Tre ud af fire danskere er bekymret over, hvordan deres nuværende levevis har et negativt klimaaftryk.
Det viser en ny måling, som Kantar Gallup har foretaget for NRGi og Gjensidige. Målingen blev udført i marts 2021 med 1.057 repræsentativt udvalgte danskere.
– Danskerne bekymrer sig mærkbart om klimaet og sætter det højt på dagsordenen, og det er enormt positivt. Men undersøgelsen afslører også en udfordring. Alle er enige om, at Danmark skal være mere grøn, men hvis vi skal nå det ambitiøse mål om en nedbringelse af CO2-aftrykket i Danmark med 70 procent i 2030, skal vi alle tage ansvar og yde en indsats i fællesskab, siger Jacob Vittrup, administrerende direktør i energikoncernen NRGi, i en pressemeddelelse.
Målingen viser videre, at 28,5 procent af danskerne intet gør for at blive mere klimavenlige. Dog viser målingen også at 71,5 procent siger, at de nu køber mere klimavenligt eller reparerer i stedet for at købe nyt.
Se flere svar i bunden af artiklen.
Stor interesse for at gøre noget
At danskerne er bekymrede for at deres levevis har et negativt klimaaftryk. kommer ikke bag på Charlotte Louise Jensen, lektor ved Aalborg Universitet.
Som lektor ved Aalborg Universitet på Sektion for Sustainability, Innovation and Policy, hvor hun forsker i social praksis og bæredygtig forandring, har hun i rekrutteringen til forskningsprojekter oplevet stor tilslutning og interesse for at gøre noget – også på hverdagsplan for den bæredygtige omstilling.
– Jeg oplever, at folk er bekymrede, og jeg oplever i forskningsregi, at der er en stor interesse for, hvad man kan gøre i hjemmet. Men jeg oplever også, at der grænse for, hvad man vil gå på kompromis med, siger Charlotte Louise Jensen.
Charlotte Louise Jensen har været tilknyttet forskningsprojektet Energise, der handlede om tøjvask og opvarmning, hvor deltagerne kunne eksperimentere med egne praksisser i relation til den grønne omstilling. Helt konkret ved at finde andre måde at holde tøj pænt og rent på i stedet for at vaske det. Samt opvarmning af huse.
Når Charlotte Louise Jensen ser på tallene fra den nye Kantar Gallup-måling, hæfter hun sig ved det store tal af danskerne, som siger, at de nu handler mere klimavenligt ved for eksempel at reparere i stedet for at købe nyt og køber mere klimavenligt ind.
– Det er enormt positivt, tilføjer hun.
Det er dog svært at vide præcis, hvor meget god klimaadfærd målingen dækker over, påpeger Charlotte Louise Jensen.
– Det kunne være spændende at vide, hvad folk har tænkt som klimavenligt, for det kan være svært at vurdere, hvad der er klimavenligt, og så tror jeg også, at mange vægter, hvad der er klimavenligt i forhold til, hvad der er muligt at ændre på i hverdagen, siger hun.
Læs også: De unge skal lære om ansvarligt forbrug
Svært at se den forskel, man gør
Målingen viser, at 28,5 procent af danskerne intet gør for at blive mere klimavenlige. 27 procent af dem, der ikke gør noget, begrunder deres manglende handling med, at de ikke tror på, at det kan gøre en forskel. Hertil svarer 14 procent, at de synes, det er uoverskueligt, mens 23 procent ved ikke, hvorfor de ikke gør noget for at minimere deres klimaaftryk. Knap 11 procent svarer, at det er fordi, de mener, at klimaforandringer er opspind.
– Det er svært at finde ud af, om det, som man gør, gør en forskel, det kender jeg også fra mig selv som forbruger. Det er en jungle, og det er svært at finde ud af, hvilket afsavn man skal lide, når resten af verden drøner derudaf, siger Charlotte Louise Jensen.
Dog handler det om, at det er vigtigt at arbejdet med den grønne omstilling ikke kommer til at handle om at lide afsavn, men om at finde smarte og gode løsninger, mener Charlotte Louise Jensen.
– Det er hverdagslivet og praksissen, som er meningsskabende for os som mennesker. Nærmest ingen forbruger med det formål at skade planeten. Man vil gerne lave et godt måltid til sine familie og venner. Vi skal give plads til det meningsskabende, der ikke har et kæmpe stort klimaaftryk.
Læs også: Mads Nipper: Den grønne omstilling er Danmarks store chance
Hvor bekymret er du for, at vores nuværende levevis øger vores negative klimaaftryk, og medfører dårligere levevilkår for kommende generationer?
– Meget bekymret 12,2 %
– Bekymret 24,7 %
– Lidt bekymret 36,4 %
– Ubekymret 17,9 %
– Ved ikke 8,8 %
Hvad bekymrer du dig mest om i forhold til klimaforandringer?
– Stigende vandstande 34,1 %
– Mere ekstremt vejr 56,1 %
– Flere skader på fx bolig og bil på grund af vejret 7,1 %
– Flere klimaflygtninge 23,6 %
– Andet 4,2 %
– Jeg bekymrer mig ikke om klimaforandringer 14,8 %
– Ved ikke 8,1 %
Forsøger du aktivt at minimere dit klimaaftryk på en eller flere af følgende måder?
– Køber dagligvarer, beklædning og øvrige forbrugsvaner, som er klimavenlige 30,0 %
– Har valgt grøn, klimavenlig strøm til mit hjem 19,4 %
– Ejer/lejer en elbil 1,7 %
– Bor i en klimavenlig bolig 8,5 %
– Bruger primært offentlig transport 12,7 %
– Bruger primært cykel 22,3 %
– Vil hellere reparere ting end at købe nyt 33,1 %
– Rejser mindre med fly 16,5 %
– Minimerer klimaaftryk på anden måde 11,3 %
– Nej – gør ikke noget aktivt 28,5 %
Hvorfor forsøger du ikke at minimere dit klimaaftryk?
– Der er ikke noget, jeg bekymrer mig om 15 %
– Jeg synes, det er uoverskueligt 14 %
– Jeg tror ikke, at min indsats gør en forskel 27,2 %
– Jeg ved ikke, hvordan jeg bidrager aktivt 7,3 %
– Klimaforandringerne er efter min mening opspind 10,8 %
– Andet 7,7 %
– Ved ikke 23,4 %
Forsiden lige nu:
Kritik: Copenhagen Pride sænker etiske krav for at få sponsorer tilbage
DIVERSITET. Copenhagen Pride har været nødt til at give køb på deres tidligere etikpolitik for at få deres sponsorer tilbage, siger forsker. Foreningen afviser, at sponsorerne har dikteret den nye politik.
Politisk pres fra USA påvirker Copenhagen Pride
DIVERSITET. To år efter sponsorflugt er flere stadig ikke vendt tilbage til Copenhagen Pride. Nogle virksomheder er for bekymrede for at miste forretning i USA til at komme tilbage, siger forsker.
Behovet for regnekraft vokser og vokser. Nu kommer AI-gigafabrikkerne
AI. Danmark køber sig adgang til den enorme regnekraft, som EU’s kommende AI-gigafabrikker skal levere. Ifølge DTU-forsker er det nødvendigt for at løse et fremtidigt behov for at øge regnekraft, men kommer med alvorlige dilemmaer og en pris.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















