Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Kommunikationsbureau henter erfaren profil, der skal skrue op for ESG-kompetencen

Eva Harpøth Skjoldborg skal omsætte tyve års erfaring med bæredygtighed og kommunikation som ESG-seniorrådgiver hos RelationsPeople.

Eva Harpøth Skjoldborg skal styrke bureauets rådgivning, hvor bæredygtighed fylder mere og mere. Foto: PR

Det er noget nær umuligt at komme uden om bæredygtighedsdagsordenen, og det mærker kommunikationsbureauerne nu også på egen krop. Derfor har RelationsPeople nu ansat en erfaren profil, der skal styrke bureauets rådgivning.

Det drejer sig om Eva Harpøth Skjoldborg, der får titlen som ESG-seniorrådgiver. Hun kan trække på et solidt cv, der særligt bevæger sig i krydsfeltet mellem kommunikation og bæredygtighed. 

– 20 år har jeg arbejdet med kommunikation om bæredygtighed og virksomheder. 20 år. Al den viden og erfaring vil jeg gerne bruge til at hjælpe og skubbe virksomheder til at arbejde ambitiøst og indsigtsfuld med deres impact, og hvordan de taler om den, skriver Eva Harpøth Skjoldborg på sin LinkedIn

Eva Harpøth Skjoldborg har tidligere arbejdet som analytiker og konsulent hos Mandag Morgen og Novo Nordisk. Senest som selvstændig konsulent, hvor hun har skrevet og redigeret bæredygtighedsrapporter for nogle af landets største virksomheder. Derudover er hun indholdsansvarlig på platformen CSR.dk og redaktør på bogen Strategisk Bæredygtighed. 

Læs også: Klima-bog skal skrives om efter politianmeldelse mod greenwasher-virksomhed

– Målet er at hjælpe kunderne med både at udnytte mulighederne inden for bæredygtighed i corporate communication, employer branding og brand PR, og med at navigere sikkert i forhold til den nuværende og kommende lovgivning på dansk og europæisk plan, skriver RelationsPeople på deres LinkedIn

Den nye ESG-seniorrådgiver skriver på LinkedIn, at hendes involvering i CSR.dk forbliver den samme. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading