Steffen Max Høgh har i podcasten Bæredygtig Business besøg af Jesper Maack, som er PR- og kommunikationschef på Molslinjen. Sammen dykker de to helt ned i den nørdede del af færgedriften. Virksomheden bliver pålagt en stor CO2-afgift, når den nye lovgivning træder i kraft først i 2025, fordi færgerne i dag sejler med det, man kalder marinediesel.
Derfor kommer CO2-afgiften til at ramme rederiet rigtig hårdt. For at beskrive det i runde tal, omsætter Molslinjen på den gode side af 2 milliarder kroner om året, hvilket giver et såkaldt EBITDA overskud på 646 millioner kroner og et resultat efter skat på 130 millioner kroner. Det betyder, at allerede i slutningen af 2027 vil CO2-afgiften i princippet fjerne grundlaget for overhovedet at sejle på Kattegat.
Hvad gør man egentlig ved det, spørger Steffen Max Høgh?
– Det er jo i hvert fald en situation, der sætter en vis legemsdel på kogepladen, og det er klart, at vi har skullet forstå, hvordan vi håndterer det. Det er jo ikke fordi, vi bare giver op i 2027. Tværtimod! Vi er i fuld gang med en omstilling af hele vores rederi, fortæller Jesper Maack.
Omstillingen består i at Molslinjen har introduceret den første af to elfærger på de mindre ruter og er ved at få bygget elfærger i Tyrkiet til nogle af de større ruter, hvilket ifølge Jesper Maack kommer til at sætte nye standarder for elfærger i Danmark.
Men hvad er egentlig udfordringen ved elfærger?
Spørgsmålet går på, hvordan rederiet fortsat sikrer hurtigfærger med 250 biler og 1100 passagerer, der sejler afsted med omtrent den hastighed, vi kender i dag.
Læs også: RUC og DFDS skruer op for samarbejde om grøn teknologi og bæredygtighed til søs
– Det er ikke mange år siden, hvor vi diskuterede det med vores tekniske kompetencer, som sagde, “det kommer ikke til at ske på batterier, det kan vi simpelthen ikke”. Men udviklingen på batterifronten er jo gået voldsomt hurtigt, så fra at sige nej, er teknikerne begyndt at sige, ”det er ikke helt umuligt”, fortæller Jesper Maack og fortsætter:
– Det er derfor, at vi med sikkerhed kan sige, at vores Kattegat-operation også bliver elektrificeret.
Steffen Max Høgh spørger om det så bliver dyrere at sejle med færgerne på Molslinjen, men dertil svarer Jesper Maack nej, og fortæller at rederiet har besluttet at absorbere den ekstra omkostning, der er ved at omlægge til elfærgedrift.
Hvad kan omlægningen til elfærgedrift i Danmark komme til at få af betydning i det større perspektiv?
Jesper Maack mener, at projektet med blandt andet de to elfærger, der bygges i Tyrkiet, og planerne om elfærgedrift på Kattegat kan få meget stor betydning:
– Vi bliver dem, som resten af hurtigfærgeverdenen kommer til at kigge på og sige: “Hvis de kan få det der til at virke, så kan vi også”, afslutter Jesper Maack.
Lyt til afsnittet og bliv klogere på fremtidens grønne færgedrift i Danmark her.
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















