Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Konsulenthus opkøber hollandske specialister i EU’s ecodesign og energimærkning

Viegand Maagøe positionerer sig på det europæiske marked ved at opkøbe hollandske VHK, som er specialister i ecodesign og energimærkning.

VHK og Viegand Maagøe har samarbejdet på en lang række rammekontrakter i EU-regi siden 2005. Foto: PR

Den grønne omstilling er Viegand Maagøes kerneekspertise. Nu løfter de barren yderligere ved at opkøbe den hollandske virksomhed VHK, som er en af Europas førende tekniske rådgivere inden for ecodesign og energimærkning.

Dermed bliver konsulenthuset i stand til at løse en ny type opgaver, som skal sikre endnu flere energibesparelser hos forbrugerne, erhvervslivet og det offentlige, oplyser konsulenthuset.

– Som virksomhed med ekspertise i den grønne omstilling vil vi være med der, hvor indflydelsen er størst, og i dag er det i høj grad EU, der på flere punkter er den primære driver af den grønne agenda, siger Søren Eriksen, administrerende direktør i Viegand Maagøe. 

Han understreger, at opkøbet af VHK vil gøre det muligt for virksomheden at løse endnu flere opgaver, særligt for EU, men også for de øvrige kunder. 

Opkøb styrker EU-styrke

EU spiller en vigtig rolle i forbindelse med den grønne omstilling og står bag flere regler og lovkrav, som virksomheder skal forholde sig til. Blandt andet af den grund ser Mette Rames, som er leder af Viegand Maagøes bæredygtighedsafdeling, opkøbet af VHK som en stor force for konsulenthuset. 

– Vi bliver som virksomhed meget stærkere i forhold til at løse opgaver, der handler om udformning af EU’s lovkrav til produkter. På det punkt er VHK’s medarbejdere nok de mest specialiserede i Europa, og de har kompetencer, der stiller vores virksomhed endnu stærkere og gør os i stand til også at løse komplekse, produkttekniske opgaver for både private og offentlige kunder, fastslår hun. 

Læs også: Fagligt opgør om vækstmarked for bæredygtighedsrapporter

Selvom opkøbet af VHK er nyt, er de to virksomheder ikke ukendte for hinanden. De har i mange år arbejdet tæt sammen på en lang række rammekontrakter i EU-regi. 

VHK holder til i hollandske Delft og i Bruxelles, og Viegand Maagøe forventer at udvide medarbejderstaben i begge byer for at kunne løse endnu flere opgaver for EU’s institutioner fremover. VHK fortsætter som datterselskab under eget navn.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading