“Vi beder derfor regeringen svare på, hvorfor den vedvarende tøver med at bruge alle tilgængelige redskaber for at afværge de enorme risici for den danske befolkning, som klimakrisen udgør?”
Sådan lyder den afsluttende appel i et langt debatindlæg i Politiken, som er underskrevet af 701 forskere. De er langt fra alle miljø- og klimaeksperter, men har det til fælles, at de er dybt bekymrede for klimaforandringernes fart, og politikernes passivitet.
En af medunderskriverne er Rikke Sand Andersen, professor i sundhedsantropologi ved Syddansk Universitet og antropologi ved Aarhus Universitet. I et interview forklarer hun, at hedebølgen i 2018, der fik græs og træer til at visne hen, satte fart i hendes bekymringer.
– Det blev en del af min hverdag. Noget, jeg kunne mærke. Det er meget menneskeligt, at det er det konkrete og umiddelbare, der er vigtigt for os. Derfor er det lettere for os som samfund at acceptere at bruge ressourcer på sygdom end på klimaet, siger hun til Politiken.
Forskerne langer blandt andet ud efter regeringens ‘hockeystav’. Den går som bekendt ud på, at den største del af drivhusgas-udledningerne vil ske tæt på 2030, når nye teknologier og effekten af dem sætter ind.
Men den model er “direkte i modstrid med anbefalinger fra Klimarådet og FN’s Klimapanel, som prioriterer hurtige reduktioner nu for at få bragt verden væk fra den nuværende ekstremt farlige situation, hvor vi har kurs mod en global opvarmning på 3-4 grader og risikerer at udløse såkaldte tipping points, som kan føre til en endnu større og irreversibel opvarmning,” skriver forskerne.
Det er ikke første gang, at politikere såvel som universitetsledelserne møder kritik fra forskere, når det gælder klimahandling, eller manglen på samme.
I maj 2018 lavede 300 forskere et lignende opråb også i Politiken. Senere på året, i november, skrev mere end 600 danske forskere et åbent brev til universitetsledelserne på landets universiteter med en opfordring til omgående at udarbejde en ambitiøs klimapolitik.
I april 2019 bakkede 4.000 klimaforskere og andre videnskabsfolk også op om en klimaappel, ifølge Information. Og i november samme år erklærede 11.000 forskere fra 153 lande, at “jorden klart og utvetydigt står overfor en akut klimakrise”.
Klimakrisen har desuden ført til selvransagelse hos førende klimaforskere, som i et interview med Sustain Report diskuterer, om de burde have råbt højere om deres viden.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
