Hos Tscherning er der plads til både tidligere politifolk og eks-kriminelle

-Vi har faktisk en del medarbejdere af den type, der kørte på ulovlige knallerter, da jeg var ung. Dem med ADHD, som ikke havde det nemt i skolen. Selvom det ikke altid lykkes, er det en branche som vores, der bør kunne rumme dem og finde plads til dem.

For Søren Tscherning, adm. direktør og ejer i entreprenørvirksomheden Tscherning, er social ansvarlighed ikke bare et spørgsmål, der handler om fine nedskrevne politikker eller donationer til NGO’er. Det er i virksomhedens dagligdag, når de store grabber tager fat ude på pladserne, at virksomheden leverer. Og det behøver ikke være let.

-Vi har i en årrække haft et samarbejde med flere fængsler, fordi vi gerne vil tage samfundsansvar og hjælpe med at få folk væk fra en kriminel løbebane. Der er nok stadig en ret ligefrem tone på mange af vores pladser, og vi får nok også lidt flere af de Tarzan-typer, som har været vant til at se stort på arbejdsmiljø, så der er et arbejde i at støtte og lede. Det lykkes ikke hver gang, men det er fedt, når vi kan gøre en forskel, siger han.

Læs også: Home.Earth bliver voksen med klimavenligt nybyggeri og ny finansiering

Søren Tscherning sender verbale roser videre til firmaets HR-chef.

-I perioder har der været medarbejdere, som hun havde en snak med hver uge. Det kan vi ikke gøre med alle. Men det er noget, hun virkelig bruger meget tid på, og det virker, siger han.

Roser afsløringer

Branchen har generelt en udfordring på dette område. For det er ikke kun blandt ansatte i byggebranchen, at der kan være folk med pletter på straffeattesten og en kulørt fortid. Også blandt virksomhedslederne er der folk, der bevæger sig gråzonerne.

I tv-dokumentaren Underdanmark blev der vist adskillige eksempler. Der var folk der tog asbest ned uden beskyttelse, der var illegale arbejdskraft, og senest har DR afsløret, hvordan albanske arbejdere på Storstrømsbroen skulle betale en tredjedel af deres løn tilbage. Det er ikke afsløringer, som kommer bag på Søren Tscherning.

-Det er godt, at der kommer udsendelser som ‘Den sorte svane’ og ‘Underdanmark’. Dem, der snyder, er virkelig dygtige, og jeg synes, alle har et ansvar – også den offentlige sektor, siger han.

Som eksempel nævner han, at flere private bygherrer har strammet procedurerne, så alle på byggepladsen skal bære navneskilte med identifikation, som kontrolleres af et vagtfirma. Det er ikke nødvendigvis en standard på de store offentlige projekter.

I Tscherning bliver der også løbende indgået aftaler med en række underleverandører. Og virksomheden har oprustet på kontrolområdet i en årrække, men Søren Tscherning lægger ikke skjul på, at det er en kæmpe opgave, fordi dem, der snyder, er professionelle i netop det.

-Jeg har ansat to tidligere medarbejdere i politiet, og de laver løbende kontrol. Det ved de virksomheder, vi arbejder sammen med. Vi gør, hvad vi kan, men vi kan ikke fuldstændig gardere os mod, at der er nogle, som vil snyde, siger han.

Svensk inspiration

Søren Tscherning ser også gerne strammere regler og nævner Sverige som mulig inspiration.

-Her har man en bygmestereksamen, som du skal have for at drive virksomhed i byggebranchen. Herhjemme hylder vi kapitalistisk entreprenørskab, hvor der er meget lidt kontrol, det giver frit spil for en række af de lidt for smarte, siger han.

Han ser gerne langt stærkere konsekvenser, eksempelvis omkring retten til at drive virksomhed. Men der er også behov for, at man tænker sig om.

Læs også: Stark sikrer storkøb og fylder hylderne med genbrugssten

Arbejdstilsynet er på vej med større bøder, der bliver beregnet på baggrund af virksomhedens størrelse.

-Det kan altså godt give en virksomhed som vores et problem. For når vi gerne vil være socialt ansvarlige og tage folk ind, der har en lidt skæv baggrund, kan det blive uforholdsmæssigt dyrt, hvis de blæser på arbejdsmiljøreglerne i en overgangsperiode, siger han.