Danmarks Statistik har fået opgaven med at være tovholder på, hvordan det skrider frem med at leve op til de intet mindre end 244 indikatorer, der skal forvandle verdensmålene fra luftige målsætninger til konkrete fremskridt.
Men som om det ikke var nok, går jagten nu ind på at finde “supplerende indikatorer”, som det giver særlig mening for lige netop Danmark at måle sig på.
– Vi går i gang med et projekt, som forhåbentlig aktiverer hele Danmark. Det er i hvert fald en invitation til alle om at deltage i diskussionen af, hvad de supplerende indikatorer til verdensmålene skal være.
Vi kunne inddrage et nyt område som vold i hjemmet
Det fortæller Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik. Et eksempel er verdensmål 16, hvor FN lægger op til, at man måler på områder som bestikkelse, konfliktrelaterede dødsfald og antallet af “ikke-dømte tilbageholdte”
– På hele spørgsmålet om fred og fravær af konflikt er der fra FN’s side en række indikatorer, som gudskelov ikke er så meningsfulde i Danmark. Men til gengæld kunne man forestille sig, at vi kunne inddrage et nyt område som vold i hjemmet. Der har vi dataproblemer i dag, fordi vi kun har en generel kriminalitetsstatistik over vold.
Men hvordan sikrer man sig, at alle bliver hørt? Den hovedpine søger Danmarks Statistik nu hjælp.
– Vi skal bruge en partner, der i hele landet kan arrangere workshops, hvor forskellige grupper bliver inviteret til at deltage og som i dialog med dem skal samle op på, hvilke indikatorer vi skal gå efter. Vi har ikke lagt os fast på metoden, så det afventer vi nogle bud på fra dem, der skriver på udbuddet. Det vigtigste for os er, at alle synes de har haft muligheden for at komme til orde.
LÆS OGSÅ: Ny baseline-rapport for verdensmål mangler data
Niels Ploug forudser allerede nu, at der næppe vil være mangel på ideer.
– Det kan blive meget bredt, så et af benspændene der er på indikator-valget er, at der skal eksistere data på dem, som er af en rimelig kvalitet og beskaffenhed. Er der ønsker fra de forskellige workshops på data, som ikke er tilgængelige, kommer de på en ønskeliste.
Vi har ikke officielle data på kvinders andel af indflydelsesrige poster i erhvervslivet
Det gælder for eksempel emner i relation til ligestilling.
– Vi har ikke officielle data på kvinders andel af indflydelsesrige poster i erhvervslivet, og det kunne nok godt være en af de områder, der bliver efterspurgt, spår Niels Ploug.
Indsatsen varer fra efteråret til foråret, hvor de supplerende nationale indikatorer skal præsenteres for politikerne, som efterfølgende tager stilling til, hvilke der skal med i en national måling af verdensmålene.
Og med den brede folkelige inddragelse kommer den forhåbentlig til at leve et mindre stille liv, end hvad den afgående regerings nationale handlingsplan gjorde, lyder det lidt mere diplomatisk formuleret fra Niels Ploug.
– Den tidligere Venstre-regering lavede en handlingsplan med 38 målepunkter, som ikke har været så meget i fokus. Jeg håber, der kommer det ud af det, at baselineprojektet (som kortlægger Danmarks fremskridt i fht. de eksisterende indikatorer, red.) og de supplerende indikatorer bliver et væsentlig input til den revision af den danske nationale 2030-handlingsplan. Den skal efter planerne fremlægges af regeringen og folketinget næste år.
Finder vi 100 supplerende indikatorer, som skal følges frem til 2030, skal der findes yderligere finansiering
Er der penge nok til at måle på de eksisterende indikatorer plus de nye?
– Når det gælder de globale indikatorer, kører der en revisionsproces fra 2020. Hvis den viser, at der mangler offentligt tilgængelige og veldokumenterede tal på nogle af indikatorerne, vil de udgå, og så lægger man sig fast på de indikatorer , som har data.
– Men lad os sige, at vi finder 100 supplerende indikatorer til de globale, og vi også skal følge dem frem til 2030, skal der findes yderligere finansiering. Det dækkes nemlig ikke af vores nuværende fondsbevillinger.
Mange virksomheder kæmper også med deres individuelle målinger i forhold til verdensmålene, gør I noget i forhold til at hjælpe dem?
– Vi indleder en dialog med virksomhederne om at finde et målesystem, som kan være universelt og simpelt. Og de to ting er ikke nemt forenelige. Der findes internationale initiativer som GRI, der er interessant, men det er også, som jeg forstår det på dem der indberetter, en meget tidskrævende indsats.
LÆS OGSÅ: Her er verdensmålene de største børsnoterede danske virksomheder støtter
