Mens Tyskland som det første land i verden i sidste uge godkendte en lov, der gør det muligt for selvkørende biler at køre på flere veje allerede fra 2022, så er de danske politikere langt mere tilbageholdende.
Der er tale om en klar tendens, om at de danske politikere begraver projekter i skrivebordsarbejde, så snart det handler om selvkørende biler, mener Christoffer Greenfort, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.
– Det er den hurtigste måde at udfase fossile brændstof på, siger Christoffer Greenfort.
Han tilføjer, at der for politikerne ikke er mange stemmer i transportområdet, men at man bør blive bedre til at kommunikere, at det ikke handler om logistik, men om miljø – for det er der stemmer i.
Bagud i forhold til resten af Norden
Kun to af de fem planlagte danske forsøg om selvkørende shuttlebusser er reelt blevet til noget, et i Aalborg og et i Nordhavn i København, hvoraf det sidstnævnte lukkede ned igen i februar, fordi projektet ikke kunne få tilladelse til at udvide eller ændre sin rute.
Forsøgsordninger med den danske udbyder Holo tog mere end 700 dage om at blive godkendt i Danmark, mens det i Sverige og Norge tog henholdsvis fire og to måneder.
– Et centralt problem er, at der ikke er nogen tidsmæssig grænse for vurderingen og godkendelsen af ansøgningen. Det kan få den uheldige effekt, at der bliver gået lidt for meget med livrem og seler – det trækker processerne ud i det uendelige, siger Christoffer Greenfort.
Et andet problemer er desuden, ifølge Christoffer Greenfort, at Danmark aldrig har været et bilproducerende land, og derfor ligger hele processen lidt længere væk i forhold til i så mange andre lande, hvor man allerede har en etableret bilproduktion og et velfungerende branchenetværk.
Flere unge bag rattet
Ved årsskiftet 2018-2019 var der ifølge Danmarks Statistik 2,6 millioner personbiler på de danske veje. Det svarer til, at cirka hveranden dansker er bilejer.
Og det er en tendens, der ikke mindst vokser blandt de unge, viste en ny analyse fra Dansk Industri tirsdag.
Ifølge analysen pendlede 24 procent af de unge til deres ungdomsuddannelser i bil i 2019. Det er en markant stigning fra 2010, hvor antallet lå på 16 procent. Samtidig er antallet af unge, der benytter den kollektive trafik til uddannelsen faldet til 43 procent fra 51 procent.
– De unge er fremtidens trafikanter, og deres transportvaner har stor betydning for de udfordringer vi vil stå overfor i trafikken om 10 år, siger direktør for DI Transport Michael Svane i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at de unges transportvalg kan betyde betydelig væsentlig mere trængsel på vejene om få år, hvis tendensen fortsætter.
Ifølge Dansk Erhverv kan selvkørende biler og shuttleløsninger, der vil få pendlingen til at glide glattere, imidlertid være med til at mindske ejerskabsbehovet for egen bil.
– Vi ser det allerede med delebiler, som vinder mere og mere indpas. Så det gælder om at overbevise folk om, at de ikke behøver have deres egen biler, siger Christoffer Greenfort.
Fra lys idé til vejene
Innovationen på dansk jord fejler dog ikke noget. I maj vandt den ph.d.-studerende Yong Liu fra DTU Otto Mønsteds Fondens pris “Den Lyse Idé” for sin opfindelse af en chip, der kan bruges til både, robotter, droner og ikke mindst til biler.
– Vi har allerede oplevet stor interesse fra danske drone- og robotproducenter og på sigt forventer vi at udvide fabrikationen af sensorer til bilindustrien, hvor udviklingen inden for automotives og selvkørende biler vil vokse meget i de kommende fem-ti år, sagde Yong Liu i en pressemeddelelse forbindelse med prisoverrækkelsen.
Hos Otto Mønsteds Fonden håber man, at opfindelsen vil være med til at bidrage til, at Danmark fortsat kan være verdens førende robotklynge og en stor underleverandør til bilindustrien.
Men forskningen skal gerne blive til hjul på vejene, og det er i den proces man hos Dansk Erhverv ser den største forhindring.
En springende punkt er sikkerhedsassessorordningen, der indebærer, at alle ansøgninger skal godkendes af uafhængige assessorer, som eksempelvis rådgivende ingeniører. Men det er både dyrt og besværligt for firmaer, der gerne vil prøve teknologierne af, fordi de selv skal punge ud, mener chefkonsulenten:
– Jeg forstår godt, at ordningen skal være der, men man kunne måske forestille sig, at det offentlige kunne have nogle folk til at lave godkendelserne, hvis det her var et område, man ønskede at prioritere.
Christoffer Greenfort tilføjer, at han ærgrer sig over, at Danmark har misset en mulighed for at være forrest i feltet på det teknologiske område inden for selvkørende biler, og han tror personligt mere på, at bilerne vil ramme de danske veje, når nogle andre lande får produceret noget, som Danmark kan importere.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
