Katherine Richardson: Her er vores store problem når vi skal forstå klimakrisen

Katherine Richardson, der oprindeligt kommer fra USA, havde egentlig aldrig forestillet sig, at hun skulle forlade USA og Harvard, hvor hun begyndte sine studier.

Hun modtog et Marshall-Scholarship til England, og tænkte ikke hun skulle være væk fra sin hjemstavn længere end to år. Men så mødte hun en dansk mand under hendes ph.d.-skrivning.

-Og så kan du gætte dig til resten af historien, siger hun med et smil.

Den historie har ført til en fremtrædende position i den danske debat om grøn omstilling for den enkelte og erhvervslivet. For når hun deler ud af sin forskning og erfaring, så bryder hun lydmuren til både politikere, samfund og erhvervslivet.

Vores narrativ omkring bæredygtighed er helt forkert, det handler for meget om at finde hurtige løsninger

Katherine Richardson

I dag beskriver Katherine Richardson sig selv som både dansker og amerikaner, og hun er fast forankret i den danske forskningsverden, som hun har været en del af siden 1983. Hun er professor i Biologisk Oceanografi ved Københavns Universitet og leder af Sustainability Science Centre. 

Læs også: Svampeekspert med Novo-baggrund vil forløse magiske muligheder for klimaet i ny virksomhed

Hun er tidligere formand for den danske klimakommission, hvor hun nu træder tilbage til 1. marts 2025, da hun har været med fra start, og derfor har siddet så længe som det er tilladt for rådsmedlemmer.

Ikke mindst er hun også tidligere prorektor på Aarhus Universitet. Derudover er hun ekspert i Fytoplankton, og en del af en international forskningsgruppe, der har udviklet den forholdsvist nye disciplin, Earth Systems Science. Med andre ord et fyrtårn i dansk klimaforskning, der bruger meget af hendes tid på at påpege behovet for omstilling til politikere og virksomheder.

kringlede veje

Da Katherine Richardson først satte sin fod i Danmark i 1983, blev det startskuddet til en udfordrende vej ind i det danske universitetssystem og til en stemme i den grønne omstilling. Som kvinde og udlænding, var det svært at få foden indenfor i, hvad hun selv beskriver som et meget lukket system.

-På det tidspunkt var det utænkeligt, at en kvinde uden dansk træning skulle få en universitetsstilling, fortæller hun.

Læs også: Direktør gør diversitet til god forretning for erhvervslivet

Ud over at være kvinde og ikke endnu mestre det danske sprog, var hun gået direkte fra en bachelor til en ph.d., hvilket det danske universitetssystem havde meget svært ved at håndtere. 

-Universiteterne vidste ikke, hvad de skulle stille op med mig. Jeg var jo ikke dansker, jeg kom ikke fra en dansk institution, og så var jeg kvinde ovenikøbet.

Alligevel formåede hun at bane vejen for sig selv, selvom mange ting var markant anderledes.

Forsker og samfundsborger

Som dedikeret videnskabskvinde bruger hun tiden på både dykke dybt ned i Fytoplankton og hoppe op i helikopteren for at identificere de planetære grænser for vores jordklode. Det er i høj grad også et vilkår for virksomhederne.

En helt grundlæggende drivkraft for Katherine Richardson er hendes engagement i verden omkring hende. Muligheden for at dyrke det engagement, finder hun særligt i Danmark.

-Noget af det vigtigste ved Danmark stammer fra at det er et lille land med en flad infrastruktur. Jeg har som forsker rigtig god kontakt til både politikere og erhvervslivet, forklarer hun.

Læs også: AU-forsker vinder “nobel award” i bæredygtighed

Der har igennem hendes karriere været mulighed for at være både medlem af klimarådet, formand for klimakommissionen og meget mere. Noget af det helt særlige ved at forske i Danmark er her, ifølge Katherine Richardson, den tillid og respekt, der er mellem både politikere, forskere og erhvervslivet.

Ingen hurtige løsninger 

Der er ingen tvivl om at tiden kalder på bæredygtig udvikling. Med hendes mange års erfaring i at forske i økosystemer og bæredygtighed, finder Katherine Richardson stor mening i at fordybe sig i, hvordan andre organismer end kun os mennesker har udviklet sig bæredygtigt i mange millioner år.

-Hvordan har livet klaret sig i tre en halv milliard år, på en planet med begrænsede ressourcer, jamen det har den da gjort det ved at lave en 100 procent cirkulær økonomi, det er den ultimative naturbaserede løsning, påpeger hun.

Læs også: Han sætter grøn kurs som leder af Build på Aalborg Universitet

Hun argumenterer for at den bæredygtige udvikling er et spørgsmål om justering og finpudsning af vores adfærd, frem for hurtige løsninger.

-Vores narrativ omkring bæredygtighed er helt forkert, det handler for meget om at finde hurtige løsninger, fortæller hun.

Hvis vi som verdenssamfund skal bevæge os i retning af en bæredygtig udvikling, bliver vi ifølge Katherine Richardson nødt til at komme i kontakt med vores forhold til det globale miljø. Vores forfædre fandt ud af, at de for deres egen skyld blev nødt til at forvalte deres forhold til deres lokale miljø. Som moderne mennesker i dag bliver vi i en tidsalder med et globalt marked, nødt til at komme i kontakt med vores forhold til det globale miljø.

-Tidligere samfund kunne se deres interaktioner med miljøet omkring dem, de var nødt til at forholde sig til dem. Det er vi ikke nødt til i dag med det globale marked, og det er vores store problem, afslutter hun.