Det skal være nemmere for danske virksomheder at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling.
Derfor har Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen lanceret Klimakompasset, der kan hjælpe SMV’er med at dokumentere deres klimaaftryk over for omverdenen.
– Når jeg været ude at besøge virksomheder i Danmark, oplever jeg, at man virkelig gerne vil tage den grønne førertrøje på. Men jeg oplever også, at virksomhederne alt for ofte har svært ved at dokumentere over for kunder og samarbejdspartnere, hvad deres reelle klimaaftryk er, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.
Læs også: Her er de grønne punkter på finansloven
Håbet er, at Klimakompasset kan gøre virksomhederne mere bevidste om den grønne omstilling og give Danmark en konkurrencefordel i form af hårde klimadata.
– Virksomhederne, og især SMV’erne, har med andre ord efterlyst et værktøj, der udregner deres klimaaftryk. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan præsentere klimakompasset, der imødekommer netop denne efterspørgsel fra erhvervslivet, og som giver særligt de små og mellemstore virksomheder mulighed for at skabe konkrete markedsfordele og en større bevidsthed om klimaet generelt, fortsætter han.
Hos Dansk Industri er branchedirektør Jacob Kjeldsen positivt indstillet over for Klimakompasset.
– Vi oplever, at virksomhederne har en enorm lyst til at arbejde med reduktion af deres CO2-udledning, da de oplever et stigende krav om bæredygtighed fra kunder, medarbejdere og investorer. Men de har meget brug for en operationel måde at arbejde med CO2-regnskaber. Både for at bidrage til målsætningen om en 70 procent reduktion i 2030, men også fordi lavest mulige CO2-aftryk bliver et vigtigt konkurrenceparameter på de globale markeder nu og i fremtiden. Derfor er vi glade for at fortsætte samarbejdet med Erhvervsstyrelsen i dét arbejde, siger Jacob Kjeldsen til DI Business.
Samme melodi går igen hos SMVdanmark.
– Mange SMV’er synes, det er dødkompliceret at finde ud af, hvor meget CO2, de udleder. Ofte må de hyre dyre konsulenter for at få hjælp. De har faktisk brug for den viden, for ofte er de underleverandører til en storkunde, der forlanger styr på CO2-regnskabet, siger chefkonsulent i SMVdanmark, Bjarke Roed-Frederiksen, til Ritzau.
Klimakompasset er en webbaseret CO2-beregner, der kan findes på Virksomhedsguiden. Med Klimakompasset kan virksomheder:
- udregne den direkte CO2-udledning, som kommer fra virksomhedens egne aktiviteter, for eksempel transport og energiforbrug.
- udregne den indirekte CO2-udledning, som finder sted hos underleverandører og kunder i værdikæden, fx i produktionen samt i salg, brug og bortskaffelse af produktet.
- identificere klimaeffekten af forskellige CO2-reducerende tiltag.
Kilde: Erhvervsministeriet
Forsiden lige nu:

PensionDanmark planlægger også for planter og dyr, når de bygger nyt
Strategien kom på plads i 2022, og nu kommer Pension Danmark som det første selskab herhjemme med en rapport om deres aftryk på biodiversitet.

Nordisk rapport anbefaler stærkere regulering og et opgør med vækst-ideologien
Gennemgang af videnskabelige artikler viser, at der ikke findes eksempler på reel afkobling af økonomisk vækst fra den uholdbare miljø- og klimabelastning og overtræk på jordens ressourcer.

Uden den indre balance kan vi ikke skabe mere bæredygtige løsninger
PODCAST: Mange ledere famler, når de skal tage livsbalancen alvorligt, siger Louise Sparf til Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.
Seneste artikler:

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.

-Kvinder skal finde deres indre Pippi frem
FEMININ FORTROP. Bæredygtighedschef Camilla Dyring var med, før byggebranchen overhovedet havde ord for bæredygtighed. Siden da har hun været med til at slå hul på den bæredygtige udvikling – både i byggeriet og indad til i virksomheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
