Kulturnatten (i København) står for døren. Og programmet bugner af interessante emner og besøg … også med bæredygtighedsbrillerne på.
Sustain Report præsenterer her fem ting, som vi selv har tænkt os at kigge nærmere på fredag 15. oktober.
Det bæredygtige byggeri
På Jarmers Plads åbner Realdania dørene for bygningsinteresserede og andet godtfolk. TV-værten Christian Degn, kendt fra blandt andet DR-succesen ’Hammerslag’, er vært, og gæsterne kan blandt andet se nærmere på flere af de projekter, som Realdania støtter. Det sker blandt andet gennem virtual reality. Lyder det kedeligt for de mindste? Frygt ej, for Realdania afholder skam også cirkus.
Læs mere her.
Tidspunkt: 18:00 – 23:00
Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V
Skrøbelig kraftfuldhed
Dannerhusets bidrag til Kulturnatten er fotoudstillingen ’Red Min Søster’ af fotografen Sarah Buthmann og blomsterdesigneren Poppykalas.
I ’Red Min Søster’ viser Buthmann og Poppykalas gennem fotos af ti kvinder, at kvinder, der har været udsat for vold, både er smukke, skrøbelige og fulde af kraft.
Danner beskriver udstillingen som en vision om at skabe et samfund, hvor borgerne sammen arbejder på at stoppe vold mod kvinder.
Læs mere her.
Tidspunkt: 18:00 – 23:00
Danner
Nansensgade 1
1366 København K
Ytringsfrihed!
Indrømmet, her har jeg ladet mit arbejde som redaktør smitte af på valget. For hos IMS (International Media Support) kan gæsterne lære mere om, hvordan pressefriheden og ytringsfriheden over hele verden oplever et stigende pres.
Til at illustrere det øgede tryk vil først TV2-korrespondent Rasmus Tantholdt fortælle om sine erfaringer fra mange arbejdsrejser over hele verden. Med udgangspunkt i Talibans overtagelse af Afghanistan vil journalist og dokumentarist Nagieb Khaja senere fortælle om sin seneste tur til landet.
Læs mere her.
Tidspunkt: 18:00 – 00:00
IMS (International Media Support)
Nørregade 18, 1. sal
1165 København K
Jordskælv hos Dan Jørgensen
Besøget i Klimaministeriet byder på arrangementer for både børnene og forældrene. Her kan I lære om alt fra Danmarks klimapartnerskaber over lagring af CO2 i undergrunden og feltarbejde på Grønlands indlandsis. Og så kan I prøve at lave jordskælv. Og hvem vil ikke gerne prøve det?
Læs mere her.
Tidspunkt: 18:00 – 23:00
Klima- Energi og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Stil sulten
Uden mad og drikke, dur helten ikke … sagde stort set ingen mennesker mere. Men det er jo sandt.
Når du skal have stillet din sult, kan du smutte forbi Mellemfolkeligt Samvirke og Den Grønne Studenterbevægelse, hvor du nyde et godt folkekøkken samtidig med, at du bruger din sangstemme til fællessang.
Der bliver i øvrigt også lokket med en ”alsidig” bar.
Læs mere her.
Tidspunkt: 18:00 – 00:00
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N
Kulturnatten er blevet afholdt siden 1993.
Siden 2004 har foreningen Kulturnatten i København tilrettelagt Kulturnatten i København og på Frederiksberg. Datoen er altid på fredagen op til skolernes efterårsferie.
I 2019 blev solgt tæt ved 67.000 kulturpas til arrangementet.
Kilde: Kulturnatten.dk
Forsiden lige nu:
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















