Du har sikkert hørt det masser af gange; den danske byggebranche er ikke bæredygtig og udleder alt for meget. Men netop hvor meget er der uenighed om, og tallene flyver rundt i luften som vildfarne tagsten. Man taler om, at branchen forbruger ca. 30 pct. af alle materialer brugt i Danmark og er ansvarlig for ca. 40 pct. af al affald vi har i Danmark.
Jeg spår, at der vil blive givet færre byggetilladelser fra kommunerne
Lise Lyngfelt Molander, forretningschef for bæredygtighed i byggeri og anlæg ved Teknologisk Institut
Hvad er egentlig årsagerne? Der er flere ifølge Lise Lyngfelt Molander, forretningschef for bæredygtighed i byggeri og anlæg ved Teknologisk Institut:
– Dels er det en konservativ branche, og man bygger, som man altid har gjort uden at tage hensyn til, om man benytter bæredygtige materialer. Derudover er byggebranchen stadig meget siloopdelt, og de forskellige faggrupper og værdikæder er ikke nødvendigvis gode til at tale sammen. Der er mange spildmaterialer, og endelig ser den enkelte håndværker eller byggeleder det ikke som sit ansvar at gøre noget, fortæller hun.
Læs også: Rockwool: Stenuld i mund om greenwashing-kritik
Så hvad skal der til for at ændre byggebranchen til at være mere bæredygtig, spørger værten Steffen Max Høgh? Lise Lyngfelt Molander ser på flere mulige løsninger som eksempelvis brug af flere biogene materialer som halm, hør og tang. Hun peger også på en ændring af den kulturelle adfærd i byggebranchen, og så skal der komme en klækkelig CO2-afgift på nye materialer, som gør genbrugsmaterialer billigere.
Vi bør slet ikke bygge nye huse, men i stedet renovere de huse, der allerede findes. Og endelig skal vi til at bo på færre kvadratmeter – vi bygger simpelthen alt for store huse og lejligheder.
Læs også: Brandtest skal bane vejen for klimavenligt byggeri
I dagens episode kigger Lise Lyngfelt Molander også ind i fremtiden, som for de fleste danskeres vedkommende formentlig vil blive meget vådere og med flere oversvømmelser.
– Jeg spår, at der vil blive givet færre byggetilladelser fra kommunerne samt at forsikringsselskaberne vil sige nej til at forsikre huse i de områder, hvor der er større risiko for oversvømmelse, siger hun.
Lyt med til en spændende episode om bæredygtigt byggeri – find episoden her.
Forsiden lige nu:
SMVdanmark: Den grønne omstilling må ikke kræve en hel afdeling af eksperter
KLIMAPOLITIK. I en serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er tredje del i serien, hvor vi hører fra SMVdanmark.
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















