I en verden med stigende befolkningstilvækst og dermed forbrug samt klimaforandringer, der vil gøre visse områder mere tørre, er det afgørende for alle vand-intensive virksomheder at skære ned på forbruget af vand.
Det gælder også for Carlsberg. Med en reduktion på tre procent i relativt vandforbrug siden 2018 (og 12 pct. siden 2015), vurderer selskabet dog selv, at det går det for langsomt med ambitionerne om at mindske vandforbruget med 50 pct. senest i 2030.
Det oplyser Carlsberg i sin seneste status over bæredygtighedsmålene i Together Towards Zero-programmet. Allerede om to år, rammer programmet, der blev lanceret i 2017, nemlig en milepæl.
Vi har allerede god vandperformance
“Hurtigere forandringer er nødvendige, hvis Gruppen skal nå sit 2022-mål om en reduktion i vandforbruget på sine bryggerier på 25 pct,” lyder det i Carlsbergs status.
– Vi har allerede god vandperformance sammenlignet med andre bryggerier, siger Simon Boas Hoffmeyer, Director of Sustainability i Carlsberg, som peger på, at der er sket signifikante forbedringer, når det gælder vandforbruget.
– For ti år siden kunne snittet ligge på 9-10 liter vand per øl, siger han.
– Når det er sagt, er en reduktion på 12 procent godt, men det er ikke godt nok. Derfor lancerede vi i 2019 nyheden om en ny type vandrensningsanlæg i Fredericia, hvor 90 procent af procesvandet (som anvendes til rensning med mere, men ikke indgår i selve øl-produktionen, red.) kan genbruges. Det kan bringe os fra 2,9 liter vand per øl til 1,4 liter vand per øl.
Den teknologi skal hjælpe os ude i verden med at nå vores 2022-mål
Frem for at hælde spildevandet fra processerne i forbindelse med ølproduktionen i kloakken, skal det fremover filtreres af det kommende genvindingsanlæg, som kan rense vandet for salt, næringsstoffer og organisk materiale, så procesvandet bliver så rent som drikkevand, skriver Jv.dk.
Målet er at sprede erfaringerne med at reducere vandspild til bryggerier på Carlsbergs andre markeder.
– Den teknologi skal hjælpe os ude i verden med at nå vores 2022-mål om at nedbringe vandforbruget per øl til 2,55 liter. Men teknologien har overhalet lovgivningen, så hvis vi skal bruge teknologien i alle markeder, kræver det, at lovgivningen bliver ændret i visse lande i Asien, for der er det ikke tilladt at rense vand til brug for procesvand.
Investeringen i vandrensningsanlægget sker via et privat-offentligt samarbejde kaldet DRIP (danish partnership for resource and water efficient industrial food production), som har fokus på at gøre fødevareindustriens brug af vand mest muligt effektiv. Partnerskabet inkluderer også virksomheder som Arla og Grundfos og organisationer og uddannelsesinstitutioner som Københavns Universitet og Landbrug og Fødevarer.
I 2020 laver I desuden en revideret vandrisikovurdering i samarbejde med WWF, som vil blive integreret i jeres arbejdsplaner. Hvad ligger der i det arbejde?
– Analysen gælder vandrisikoen i forhold til, hvor bryggerierne ligger i verden, og hvad forholdene er i de omliggende samfund. I perioder er mindre vand tilgængeligt i visse områder, og i andre perioder er der måske risiko for oversvømmelser. I de områder accelererer vi vores tiltag og projekter og samarbejder med lokalsamfundene om, hvordan vi kan beskytte vores fælles ressourcer. Ingen ejer jo vand, det tilhører os alle.
Spørgsmålet om vand er et altafgørende issue for øl- og læskedrikproducenter. Særligt sidstnævnte kategori kræver enorme vandmængder på mellem 175 til 250 liter for eksempelvis at producere en halv liter Coca-Cola.
Forsiden lige nu:
Ny analyse: Virksomheder ESG-rapporterer grundigere, end de behøver
TENDENS. Selvom EU har gjort ESG-rapportering frivillig for store dele af erhvervslivet, viser en ny analyse, at mange mindre virksomheder alligevel rapporterer mere ambitiøst, end de formelt er forpligtet til.
Danmark fik markant solcelleboom i 2025
SOLENERGI. Danmark har nået 5 gigawatt solcellekapacitet, hvilket understreger solenergiens voksende betydning i energiforsyningen. Samtidig bremser regler udbygningen af solceller på tage, selv om der fortsat er et stort uudnyttet potentiale.
SDU og Danfoss vil vise, at et bæredygtigt datacenter er muligt
TEKNOLOGI. Det nye datacenter skal give forskere adgang til avanceret AI-regnekraft og samtidig fungere som testplatform for mere energieffektiv og bæredygtig datacenterdrift.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















