Københavns Universitet vil halvere universitetets klima- og ressourceaftryk inden 2030.
Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
– Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier, siger universitetsdirektør Jesper Olesen.
Omkring halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier, oplyser Københavns Universitet. Derfor vil universitetet målrette den kommende indsats mod netop det område. Målet om reducering af klimaaftrykket betyder, at universitetet vil ”tage ansvar for de ressourcer, der bruges – fra indkøb til bortskaffelse”.
– På KU er der stor lyst til at handle bæredygtigt blandt ledelse, studerende og ansatte. Det er enormt positivt. Men ansvaret skal ikke hvile på den enkelte alene. Vi skal som universitet skabe bæredygtige rammer, som understøtter den enkeltes adfærd, siger prorektor Bente Merete Stallknecht.
Indførte rejsepolitik
Universitetet har gennem mere end ti år arbejdet på at sænke energiforbruget på campus og blandt medarbejdere og studerende. I den tid har universitetet formået at reducere CO2-emissionerne fra energiforbruget med 71 procent pr. årsværk.
I 2020 medførte klimapolitikken, at KU i en ny rejsepolitik stillede krav om, at de ansatte skal overveje mere klimavenlige transportformer som bus, bil eller tog for at begrænse antallet af flyrejser.
– Vi er stærkt optaget af at begrænse klimaforandringerne. Derfor vil vi skære endnu mere ned i vores samlede CO2-aftryk. Vi skal simpelthen sætte barren højere i forhold til den grønne omstilling. Her er transport og flyrejser et vigtigt område, sagde prorektor på Københavns Universitet, Bente Merete Stallknecht, til Science Report.
Da rejsepolitikken blev indført havde ansatte ved KU omkring 42.000 flyvninger om året, hvilket svarede til, at hver medarbejder på KU tog på en flyvning knap fem gange om året, viste universitetets egen opgørelse.
Alligevel mente prorektoren ikke, det ”lige nu” kunne lade sig gøre at sætte en konkret, kvantitativ begrænsning på antallet af flyrejser, og altså tvinge medarbejdere til at flyve mindre:
– Så kunne vi begrænse forskernes interaktion med andre forskere i verden. Det er klart, at den mest bæredygtige rejse er den, man ikke foretager, men forskning er per definition international – selvfølgelig skal vi udveksle viden og resultater mellem lande. Derfor er det nogle gange nødvendigt at rejse, sagde Bente Merete Stallknecht.
Forsiden lige nu:
Topdirektør i Energinet er fyret
ELNETTET. Den nye bestyrelse for det statsejede selskab Energinet har fyret topchefen. Det sker efter massive forsinkelser af udbygningen af elnettet.
Ændringer i standard for klimamål bekymrer eksperter
KLIMAMÅL. Verdens mest udbredte standard for virksomheders klimamål er blevet ændret. Fremover får virksomheder større fleksibilitet til at sætte og nå deres klimamål.
Virksomheder i opråb: Hvorfor bruger EU ikke flere penge på den grønne industri?
EU. Offentlige myndigheder i Europa køber hvert år ind for billioner. En gruppe bestående af mere end 11.500 virksomheder kritiserer EU for ikke at bruge flere penge på at fremme den grønne industri.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















