Vi spørger Susanne Stormer, Chief Sustainability Advisor og Vice President. Hun sidder desuden i juryen for Sustain Awards.
En ny ekspertgruppe skal bistå EU-Kommissionen med hjælp til, hvordan virksomhedernes ikke-finansielle rapportering kan blive mere standardiseret.
Udfordringen er, at der er et væld af værktøjer til at vurdere en virksomheds “immaterielle værdier”, det vil sige det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes, fortæller Susanne Stormer, som er Novo Nordisks ESG-ekspert med den formelle titel Chief Sustainability Advisor og Vice President.
De værktøjer tæller metoder som TCFD, CDP, GRI, SBTi, B Corp med mange flere.
– Lige nu er der alfabetsuppe på grund af de mange organisationer, som hver især har deres bud på, hvordan man måler bæredygtighed, siger Susanne Stormer som blandt andet selv arbejder med Future Fit Business Benchmark i Novo Nordisk.
Der er fundet fejl og mangler ved den måde, man rapporterer på i dag
Men det kommer EU måske snart til at rydde op i. I hvert fald er Susanne Stormer netop blevet medlem af en ny ekspertgruppe med 40 repræsentanter fra organisationer og diverse stakeholdere.
Frem til januar skal den komme med et bud på, hvordan man standardiserer virksomhedernes ikke-finansielle rapportering og gør den mere brugbar. Et arbejde som erhvervsminister Simon Kollerup også har blæst til kamp for i Danmark.
Hvad skal det arbejde munde ud i?
– Ekspertgruppen skal give EU Kommissionen teknisk rådgivning til, hvordan et nyt direktiv (i dag udmøntet som §99a og b om virksomhedernes rapportering om samfundsansvar, red.) kan se ud. Det skyldes jo, at der er fundet fejl og mangler ved den måde, man rapporterer på i dag, fordi de oplysninger virksomhederne giver ikke nødvendigvis er sammenlignelige, pålidelige eller relevante for dem, der skal bruge dem.
Nogle indvender, at det er for svært at standardisere rapporteringen om ikke-finansielle data, fordi de er så forskellige fra virksomhed til virksomhed. Hvad mener du om det?
– Når vi arbejder for at standardisere data, er det fordi, man ønsker at give analytikere, investorer, forretningspartnere og potentielle medarbejdere, som skal træffe beslutninger om en virksomhed et bedre grundlag at træffe dem på. Som det er i dag, er rapporteringen primært henvendt til de finansielle markeder.
Traditionelt har investorerne haft fokus på virksomhedernes finansielle performance, men nu står det klart, at de også skal forholde sig til fx klimaforandringer
Netop investorerne har været med til at drive udviklingen inden for ESG-rapportering, fordi de kan se værdien af at se på andre data end kroner og øre.
– Traditionelt har investorerne haft fokus på virksomhedernes finansielle performance, men nu står det klart, at de også skal forholde sig til fx klimaforandringer. I år er vi samtidig blevet smertefuldt opmærksomme på de risici, som Covid-19 har påført os. ESG (miljø- og sociale forhold samt selskabsledelse, red.) handler netop om, hvilke bæredygtighedsrisici, der kan opstå for en virksomhed – hvor resilient den er over for ændrede vilkår. Dem kigger man på som investor eller analytiker for at se på, hvor godt virksomheden er rustet til at takle dem, siger Susanne Stormer.
Derfor skal man tænke på ikke-finansielle data eller på ESG som en metode til at forstå og beskrive den værdi en virksomhed skaber ud over resultaterne i årsregnskabet.
– Ser man fx på arbejdsstyrken er det en værdi for virksomheden, hvis den er veluddannet, topmotiveret og innovativ. Det indikerer, at virksomheden har en høj agilitet og derfor kan tilpasse sig forskellige udfordringer. Men det kan man ikke læse af et regnskab. Fra mange sider prøver man derfor på at tegne et bedre billede af, hvad der sker inde i virksomheden, så man træffer beslutninger, der tager hensyn til det og har et bedre billede af virksomhedens performance, siger Susanne Stormer.
Men selvom man ofte taler om ESG som et redskab for folk udenfor organisationen, har det også værdi internt, mener hun.
– For mig er pointen med at tale om ESG, at vi skal forstå, hvilken viden der er nødvendig for at træffe de rigtige beslutninger, så vi kan skabe mere bæredygtige organisationer, der bidrager til et mere bæredygtigt samfund.
Forsiden lige nu:
Tommy Ahlers trækker uvidenhedskortet om investering i miljøskadeligt produkt
Den tidligere minister mener fortsat, at hans investeringer efter tiden som politiker er grønne, bare ikke hans investeringer fra tv-programmet Løvens Hule.
Forskere og industri stod i kø for at bane vejen for plantebaserede fødevarer
Der var mere end fuldt hus og venteliste til KU’s Foodday. Temaet var plantebaserede fødevarer, der satte fokus på smag, vaner og GMO-nødvendighed for at bekæmpe klima- og fødevarekrise.
CPH:DOX sætter klima, kunstig intelligens og robotteknologi på lærredet
CPH:DOX fejrer 20 års jubilæum, der byder på et særligt stort Science-program, der også byder på flere film om bæredygtighed. Livechef og programlægger giver en guide til hvad man kan se.
Seneste artikler:
Klimarådet holder fast i sin formand og sætter jagten ind på nye ekspertmedlemmer
Professor og dekan ved Syddansk Universitet Peter Møllgaard er genudpeget som formand for Klimarådet. Tre medlemmer bliver ved hans side, mens tre andre takker af og vier plads til nye i 2023.
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Cirkulær økonomi: Polyuretan kan genanvendes med overraskende simpel kemi
Forskere på Aarhus Universitet har udviklet en ny og billig måde at nedbryde plastmaterialet polyuretan (PUR) så det kan genanvendes.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
