligt virksomheder inden for sundhed, fødevarear og logistik. Bankerne kan for eksempel tilbyde særlige kreditter og tillade længere tilbagebetalingstider for eksisterende lån.
For forsikringsselskaber gælder det, at de kan sikre hurtig og nem udbetaling af syge- eller arbejdsløshedsforsikringer til medarbejdere, der er berørt af COVID-19.
De mange tiltag som danske virksomheder gør, blandt andet i forhold til at omlægge produktionen for at kunne producere håndsprit, at producere beskyttelsesudstyr til plejepersonalet eller at støtte forskning er dog ikke nævnt som eksempler på, hvordan virksomhederne kan bidrage til at mindske konsekvenserne af corona-krisen.
FN Global Compacts 10 principper
Menneskerettigheder
Princip 1: Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af international proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelseområde; og
Princip 2: sikre at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
Arbejdstagerrettigheder
Princip 3: Virksomheder bør opretholde friheden til organisering og anerkende arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger; og
Princip 4: støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde; og
Princip 5: støtte afskaffelse af børnearbejde; og
Princip 6: eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold
Miljø
Princip 7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer; og
Princip 8: tage initiativer til at fremme større miljømæssig ansvarlighed; og
Princip 9: tilskynde udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier
Antikorruption
Princip 10: Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
