Ekspert: LEGO’s sustainability-rapport mangler væsentlighedsanalyser

Børnene er hovedpersoner i LEGO’s sustainability-rapport for 2018, der rummer masser af gode eksempler på, at sustainability er blevet en del af LEGO’s forretning. Men man savner at blive taget mere i hånden, når det kommer til at forstå baggrunden for LEGO’s målsætninger.

Det vurderer Lars Konggaard, som leder CSR-rådgivning.dk og har over 20 års erfaring med rådgivning om CSR, forretningsstrategi og organisationsudvikling.

“Google, Disney and LEGO Lead the World in Corporate Responsibility” lød en overskrift i 2018 fra Reputation Institute, som laver omdømme-analyser.

Nu er det tydeligt, at sustainability er indarbejdet i alt fra produktudvikling til procurement

CSR-ekspert Lars Konggaard fra CSR-rådgivning.dk er da heller i tvivl om, at sustainability er en integreret del af LEGO’s forretning at dømme ud fra virksomhedens sustainability-rapport

– Helt overordnet udtrykker LEGO’s sustainability rapport på fin vis, at sustainability er en del af hverdagen i virksomheden. Jeg har arbejdet med LEGO for mange år siden, hvor det var mindre klart. Men nu er det tydeligt, at sustainability er indarbejdet i alt fra produktudvikling til procurement.

Sustain Report har ligesom i en tidligere artikel i denne serie, bedt Lars Konggaard forholde sig til udvalgte punkter i LEGO’s sustainability rapport.

1. Owner’s letter og CEO foreword

Ud over det traditionelle forord fra den adm. direktør, indeholder LEGO’s sustainability rapport også et “owner’s letter”. Det er forfattet af Thomas Kirk, som underskriver sig som repræsentant for den fjerde generation af ejere af LEGO Gruppen.

Men sustainability nævnes kun en enkelt gang i “ejerens brev”, så hvad tilfører det rapporten?

– Den todelte velkomst til rapporten er anderledes, end man ser det i de fleste andre virksomheder. LEGO er jo ikke en børsnoteret virksomhed, så rapporten giver mulighed for at få indblik i, hvad ejerne vil på lang sigt, ud over kun at fokusere på den daglige ledelse. Så intentionen om at ejeren passer godt til en sustainability-rapport.

– Det er rigtigt, at Thomas Kirk ikke går i detaljen, når det kommer til sustainability, men holder sig til virksomhedens overordnede mission i forhold til at udvikle børn gennem leg. Men det spiller fint sammen med CEO’ens forord, siger Lars Konggaard.

Unge mennesker sidder ikke og venter på, at vi “voksne” handler

Adm. direktør Niels B. Christiansen gør nemlig en del ud af at kæde LEGO’s arbejde sammen med nogle af de aktuelle debatter vedrørende børn og unge, der klimastrejker fra skolen.

“(..) unge mennesker sidder ikke og venter på, at vi “voksne” handler. De forlanger forandring,” skriver han blandt andet og tilføjer, at han får mange breve fra børn fra hele verden med ideer til, hvordan man skaber en bedre verden.

“Disse unge mennesker er fremtidens ledere, pionærer og “game-changere”. Vi skylder dem – og dem der kommer efter dem – at starte arbejdet nu – og at give dem en medbestemmelse over deres fremtid,” skriver Niels B. Christiansen desuden.

Niels B. Christiansen tager fat i de unge, og det er det rigtige sted at starte

– Niels B. Christiansen tager fat i de unge, og det er det rigtige sted at starte, for hovedpersonerne for LEGO er jo børn, som lige om lidt er fremtidens unge. Så det handler om, hvordan LEGO som virksomhed og i kraft af sin indflydelse på børn, kan bidrage til at skabe en sund planet på lang sigt.

– Ud over at tale om klimaet overordnet, nævner han, at LEGO arbejder på at øge sin affalds- og energieffektivitet, vedvarende energi, og at de vil øge mængden af bæredygtige materialer i deres produkter og emballage. Det virker klart, som de rette steder at sætte ind for at mindske den negative impact for en virksomhed som LEGO, siger Lars Konggaard.

2. Formidlingen

Hvordan vurderer du den overordnede formidling i LEGO’s sustainability-rapport. Er den nem at læse og forstå?

– Rapporten har overordnet en god storyline, hvor man tager udgangspunkt i LEGO’s tre indsatsområder: Children, environment og people. Relevansen af de ting, de fremhæver i rapporten er klart til stede, der er gode cases på, hvad de gør af mere filantropisk karakter, og når det gælder business. Så overordnet lykkes de fint med at skabe en let læst og grafisk overskuelig rapport.

Jeg savner nogle forklaringer på, hvad processen har været i forbindelse med at lægge sig fast på de tre områder

– Når det så er sagt, savner jeg nogle forklaringer på, hvad processen har været i forbindelse med at lægge sig fast på de tre områder: børn, miljøet og mennesker og deres 8 underpunkter. Hvorfor er det lige de 8 issues, LEGO har valgt ud? Det har de hverken vist eller beskrevet med ord i for eksempel en væsentlighedsanalyse.

En væsentlighedsanalyse, eller materiality analysis, afdækker de områder, som en virksomheds egen ledelse lægger vægt på, og de områder stakeholderne lægger vægt på, samt hvor der er et overlap, som kan omsættes til en strategi.

Årsagen til ikke at vi ikke får indblik i den proces, kan skyldes et redaktionelt valg, mener Lars Konggaard.

– Måske har man vurderet, at den proces er nævnt i nogle tidligere rapporter og derfor ikke behøver at blive beskrevet igen. Men så kunne man have henvist til det.

Hvad ville LEGO vinde ved at have en væsentlighedsanalyse med i rapporten?

– Det giver større gennemsigtighed, og det er lig med øget troværdighed.

3. Businesscasen for sustainability

Får LEGO demonstreret, at sustainability-tilgangen er en del af forretningen og giver mening for den, frem for at have karakter af marketing-aktivitet?

– I de otte performance highlights LEGO’s fremhæver på side 7 og 8, står forretningsdelen tydeligt og blinker i dem alle sammen. De handler ikke kun om filantropi eller marketingaktiviteter, siger Lars Konggaard.

Eksempelvis blev 93 procent af alt affald fra LEGO’s forretningsaktiviteter genanvendt i 2018. Og 100 procent af plastikaffaldet, der opstår i produktionen af LEGO-klodserne, blev genanvendt både til LEGO’s egne produkter og til andre plastikproduter, fremgår det af rapporten.

Der er eksempler på mål, som ikke er nået, men man skal lede efter dem

Får man  forklaret, hvilke risici der er ved LEGO’s forretningsmodel i et sustainability-perspektiv? 

– I rapporten er der 4-5 eksempler på nogle mål for 2018, som ikke blev nået inden nytår 2018. Men det er ikke noget, de flasher i starten af rapporten, og man skal lede lidt efter dem. Jeg kunne godt have ønsket mig noget mere tydelighed og gennemsigtighed i forhold til de områder, som man stadig kæmper med. Ingen virksomheder er ufejlbarlige, så det styrker kun virksomhedens troværdighed at være helt åben om det, siger Lars Konggaard og tilføjer:

– I den gode CSR-rapport er der en balance mellem, hvad man vælger at fremhæve i forhold til den negative impact ens forretning har på for eksempel miljøet, og så de positive forretningsmuligheder eller besparelser der er på grund af arbejdet med sustainability. Og det er jo den type bæredygtighedsinitiativer, som får lov at leve også i svære tider, frem for dem der kun handler om filantropi eller marketing, siger Lars Konggaard.

En af de områder LEGO kæmper med er reduktion af affald.

“I 2018 genererede vi 18.549 ton affald, en stigning på 16,9% i forhold til 2017. Vi nåede ikke vores mål for forbedring af affaldseffektiviseringen, men fastholdt vores høje genbrugsniveauer fra 2017,” lyder det i rapporten.

For at nå målene på affaldsområdet, har LEGO implementeret nye processer og blandt andet udskiftet en stor kilde til affald i form af engangs træpaller med en genanvendelig løsning på koncernens fabrik i Monterrey i Mexico.

4. KPI’erne

På side 6 i rapporten opstiller LEGO forskellige KPI’er for deres 3 indsatsområder; børn, miljø og mennesker med mål og resultater for 2018.

Er det bare mig, der har svært ved at gennemskue den oversigt?

– En opfordring til LEGO er, at de ville komme rigtig langt ved at gøre det klart, hvad tallene refererer til, hvilke årstal der er tale om med videre. For hvad betyder det for eksempel, at deres “Recycled waste” er på 93? Er der tale om et procenttal, en absolut størrelse eller noget helt andet?

Svær opstilling at bruge, hvis man vil vide, om LEGO er on track

– Det er også svært at se entydigt hvilket år målsætningen gælder. Det viser sig, at nogle af målene vist er 2018-mål, mens andre er 2020 eller 2025-mål. Det er en svær opstilling at bruge, hvis man vil have et hurtigt overblik over, hvor LEGO ikke er on track i forhold til deres sustainability-mål, siger Lars Konggaard, som henviser til, at LEGO i figuren desuden arbejder med både “commitments” og med “goals”, men at der ikke afrapporteres på dem alle i figurens tal.

– Den afrapportering kommer så senere i rapporten, men der mangler noget stringens i fremstillingen på side 6. Så overordnet vil jeg råde til at være mere pædagogisk i forhold til KPI’erne og gøre oversigten mere enkel og systematisk.

5. Verdensmålene

Hvordan vurderer du LEGO’s tilgang til Verdensmålene? Og bliver man klogere på, hvordan det går med at nå dem?

– Som jeg var inde på tidligere, mangler der også i forhold til Verdensmålene en analyse, som klart viser, hvorfor LEGO har lagt sig fast på mål nr. 4, 12, 13 og 17. På side 10 får man en kortfattet beskrivelse med henvisning til andre sider i rapporten. Men det står ikke helt klart, hvad LEGO konkret gør i forhold til de forskellige delmål i Verdensmålene.

Målene virker rigtige i forhold til den virksomhed, LEGO er

– Målene virker rigtige i forhold til den virksomhed, LEGO er, men igen ville det styrke troværdigheden at få mere baggrund for valgene, siger Lars Konggaard.

De Verdensmål LEGO arbejder med er kvalitetsuddannelse (4), ansvarligt forbrug og produktion (12), klimaindsats (13) og partnerskaber (17).

6. Afrapporteringen
Får man forklaret hvilke dele af forretningen, som rapporten omfatter, og hvilken rapporteringsprasis der bruges?

– Ja, det er tydeligt, hvilke juridiske entiteter rapporten omfatter. Der er også en uddybende forklaring af deres regnskabsprincipper. Rapporten er også reviewetaf PwC, hvilket jo ikke er et lovkrav, så det skal LEGO have stor ros for.

– Som nogle andre danske virksomheder, har LEGO taget det valg ikke at lægge sig op ad principperne i GRI (det mest udbredte internationale rapporteringssystem for sustainability, red.). Nogle virksomheder sværger til et rammeværk som GRI, der gør det nemmere at sammenligne sig med andre virksomheder. Men LEGO er jo ikke børsnoteret, og det spiller måske en rolle for, at de ikke har samme behov for det, fordi de ikke har en aktie, der skal værdisættes dagligt.

7. Partnerskaber

LEGO fremhæver særligt to nøgle-partnerskaber med Unicef og WWF. Men er de gode nok til at beskrive den strategiske værdi af partnerskaberne?

– Ja, jeg synes, at de nøgternt forklarer baggrunden for partnerskaberne uden at booste dem eller at skyde NGO’erne foran sig. Når en vigtig værdi er at være en “familievenlig arbejdsplads”, giver det mening at samarbejde med Unicef som ved meget om børn.

8. Mål for 2019

Lykkes det LEGO at give en forståelse af deres kortsigtede og langsigtede mål?

– Den rejse LEGO er på er godt beskrevet med ord. Men den kvantitative beskrivelse af de langsigtede mål kunne godt styrkes. LEGO giver indsigt i udviklingen fra 2014 til 2018 og opstiller mål for 2019 (i tabeloversigten på side 53, red.). Rundt omkring i rapporten er der desuden mål for 2020 og 2025.

