Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Ny direktør for Fairtrade-mærket skal styrke partnerskaber

Camilla Erika Lerberg kommer fra en chefstilling i Red Barnet.

Camilla Lerberg har tidligere haft ansvar for kommercielle partnerskaber og CSR i Red Barnet.

Camilla Erika Lerberg, 46 år, er i januar tiltrådt som ny direktør hos Fairtrade-mærket i Danmark. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef hos Red Barnet, hvor hun har haft ansvar for kommercielle partnerskaber og CSR, fremgår det af en pressemeddelelse.

En af den nye direktørs ansvarsområder er at øge sortimentet og salget af mærkningsordningens produkter i dansk detailhandel, der sidste år solgte for mere end 1 mia. kr. Fairtrade-mærkede produkter.

– Valget er faldet på Camilla Erika Lerberg, da hun med sin solide ledelseserfaring, kommercielle tæft og flair for god kommunikation kan være med til at gøre Fairtrade-mærket til meget mere end bare et mærke på bananer og kaffe. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde med eksisterende partnere og finde nye samarbejdspartnere, der kan hjælpe os til endnu større succes, siger Judith Kyst, formand for Fairtrade-mærket Danmarks bestyrelse i pressemeddelelsen.

En af Camilla Erika Lerbergs ambitionerne er, at flere forbrugere skal få øjnene op for den konkrete forskel, de kan være med til at gøre i verden, hvis de putter mærkeordningens produkter i indkøbskurven.

– Vi kan kun øge danskernes bevidsthed om Fairtrade-mærket, hvis detailhandlen er med. Derfor skal vi også blive bedre til at gøre købmændene opmærksom på, at de med Fairtrade-mærkede produkter både kan opnå nye kundegrupper, tjene penge og sætte et utal af flueben i deres CSR-strategi, siger Camilla Erika Lerberg.

Om Fairtrade-mærket
Fairtrade-mærket er en international mærkningsordning, hvis mål er at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere, sikre bæredygtige dyrkningsmetoder i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. På det danske marked findes der omkring 1.400 Fairtrade-mærkede produkter.

I 2017 kunne Fairtrade-mærket på globalt plan sende mere end en milliard kroner tilbage til arbejderne og deres familier i de såkaldte Fairtrade-bonusser. Pengene bruger familierne på at styrke deres lokalsamfund – blandt andet ved at bygge skoler, sikre adgang til rent vand osv.

Forsiden lige nu:

Svinevalget: Sådan blev grisen centrum i dansk politik

SVINEVALG. Hvordan endte en debat om grise, dyrevelfærd og svineproduktion med at dominere en valgkamp, der også kunne have handlet om krig, krise og inflation? Sustain Report går i en ny serie tæt på de aktører, der fik det til at ske.

Danmark skal blive bedre til at rense spildevand

MILJØ. Rester af medicin, pesticider, kemikalier og stoffer fra trafik ender i spildevandet. Et nyt projekt til 37 millioner skal med hjælp fra kunstig intelligens gøre det lettere at finde dem og rense dem væk.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading