“Vi beder derfor regeringen svare på, hvorfor den vedvarende tøver med at bruge alle tilgængelige redskaber for at afværge de enorme risici for den danske befolkning, som klimakrisen udgør?”
Sådan lyder den afsluttende appel i et langt debatindlæg i Politiken, som er underskrevet af 701 forskere. De er langt fra alle miljø- og klimaeksperter, men har det til fælles, at de er dybt bekymrede for klimaforandringernes fart, og politikernes passivitet.
En af medunderskriverne er Rikke Sand Andersen, professor i sundhedsantropologi ved Syddansk Universitet og antropologi ved Aarhus Universitet. I et interview forklarer hun, at hedebølgen i 2018, der fik græs og træer til at visne hen, satte fart i hendes bekymringer.
– Det blev en del af min hverdag. Noget, jeg kunne mærke. Det er meget menneskeligt, at det er det konkrete og umiddelbare, der er vigtigt for os. Derfor er det lettere for os som samfund at acceptere at bruge ressourcer på sygdom end på klimaet, siger hun til Politiken.
Forskerne langer blandt andet ud efter regeringens ‘hockeystav’. Den går som bekendt ud på, at den største del af drivhusgas-udledningerne vil ske tæt på 2030, når nye teknologier og effekten af dem sætter ind.
Men den model er “direkte i modstrid med anbefalinger fra Klimarådet og FN’s Klimapanel, som prioriterer hurtige reduktioner nu for at få bragt verden væk fra den nuværende ekstremt farlige situation, hvor vi har kurs mod en global opvarmning på 3-4 grader og risikerer at udløse såkaldte tipping points, som kan føre til en endnu større og irreversibel opvarmning,” skriver forskerne.
Det er ikke første gang, at politikere såvel som universitetsledelserne møder kritik fra forskere, når det gælder klimahandling, eller manglen på samme.
I maj 2018 lavede 300 forskere et lignende opråb også i Politiken. Senere på året, i november, skrev mere end 600 danske forskere et åbent brev til universitetsledelserne på landets universiteter med en opfordring til omgående at udarbejde en ambitiøs klimapolitik.
I april 2019 bakkede 4.000 klimaforskere og andre videnskabsfolk også op om en klimaappel, ifølge Information. Og i november samme år erklærede 11.000 forskere fra 153 lande, at “jorden klart og utvetydigt står overfor en akut klimakrise”.
Klimakrisen har desuden ført til selvransagelse hos førende klimaforskere, som i et interview med Sustain Report diskuterer, om de burde have råbt højere om deres viden.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
