Når Lise Coermann Nygaard sætter sig ved bordet i Ungeklimarådet, repræsenterer hun Dansk Ungdoms Fællesråd og dermed 600.000 børn og unge. Selvom den gruppe er lige så divers som resten af befolkningen, står blandt andet intergenerationel retfærdighed, økonomiske incitamenter som forureneren betaler og stop af fossile og miljøskadelige subsidier højt på listen over de vigtigste opgaver, hun vil kæmpe for.
Blå bog: Lise Coermann Nygaard
Lise Coermann Nygaard er et af de unge mennesker, som skal nytænke rammerne for dansk klimapolitik som en del af Ungeklimarådet. Hun repræsenterer Dansk Ungdoms Fællesråd, og derudover læser hun en kandidat i statskundskab med specialisering i klimapolitik og arbejder som juniorkonsulent i Democracy X. De sidste seks år har hun arbejdet med at skabe fællesskaber, der skaber forandring. Vi har spurgt hende, hvad hun kan bidrage med i Ungeklimarådet.
Hvorfor har du valgt din faglighed/branche – har du f.eks. et specifikt vendepunkt, der fik dig til at gå den vej?
Lise Coermann Nygaard kan ikke huske, hvornår hun første gang hørte om klima og klimakrise.
– Det har på mange måder altid været i mit liv. Ikke altid på en krise-agtig måde, men det har altid været i min bevidsthed, fortæller hun.
Sommeren i 2018 blev dog et vendepunkt, der for alvor satte tingene i perspektiv for hende. Her boede hun i Grækenland, hvor hun lavede frivilligt arbejde, og hun mærkede, hvordan hun stod lige midt i klimakrisens konsekvenser.
– Jeg kørte igennem et skovområde, som jeg havde fået beskrevet som frodigt, livligt og magisk. Men da jeg kørte igennem skoven, var jeg i stedet omkranset af sodede træer, hvor bladene var skiftet ud med aske. Der tænkte jeg: Jeg må gøre noget. Jeg kunne ikke længere skubbe klimakrisen væk ved at forsøge at overbevise mig selv om, at det var noget, kun naturvidenskabsfolk vidste noget om, og noget kun politikere kunne handle på, fortæller hun.
Derfor tog Lise Coermann Nygaard sagen i egne hænder. Hun arrangerede en ungdomsudveksling for unge fra hele Europa. De mødtes på Ærø i en uge i sommerferien for at vandre, genfinde kærligheden til naturen og lære, hvordan de hver især kunne leve et mere bæredygtigt liv.
– Ingen af os var eksperter. Men sammen og på tværs af utallige landegrænser og kulturer vidste vi meget mere. Da ugen var gået, havde alle til opgave at tage hjem og holde en workshop eller et oplæg om det, vi havde lært. Da året var gået, var der afholdt 30 arrangementer om alt fra, hvordan man kunne reparere sit tøj til demonstrationer for at få solceller på lokalområdets skoler til grønnere mad i de offentlige kantiner og mere klima på skoleskemaet, fortæller hun.
Den erfaring kickstartede Lise Coermann Nygaards klimahandling.
– Siden da har jeg arbejdet med at samle folk, bruge fællesskaber til sammen at handle for klimaet, ændre vaner, presse på politisk og kræve systemisk handling, fastslår hun.
Hvordan kan du gennem din rolle i Dansk Ungdoms Fællesråd levere på klima og bæredygtighed?
Lise Coermann Nygaard har rollen som Ungdomsdelegat til FN på Klima & Miljø i Dansk Ungdoms Fællesråd. Det betyder, at hun repræsenterer den danske ungdom, når verden mødes til UNFCCC COP’erne, SB-forhandlingerne forud for disse, CBD COP og de nye INC-forhandlinger om en global plastiktraktat.
4 hurtige: Lær Lise Coermann Nygaard bedre at kende
Er din generation bedre eller værre, når det kommer til klima, end generationen før jer? Hvorfor?
Jeg tror, at min generation tænker mere over klimakrisen. Men jeg tror også, at den enorme vidensmængde om negativ udvikling og dommedagsfortællinger præger mange og giver en følelse af klimaafmagt, som leder til mangel på klimahandling. Derfor er det essentielt at få italesat handlemuligheder og skabe fællesskaber, hvor man sammen kan gøre en forskel.
Hvem er din største inspiration i branchen?
Jeg beundrer meget det handlingsfællesskab, som Den Grønne Ungdomsbevægelse har opbygget, deres formåen til at handle gennem mange forskellige metoder og kærer sig om hinanden, så deres lys og handlekraft har større chance for at leve videre.
Hvis du kunne få ét ønske opfyldt, hvad ville det så være?
At vi begyndte at værdiansætte vores natur, sundhed, klima, rene drikkevand, havmiljø osv. ud fra den værdi, som det faktisk giver samfundet i stedet for kun at værdiansætte ud fra en markedspris her og nu.
Hvilken bog eller film, har gjort indtryk på dig?
Det Blinde Øje af Matilde Walter Clark.
– Som en del af den rolle tager jeg også ud på skoler, ungdomsuddannelser, folkemøder, debatter og andre arrangementer for at indhente viden om, hvad unge tænker og mener om klima og miljø, samt for at udbrede viden om, hvordan de globale forhandlinger foregår, og hvordan unge kan påvirke disse, forklarer hun.
Hvad er de fremadretted udfordringer i dit job? Og på den nye post i rådet?
Til daglig læser Lise Coermann Nygaard en kandidat i statskundskab med specialisering i klimapolitik, og hun arbejder som juniorkonsulent i Democracy X.
– De største udfordringer for mig er derfor at få det hele til at passe sammen i min kalender og jonglere med alt fra ministermøder, globale forhandlinger, forelæsninger, borgerinddragelsesprocesser, eksaminer, paneldebatter og at give anbefalinger til Klima-, Miljø- og Forsyningsministeren, siger hun og fortsætter:
– Heldigvis er det hele centreret om det grønne område og unge, hvor der er mange snitflader og koblinger, som får det hele til at gå op i en højere enhed og giver mig mulighed for at bruge mine erfaringer på kryds og tværs.
Hvad er den vigtigste opgave for dem, du repræsenterer?
I Ungeklimarådet repræsenterer Lise Coermann Nygaard Dansk Ungdoms Fællesråd. Dermed repræsenterer hun 600.000 børn og unge. Hun fremhæver, at den gruppe naturligvis er lige så divers som resten af befolkningen.
– Alligevel er der en høj enighed om principper som intergenerationel retfærdighed, at der skal bruges strukturelle tiltag, som hjælper forbrugeren med at navigere i junglen af mere eller mindre bæredygtige forbrugsvaner, økonomiske incitamenter som forureneren betaler, samt stop af fossile og miljøskadelige subsidier, pointerer hun.
Hvad kan du bidrage med til fremtidens klimaløsninger?
– Jeg kan bidrage med en indgående forståelse af unges interesser og prioriteter, viden om borgerinddragelse og lederskabsudvikling, hvordan vi kan skabe stærke fællesskaber, der kan ændre vaner og i fællesskab handle for klimahandling. Og så kan jeg bidrage med en dyb indsigt i, hvordan globale klima- og miljøforhandlinger fungerer, og hvordan disse kan præges i en mere progressiv retning, fastslår Lise Coermann Nygaard.
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















