SOMMERLÆSNING. Sustain Report benytter sommeren til at genudgive en række af vores mest markante historier fra året, der er gået. God sommer og god læsning.Denne historie blev oprindeligt udgivet d. 28. marts 2025.
Gennem mere end halvandet år fastholdt Fødevarestyrelsen, at Arlas reklamer for “CO2-neutral mælk” ikke var greenwashing. Det skete på trods af, at styrelsen var blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Professor, dr. jur. Frederik Waage fra SDU, som er blandt Danmarks førende eksperter i forvaltningsret, slår over for Sustain Report fast, at Fødevarestyrelsen ikke havde lovhjemmel til at tilsidesætte klagenævnets afgørelse.
Undervejs har Fødevareminister Jakob Jensen (V) bakket styrelsens tilgang op.
Først i januar 2025 er ministeriet vendt på en tallerken. I et brev fra ministeriets juridiske kontor slås det fast, at det ikke var lovligt, at styrelsen ignorerede klagenævnets afgørelse.
I Sverige fik Arla i 2023 en millionbøde for vildledende markedsføring for præcis samme kampagne.
Vi har en styrelse, som ikke retter sig efter en afgørelse fra en højere instans
Advokat Jane Frederikke Land, Liga Law
Efter sagen ad omveje havnede hos Forbrugerombudsmanden, er det nu også herhjemme slået fast, at Arla-reklamerne var vildledende markedsføring. Men mejerikoncernen kommer dog nok til at gå fri for straf på grund af forældelsesfristen.
De forkerte afgørelser er truffet i Fødevareministeriets koncern, hvor Jacob Jensen siden december 2022 har været øverste chef.
Jacob Jensen driver selv landbrug, og han repræsenterer partiet Venstre, som har tætte forbindelser til landbruget, der også yder kontant støtte til Venstre. Og det er under Jacob Jensens ledelse, at der uden lovhjemmel er truffet afgørelser, som har været til gunst for Danmarks største fødevarevirksomhed, mejerikoncernen Arla.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Sustain Report er du opdateret den grønne og bæredygtige omstilling.
Bliv opdateret om nyheder og tendenser inden for sustainability fra nogle af de mest interessante aktører på området. Vi gør dig klogere på hvilken vej vinden blæser – både når det gælder danske virksomheder, samfund og forskning.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:




















