Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Industriens Fond styrker sit fokus på Verdensmålene

Industriens Fond uddelte i 2018 godt 255 mio. kroner til 50 forskellige projekter, der på hver sin måde skal styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Det viser fondens årsberetning for 2018.

2018 var også året, hvor Industriens Fond vedtog en ny strategi, hvor det altoverskyggende fokus stadig er dansk erhvervslivs konkurrenceevne, fortæller Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Industriens Fond:

Med den nye strategi vil Industriens Fond fortsat sætte fokus på erhvervslivets konkurrenceevne. Det er den som er omdrejningspunktet i de bevilligede projekter, og vi arbejder stadigvæk for at styrke danske virksomheders position på det globale marked,siger formanden og fortsætter:

Fonden kommer i stigende grad til at fokusere på mindre og mellemstore virksomheder. De kan udnytte nye teknologier og innovative løsninger i større omfang end vi ser det i dag, og så kan de i højere grad tage del i den globale økonomi – både når det gælder eksport, men også i forhold til at få adgang til ny viden og relevante kompetencer. Det kan og skal fonden hjælpe yderligere med i de kommende år.

Ny strategi

En skærpet mission og fem fokusområder er grundstenene i fondens nye strategi fra 2018.

Industriens Fond vil særligt styrke virksomhedernes vækst ved at udvikle og støtte projekter med fokus på at:

(1) internationalisere, det vil sige styrke dansk erhvervsliv på den internationale scene,
(2) være med til at skabe og bringe viden i anvendelse ude i virksomhederne,
(3) introducere nye teknologier, og understøtte virksomhederne i implementering af samme, (4) støtte innovative løsninger og
(5) sikre, at virksomhederne har adgang til relevante kompetencer og arbejdskraft.

FN’s 17 verdensmål har også fået en vigtig rolle i den nye strategi. Den skal sikre, at danske virksomheder kender til målene og kan konkurrere på det globale marked ved at tænke Verdensmålene ind i forretningen.

Mange nye projekter

Fonden satte 50 nye projekter i søen i det forgangne år.

Industriens Fond har sat mange nye projekter i gang. Uddannelses- og dannelsesprojektet Ultra:bit, et nyt bredt initiativ om servitization, og nye iværksættertiltag med fokus på blandt andet byudvikling, det maritime Danmark og rumteknologi. Bare for at nævne et par eksempler, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

Nu bliver det vigtigt hele tiden at evaluere hvordan det går med projekterne og hvilke positive forandringer de forhåbentlig fører med sig for danske virksomheder. Det kommer vi til at fokusere meget på, tilføjer Thomas Hofman-Bang, og peger desuden på at globalt orienterede partnerskabsprojekter, eksport og blockchain-teknologien er emner der kommer til at fylde en hel del hos Industriens Fond gennem 2019.

Industriens Fond er med en egenkapital på næsten 5 mia. kroner blandt de største fonde i Danmark. Fonden uddeler omkring 250 mio. kroner årligt til egne initiativer og ansøgerdrevne projekter, der er i tråd med fondens mission.

Selvom fonden kom ud af 2018 med et negativt årsresultat på -183,2 mio. kroner, forventer fonden at fortsætte uddelingsniveauet på en kvart milliard i 2019.

Industriens Fond har en investeringsstrategi med en risikoprofil, der sigter på at give et langsigtet afkast til understøttelse af en årlig uddelingsramme i niveauet 250 mio. kroner. I 2018 udviste markedet for specielt globale aktier en væsentlig negativ udvikling, hvilket i væsentlig grad påvirkede det samlede realiserede afkast. Det ændrer dog ikke i fondens uddelingsambitioner og målet er derfor også at uddele i omegnen af 250 mio. kroner i 2019,siger Thomas Hofman-Bang.

Forsiden lige nu:

IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid

ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.


Ny forskning: Landmænd belønnes ikke for bæredygtighed

LANDBRUG. Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at jordens sundhed ikke kun afhænger af den enkelte landmands valg. Ifølge forskerne spiller blandt andet ejerskab, økonomi, teknologi og politik en afgørende rolle for, hvordan jorden bliver behandlet.


Seneste artikler:

Teknologisk oprustning er vejen til et bedre og mere sikkert Europa

DEBAT. Europa må investere i teknologisk samarbejde for at sikre fremtiden, lyder det fra direktør i Teknologisk Institut Juan Farré. Samarbejde på tværs af grænser er nødvendigt i en tid med geopolitiske udfordringer og teknologisk kapløb.


Ligestilling markeres med statue af første kvindelige læge 

DIVERSITET. Som led i markeringen af 150-året for kvinders adgang til universitet rejser KU en statue af Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen. Statuen bliver ikke blot et mindesmærke, men en ny platform for debat om ligestilling og repræsentation i akademia.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading