Der skal trykkes på pauseknappen for den grønne omstilling på grund af de økonomiske konsekvenser af corona-krisen, lød det for nylig fra dele af erhvervslivet, såsom luftfartsbranchen, i Politiken for nylig.
Men den går ikke, mener DI’s adm. direktør Lars Sanddahl Sørensen.
Nej, lyder det korte svar fra Lars Sandahl Sørensen, vi skal ikke udskyde klimakampen trods krisen, skriver Berlingske. Han er dog enig i, at CO2-afgifter ikke skal være en del af planen for en grøn genstart af samfundet.
Det fremgår af ny økonomisk “genopretningsplan“, som erhvervsorganisationen har lanceret.
– Med planen her kan vi sammen skabe 30.000 arbejdspladser og få Danmark bragt tilbage til grøn vækst, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse om planen med den sigende titel “Danmark ud af krisen – tilbage til grøn vækst”.
– Forslagene vil reducere CO2-udledningen med næsten fire mio. ton i 2030. Det svarer til, at vi med denne pakke allerede i 2020 træffer beslutning om tiltag, der leverer en fjerdedel af det, der skal til for at nå regeringens 70 procents-målsætning, siger Lars Sandahl Sørensen i pressemeddelelsen og tilføjer:
– På den måde kan vi både investere vi os ud af krisen – og ind i en grønnere fremtid. Så vi som samfund får mest muligt for pengene.
Initiativerne i planen fordeler sig over fem områder.
1. Klimatiltag, der virker hurtigt
“DI opfordrer derfor regeringen og folketinget til i særlig grad at have fokus på grøn omstilling og klima i forbindelse med offentlige investeringer og øvrige tiltag, der skal stimulere økonomien i samfundet. Det gælder også den infrastruktur, der skal sikre, at vi er forbrugere på en mere klimavenlig måde.”
2. Fremrykkede investeringer i infrastruktur
“Suspendering af anlægsloftet vil sikre en markant øget energieffektivitet i den dansk bygningsmasse.”
3. Øgede investeringer i forskning, innovation og digitalisering
“Corona giver et betydeligt set-back i den digitale omstilling og investeringerne i ny viden i mange virksomheder rundt om i landet – særligt i de små og mellemstore.” Det tilbageslag skal afbødes, mener DI.
4. Investeringer i Danmarks rolle som stærk eksportnation
“Der er brug for, at EU gør hvad der overhovedet er muligt for at holde gang i det indre marked og dermed også dansk eksport. Og på nationalt niveau skal Danmarks Eksportkredit (EKF) påtage sig en vigtig rolle og i en overgangsperiode i højere grad agere som bank.”
5. Flere penge mellem hænderne til både borgere og virksomheder for at stimulere økonomien i en svær tid
“Når vi letter virksomhedernes og danskernes omkostninger, øger vi Danmarks konkurrencekraft. Det gør virksomhederne i stand til at vinde ordrer og arbejdspladser til Danmark i en svær tid og sætter gang i økonomien.”
Selvom DI’s plan blandt andet skal sikre, at Danmark når en fjerdedel af CO2-målet for 2030, inkluderer den ikke forslag om en CO2-afgift, hvilket både Klimarådet og tænketanken Kraka ellers peger på, som det mest effektive værktøj til at fremme den grønne omstilling på lang sigt, fordi den fremmer grønne alternativer til fossile brændsler.
– Det er fint at lave kortsigtede grønne investeringer. Det kan man godt gøre. Men man skal huske at holde op med det igen, når man ikke har brug for at stimulere økonomien længere. Det skal være en midlertidig undtagelse, fordi vi har brug for en ekspansiv finanspolitik siger Jens Hauch, cheføkonom i tænketanken Kraka til Børsen.
Klimarådets formand Peter Møllgaard åbner dog i Politiken for, at indfasningen af CO2-afgiften, som i forvejen skulle ske gradvist frem til 2030, kan gå endnu langsommere.
– Indfasningen kan godt være meget mild og måske starte lidt senere end det, vi i Klimarådet havde forestillet os. Men det betyder ikke, at det ikke stadig er smart at indføre afgiften, siger han.
Klimarådet er desuden på vej med et idékatalog til regeringen, som ligeledes kommer med bud på, hvordan vi sikrer en grøn genstart af samfundsøkonomien. Her er formand Peter Møllgaard på linje med mange af DI’s forslag til blandt andet at fremme energieffektiviseringer, brugen af varmepumper frem for oliefyr hos private og flere ladestandere til elbiler, ifølge Børsen.
DI’s plan får overvejende en god modtagelse af flere politikere og kaldes “super relevant” af tidligere
professor og tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer, skriver Berlingske, som også har lavet en liste over alle ideerne til tiltag i faktaboksen til artiklen her.
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















