I marts 2020 indgik regeringen og dansk erhvervsliv en aftale om 13 partnerskaber inden for forskellige sektorer. For energi- og forsyningsbranchen betød aftalen blandt andet udfasning af fossile brændstoffer og udbygning af vedvarende energi.
Alt sammen for at nå regeringens plan om at sænke CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.
Erhvervslivets Klimaalliance, der består af Dansk Industri og Dansk Energi, lancerer derfor en kampagne, der skal få flere virksomheder til at vælge strøm frem for fossile brændstoffer. Det fremgår af en pressemeddelelse.
– Et land som Danmark, der investerer så meget i vedvarende energi og har et af verdensbedste elnet, skal i højere grad bruge det mest effektive klimaværktøj, lyder det fra Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, i meddelelsen.
Han tilføjer:
– Vi bliver alle grønnere og rigere med strøm. Mange danske virksomheder er i gang med elektrificeringen, og vi håber, at den her kampagne inspirerer flere rundt omkring i landet til at erstatte fossile brændsler med den strøm, der bliver stadig grønnere.
Politiske tiltag skubber på
Danske virksomheder kan reducere op til 70 procent af deres udledning af drivhusgasser inden 2025 ved at elektrificere deres drift, oplyser Erhvervslivets Klimaalliance.
Det skyldes, at strømmen i dag i stigende grad kommer fra vind- og solenergi.
Ifølge Energistyrelsen vil de nuværende politiske tiltag, der blevet taget allerede nu, betyde, at den såkaldte manko, det vil sige forskellen mellem det forventede og det reelle resultat, i forhold til målet om 70 procents CO2-reducering i 2030, nu ligger på 11,8 millioner ton, fra tidligere 20 millioner ton.
Læs også: Regeringen præsenterer plan for fremtidens grønne Danmark
En stor del af dette skyldes planerne for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, klimaaftale for energi og industri samt aftale om grøn omstilling af vejtransporten, viste en rapport tidligere på året.
Store gevinster at hente
Men det ikke handler om kun om at blive grønnere for sin samvittigheds skyld, oplyser Dansk Industri. Det er også et spørgsmål om, at det forbedrer ens konkurrenceevne.
– Vi skal i gang med at udnytte den grønne strøm alle steder i vores samfund. I industrien kan man inden for en relativt kort tidshorisont hente både klimagevinster og økonomiske gevinster, lyder det fra Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri, i meddelelsen.
Derudover bliver omkostninger for produktion eller drift lavere, fordi det danske enkelt er en billigere løsning for de fleste virksomheder.
– Så vi skal sætte yderligere fart på elektrificeringen og igen vise resten af verden, at det godt kan betale sig at være klimavenlig, tilføjer Emil Fanikke Kiær.
Erhvervslivets Klimaalliance afholder en energipolitisk konference 6. oktober, hvor man kan høre mere om elektrificeringen af virksomheder.
Forsiden lige nu:
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