– Ser man på andre virksomheders rapportering, går den ofte både længere tilbage i tiden og længere frem i tiden. Så er det nemmere at få overblik over, hvor virksomheden på lang sigt vil hen. Men der er ingen tvivl om, at LEGO benytter sig af meget mere data, end det der offentliggøres i denne rapport, siger Lars Konggaard.

Det bliver sværere for omverdenen at holde styr på, hvilke langsigtede mål LEGO har, og hvornår de er nået

Han fremhæver et afsnit i rapporten, som omtaler, at LEGO hvert år publicerer en overordnet rapport for hele værdikædens- og LEGO’s egen klima-påvirkning og CO2-aftryk. Desuden blev LEGO i 2018 tildelt “højeste karakter” for sin indsats for at sænke CO2-udledningen og for at takle klima-forandringer af CDP (der tidligere hed Carbon Disclosure Project).

Men, tilføjer Lars Konggaard:

– Kernen er, at det bliver sværere for omverdenen at holde styr på, hvilke langsigtede mål LEGO har, og hvornår de er nået, når det ikke klart fremgår af sustainability-rapporten.

LEGO’s respons: Vi tager input om KPI’er med videre

– At sammensætte en CSR-rapport er et stykke formidlingsarbejde om et komplekst emneområde, skriver pressechef for LEGO koncernen Jonas Søndergaard i en kommentar til gennemgangen af koncernens sustainability-rapport.

Jonas Søndergaard tilføjer:

– Derfor forsøger vi hvert år at forbedre, hvordan vi kommunikerer vores indsatser og dokumenterer vores fremskridt i forbindelse med de fastlagte mål. Vores rapporter skal være tilgængelige for alle, men især ønsker vi at inspirere børn og unge. Vi sætter derfor pris på den feedback, Sustain Reports ekspert tilbyder.

Her kommer Jonas Søndergaards kommentarer til Lars Konggaards tre kritikpunkter.

Lars Konggaard mener, at det ville styrke rapporten, hvis det med illustration eller ord fremgik, hvordan LEGO er nået frem til sine 3 fokuspunkter: børn, miljø og mennesker samt deres i alt 8 underpunkter. Han efterlyser også en væsentlighedsanalyse i forhold til jeres fire udvalgte Verdensmål. Hvad siger I til det? 

– De 3 fokuspunkter læner sig tæt op af LEGO koncernens 4 strategiske løfter til omverden: vores play promise, planet promise, people promise og vores partner promise. Vi vil tage til efterretning, om den kobling skal forklares tydeligere. I forhold til Verdensmålene, er de fire områder udvalgt, fordi det er her vi som virksomhed naturligt kan have en positiv effekt igennem vores virke, netop fordi de peger tilbage direkte til vores strategiske løfter.

En mere klar fremstilling af KPI’erne ville gøre det nemmere at overskue, hvad LEGO’s mål er, og hvor langt man er nået, mener Lars Konggaard. Kan I genkende det? 

– Det er naturligvis input, som vi tager med videre, da rapporten har til formål at nå så bredt et publikum som muligt, og derfor skal være tilgængelig og letlæselig.

– I forhold til de langsigtede målsætninger, så sætter vi hvert år mål for, hvor langt vi vil nå. Men vi har en række langsigtede mål, herunder vores ambition om at finde bæredygtige materialer såvel som et kontinuerligt mål om at balancere vores energiforbrug med bæredygtig energi.

Eksperten fremhæver som noget positivt, at LEGO kommer med flere eksempler på CSR-udfordringer, for eksempel i forhold til affald. Men han synes de gemmer sig lidt i rapporten og med fordel kunne præsenteres tidligere og tydeligere i rapporten. Har han en pointe i det? 

– Det er bestemt ikke intentionen at gemme noget, men det er klart at i så omfattende en rapport, er det svært at fremhæve alt. Så nogle indsatser og aktiviteter vil være mere synlige end andre.

Læs hele LEGO’s sustainability-rapport for 2018 her.