Den største udfordring virksomheder oplever med bæredygtig forretning er at komme fra idéer til handling. Det viste en måling blandt deltagerne i en diskussion om bæredygtig ledelse i Dansk Industri (DI) mandag.
At få medarbejderne engageret kom ind på andenpladsen. Og netop de to udfordringer hænger tæt sammen, når man vil pege på en løsning, mener Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for DI.
– Jeg synes, det er sjovt at sætte noget i gang, hvor der går lidt sport i at finde ud af, hvor er løsningen er, og hvordan gør vi det her. Da jeg sad som ansvarlig for luftfartsselskabet SAS, gik der sport i at tage kilo af flyene. Behøver folk at få plastikposer med tax free? Behøver vi magasiner? Behøver vi vogne som serverer alverdens ting, der aldrig bliver købt? Hvad flyver vi rundt med, som man aldrig bruger? lød hans bud på, hvordan man udfordrer vanetænkningen og engagerer medarbejderne.
I stedet for at klare det hele på en gang, så brug eksemplets magt
For både personalet i administration, teknik og kabine kom med ideer til, hvad der kunne skæres væk for at opnå brændstof-reduktioner.
Konkrete problemstillinger er derfor et godt sted at starte, mener Lars Sandahl Sørensen.
– I stedet for at klare det hele på en gang, så brug eksemplets magt. Det er det fuldstændigt afgørende her. Jeg gav et lille eksempel før og kunne komme med fem andre. Det viser: “nå, det er det vi mener med bæredygtighed, og det er det, vi kan. Det har måske både den positive effekt, at vi sparer fuel, energi eller får mere mangfoldighed.
Når jeg bringer de tal op til andre forretningsområder, så lytter de
Start med kundernes ønsker til bæredygtighed
I diskussionen deltog også Louise Koch, Director for Global Social Impact Sales Strategy & Customer Engagement i Dell Technologies.
Hendes råd til at komme i gang med bæredygtighedsarbejdet er at tage udgangspunkt i kunderne.
– Noget af det jeg har gjort er at lave en kundeundersøgelse, hvor vi afdækkede vores 100 største kunders programmer og prioriteter på bæredygtighed. Ud af dem har 95 pct. reduktionsmål på drivhusgasser og mere end 50 pct. har mål om at være net-zero på et tidspunkt. Når jeg bringer de tal op til andre forretningsområder, så lytter de. Så det handler om at gøre det, der er vigtigt for kunderne. Hvor har man udfordringer, man kan løse, og hvor kan man skabe positioner, som hjælper kunderne med at nå deres mål for bæredygtighed?
Man skal ikke starte for småt
Selvom der ikke behøver at være en stor, forkromet bæredygtighedsstrategi på plads, før man går i gang, skal man turde være ambitiøs, mener Louise Koch.
– Man skal ikke starte for småt. Der er symbolske handlinger i forhold til at få styr på affaldssortering og at rydde plastikkopperne ud af kantinen. Men starter man med at komme med den løftede pegefinger, kan det være, at man ikke kommer op på den flyvehøjde, man har brug for. Hvis man som leder er i tvivl om, hvad er min rolle i det her, så er det lede det her område, som du leder den digitale transformation og ligesom du leder jeres forretningsudvikling. Det skal simpelthen tænkes sammen med den øvrige strategi, før man virkelig får skabt værdi af det.
Træning i bæredygtighed slutter aldrig
Samme tankegang har Carlsberg haft, omend det er nemmere for en virksomhed, der har en fond med et langsigtet bæredygtighedsperspektiv som majoritetsaktionær, erkender Senior Director i Carlsberg Simon Boas Hoffmeyer.
I 2017 blev strategien Together Towards Zero lanceret med sine fire overordnede mål om blandt andet nul CO2-aftryk og nul vandspild i 2030. Selvom Carlsberg også inden 2017 havde bæredygtighedstiltag, gav de ambitiøse mål både nogle andre udfordringer og muligheder, fortæller Simon Boas Hoffmeyer:
– Den beslutning vores ledelse tog på baggrund af en analyse vi lavede, der kunne vi se, at vi ville få langt flere muligheder af at have en ambitiøs strategi på kundesiden, påmedarbejdersiden og stolthed end vi ville få med en mindre ambitiøs strategi. Man skulle gå all in for at få fordelene, og hvis ikke man gik all in, ville man få en lidt ressourcetung proces, der betød at man skulle gøre en helt masse, uden at få så meget igen.
Ligemeget hvor god ens bæredygtighedsstrategi bliver, skal man huske, at man aldrig er i mål med at arbejde med den internt i virksomheden, fortæller Simon Boas Hoffmeyer.
– Hvis man luller sig selv i søvn med, at nu har folk nok hørt lidt for meget om [bæredygtighed], så jeg skal nok ikke booke denne her træning med topledelsen om, hvad CO2-emissioner er, og jeg skal ikke belemre dem med at forstå vores politikker, for de har jo hørt det 100 gange før, så tror jeg, at man virkelig laver en fejltagelse, siger Simon Boas Hoffmeyer og tilføjer:
– En virksomhed er en organisk størrelse. Den udgøres af de mennesker, og de erfaringer de har. Så det er vigtigt, at man bevarer noget af den viden i træningssessions, som ligger på intranettet. Vi har fx et Corporate Affairs Academy med introduktion til vores målsætninger om, hvad de betyder helt konkret og præsenteret af de folk, der ved noget om dem. Det er fx ham, der implementerer nye investeringer til bryggeriet, laver det nye vandrensningsanlæg i Fredericia eller er ansvarlig for human rights.
Forsiden lige nu:

PensionDanmark planlægger også for planter og dyr, når de bygger nyt
Strategien kom på plads i 2022, og nu kommer Pension Danmark som det første selskab herhjemme med en rapport om deres aftryk på biodiversitet.

Nordisk rapport anbefaler stærkere regulering og et opgør med vækst-ideologien
Gennemgang af videnskabelige artikler viser, at der ikke findes eksempler på reel afkobling af økonomisk vækst fra den uholdbare miljø- og klimabelastning og overtræk på jordens ressourcer.

Uden den indre balance kan vi ikke skabe mere bæredygtige løsninger
PODCAST: Mange ledere famler, når de skal tage livsbalancen alvorligt, siger Louise Sparf til Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.
Seneste artikler:

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.

-Kvinder skal finde deres indre Pippi frem
FEMININ FORTROP. Bæredygtighedschef Camilla Dyring var med, før byggebranchen overhovedet havde ord for bæredygtighed. Siden da har hun været med til at slå hul på den bæredygtige udvikling – både i byggeriet og indad til i virksomheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
