Med udgangen af juni forlader endnu en erfaren bæredygtighedsprofil A. P. Møller-Mærsk. Det drejer sig om John Kornerup Bang, Chief Climate Change Advisor.
Det sker som en afledt effekt af, at bæredygtighedsafdelingen i rederigiganten blev nedlagt i december 2019.
Siden da har han ’succesfuldt påtaget sig opgaven med at understøtte den fortsatte integration af Maersks dekarboniserings- og klimaforandringsagenda i Maersk Fleet Management & Technology (FMT)’, hedder det i en mail til CSR.dk.
“I mere end et årti har John Kornerup Bang spillet en nøglerolle i at udforme Mærsks bæredygtighedsindsats og sat sit klare aftryk på industrien som helhed og skiftet i retning af en mere bæredygtig fremtid for den globale shippingsektor”, siger Chief Technical Officer for Mærsk, Palle Laursen blandt andet i mailen til CSR.dk.
Baggrunden for at nedlægge bæredygtighedsafdelingen, inklusiv afskedigelsen af dens direktør Annette Stube og en række andre medarbejdere, i december sidste år var en “spareplan for hovedsædefunktioner”, ifølge Børsen.
Et mindre antal medarbejdere fra afdelingen flyttede dog ind i de operationelle og kommercielle teams.
Formålet var at “gøre bæredygtighed til en mere integreret del af beslutningsgangene i organisationen og “bringe det tættere på vores kundedialog og den daglige forretning”, oplyste Mærsk.
Beslutningen mødte dog en del kritik fra blandt andre Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, professor ved CBS Sustainability
– Selvfølgelig skal CSR og bæredygtighed integreres i alle dele af organisationen. Men det betyder jo ikke, at der ikke skal være dedikerede ressourcer til området. Det er en falsk modstilling, sagde han i et interview med Sustain Report og tilføjede:
– For eksempel vil jeg tro, at Mærsk har en økonomienhed, en logistikenhed, en IT-enhed, en kommunikationsenhed osv. Betyder det så, at Mærsk ikke har integreret økonomi, logistik, IT, kommunikation i virksomheden? Det håber jeg ikke. Selvfølgelig styrker man ikke et område ved at fjerne organisationen, der arbejder med det, lyder det fra Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen.
I kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese manede direktør for Public Affairs, Rasmus Winther, dog til besindighed, når det kom til kritikken af Mærsk.
– Inden man slår for hård til Søren Skou (adm. direktør for Mærsk, red.), skal virksomheden måles på om den leverer på sine sustainability-mål. Det er bedre at bliver målt på, hvor gode resultater man skaber inden for bæredygtighed, frem for hvor stor en CSR-afdeling man har, sagde Rasmus Winther.
Ifølge en analyse fra Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar, som CSR.dk refererer til, har ESG-ratingbureauerne tilsyneladende ikke honoreret bæredygtighedsarbejdet i A. P. Møller-Mærsk, selvom det vandt mange priser.
Forsiden lige nu:

Politiken dropper grøn status og skruer ned på ambition som Danmarks førende klimaavis
Efter kritik af deres hjemmestrikkede grønne status har avisen helt droppet af fortælle om deres klimabelastning. Nu kan man alene se tal fra JP/Politiken-koncernen.

Genbrugssucces: Københavnerprojekt sikrer mod fremtidens skybrud
Vi mangler løsninger på hyppigere skybrud og kraftigt vejr. Projektet Fremtidens Gårdhave har et bud, der tager højde for både den intensiverende regn og samtidig er designet med bæredygtighed i ligningen.

Millionbevilling fra RUC: Stor minimering af landbrugets CO2-udledning på vej
CO2-udledningen kan nedbringes med millioner af ton, hvis “bare” teknologien biomasse-pyrolyse bliver rullet ud i stor nok skala – og samtidig hurtigt nok. Et nyt forskningsprojekt skal skabe grundlaget for en biomasse-pyrolyse sektor i Danmark.
Seneste artikler:

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.

Søren Tscherning vinder pris som grøn ejerleder
PwC, Nykredit og Dansk Erhverv har kåret Søren Tscherning til vinderen af Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2023.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
