DFDS melder sig ind i den eksklusive klub af rederier, som skal være CO2-neutrale i 2050. Den har hidtil bestået af et medlem; Mærsk.
I de kommende uger afslører DFDS’ nærmere detaljer om, hvordan målene skal nås, men det står allerede klart, at rederiet i 2030 vil reducere sin relative CO2-udledning med tæt på 45 pct. i forhold til niveauet i 2008. Det svarer til en reduktion på 25-35 pct. i perioden 2019-2030. Det skal blandt andet lykkes med tekniske forbedringer og opgraderinger af den nuværende flåde.
Frem mod 2050 skal de næste 45 pct. reduktion komme fra at fossile brændsler erstattes med bæredygtigt brændstof såsom ammoniak, brint eller metanol. Endelig skal de sidste 10 pct. af CO2-udledningen, som ikke kommer fra rederiets flåde, findes ved at få “orden i eget hus”. Det gælder initiativer som el-lastbiler og el-biler. Tiltagene omfatter blandt andet energieffektiviseringer og indkøb af el-lastbiler samt hybrid- eller eldrevne firmabiler til de ansatte.
En af de vigtigste læringer er, hvor god mening det giver, at vi taler sammen, når det gælder vores klimaambitioner
For Head of CSR, Sofie Hebeltoft, er planen dog ikke så nyskabende, som det kan se ud for rederibranchen.
– Alle områderne i planen, har vi arbejdet med længe. Det nye er, at vi har lavet en samlet strategi for vores arbejde og bundet vores indsatser sammen. Nu har vi derfor en overgang, fra det vi gør på kort sigt, til det vi gør i fremtiden, siger hun med henvisning til, at skibsfarten længe har skullet rapportere på sin CO2-udledning til EU, IMO (Den Internationale Søfartsorganisation) samt i forbindelse med diverse kunde- og investorhenvendelser.
Hvad har været de vigtigste læringer i forhold til at lave klimaplanen på tværs af organisationen?
– En af de vigtigste læringer er, hvor god mening det giver, at vi taler sammen, når det gælder vores klimaambitioner. Træffer man en beslutning i en afdeling, kan den have utilsigtede konsekvenser i andre dele af organisationen. Det får man ikke altid tænkt med, hvis det er en beslutning, man har fuldt mandat til træffe, men potentielt risikerer vi at blive sat tilbage i forhold til at nå vores mål. Nu har vi en fælles klimaplan, som vi alle kan se ind i, og vi ved, hvad det betyder for den, hvis vi vælger løsning a frem for b, siger Sofie Hebeltoft.
Hun har sammen med kollegaer fra afdelingerne Technical Organisation, Innovation & Partnerships og Strategy & Consulting bidraget til udviklingen af planen.
Sofie Hebeltoft peger også på, at topledelsen med CEO Torben Carlsen har fulgt det tværfaglige arbejde med klimaplanen tæt.
– Forankringen af planen i topledelsen er også noget af det nye og en god læring. Topledelsen har været med hele vejen igennem og er også afsender på budskaberne, fordi planen gælder hele forretningen. Det betyder, at det bliver nemmere at implementere den, fordi alle ved, at vi arbejder i den retning.
Vi har allerede fået et par henvendelser fra større kunder, som gerne vil hjælpe med at finde nogle løsninger
En positiv effekt af at melde den nye plan ud er, at nye samarbejdspartnere har meldt sig på banen. Og det var netop hvad, Sofie Hebeltoft håbede på.
– Efter vi har meldt planen ud, har vi allerede fået et par henvendelser fra større kunder, som gerne vil sætte sig sammen med os og hjælpe med at finde nogle løsninger. Det begynder virkelig at rykke, hvis vi får andre med, for så kan vi være med til at skabe en bevægelse. Men vi tror også meget på partnerskabstankegangen, fordi den er nødvendig. Der skal så store strukturelle ændringer til på transportområdet i forhold til blandt andet udviklingen af grønne brændstoffer, at vi ikke kan gøre det alene.
Når virksomheder sætter mål for CO2-neutralitet i 2050 lyder kritikken fra nogle, at det er for langt ude i fremtiden og forbundet med for står usikkerhed. Hvad er dit svar på det?
– Det er netop derfor, at vi har en 2030 målsætning, som vi arbejder frem imod allerede fra nu af med konkrete initiativer. Vi ved, at vi med indsats fra vores tekniske afdeling kan nå vores 2030-målsætning. Det er dog klart, at jo længere vi ser frem, jo større er usikkerheden, men vi har allerede nu et billede af, hvilke brændstoffer, vi tror på i fremtiden, siger Sofie Hebeltoft, som tilføjer, at de beslutninger DFDS træffer inden for de næste ti år får derudover direkte effekt på, om klimamålet for 2050 kan nås.
– Levetiden for skibene er så lang, at dem vi skifter ud inden for de kommende år formentlig kommer til at sejle i 2050, så det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke mål man har, og hvilke parametre man skal kigge efter allerede nu, siger Sofie Hebeltoft.
Chancen for at vores strategi ændrer sig er ret høj
Når det er sagt, er strategien dog ikke skrevet i sten.
– Chancen for at vores strategi ændrer sig er ret høj. På bare få år kan udviklingen inden for biofuels, batterier, brint og brændselsceller gå så stærkt, at vi måske skal justere vores strategi. Derfor har vi også klart kommunikeret til både ledelsen og bestyrelsen, at det er en plan og en strategi vi arbejder efter nu, men vi er fuldt ud bevidste om, at det er ikke er en køreplan, der holder helt til 2050.
Mærsk lancerede allerede sit mål om at blive CO2-neutral i 2050, hvorfor gør I det først nu?
– Vi er ambitiøse, men vi vil også gerne være realistiske, og alt andet lige har Mærsk nogle andre muskler til at lave det store arbejde, der går forud for en klimaplan. Men det var super godt, at Mærsk kom med den udmelding. De er helt klart med til at skabe en forventning hos både kunder, investorer og andre stakeholdere og dermed skubbe markedet.
Transportvirksomheder som DSV Panalpina og er blevet en del af Science Based Targets Initiative (SBTi, red.), er det også noget I overvejer?
– Vi laver rapporteringer til blandt andet IMO, EU og CDP, så vi går helt ind for rapportering, og at få den på linje med SBTi er næste skridt. Men de kræver store ressourcer på tværs af hele virksomheden, så det er en opgave, der skal prioriteres på linje med andre vigtige projekter.
I meddelelsen om jeres plan skriver I, at der kommer mere information om jeres plan i den kommende tid, kan du sige noget om, hvad det er?
– Vi har valgt at kommunikere den overordnede strategi ud først, men i de kommende uger følgere nærmere beskrivelser af, hvad den indeholder, siger Sofie Hebeltoft.
