Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

AAU-professor vinder pris for bidrag til vindenergi

Professor Frede Blaabjerg har vundet en hæderspris, som uddeles af European Academy of Wind Energy.

Frede Blaabjerg. Foto: Kontraframe.

Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet har vundet den internationale pris, EAWE Scientific Award. Prisen bliver uddelt hvert år til en forsker med stor betydning for vindenergisektoren. 

Frede Blaabjerg vinder hædersprisen fordi, han med sin forskning blandt andet har skabt grundlag for, at sol- og vindenergi i dag er et realistisk alternativ til kul og olie.

–  Jeg er meget glad. Nogle gange ved du måske, at der er nogen, der har arbejdet for, at du bliver indstillet til en pris, men denne her pris kom som en stor overraskelse, siger Frede Blaabjerg.

Læs også: Novozymes og Chr. Hansen indgår i ny klima-alliance

Aalborg-professoren modtog prisen foran sin computer. I år bliver den store videnskabelige konference indenfor vindenergi, WESC, hvor prisen bliver uddelt, nemlig afholdt digitalt.  

Bag EAWE Scientific Award står European Academy of Wind Energy, som er en europæisk sammenslutning af forskningsinstitutioner og universiteter, der arbejder arbejder med vindenergi. 

Motivation til at arbejde videre 

Frede Blaabjerg har i mere end 30 år forsket i effektelektronik, som er et afgørende forskningsfelt inden for vedvarende energi. 

Han ser prisen, som en anerkendelse og et motivation for at fortsætte arbejdet.

– Det er en anerkendelse af det miljø, jeg har arbejdet i gennem tiden. Det er motiverende at få den anerkendelse, siger Frede Blaabjerg.

Læs også: “Vestas er blevet kritisk infrastruktur”

Frede Blaabjerg har tidligere modtaget flere internationale udmærkelser som blandt andet IEE Edison Medal og Global Energy Prize. Han blev udnævnt til Villum Investigator i 2017.

EAWE Scientific Award er blevet uddelt siden 2007, og det er første gang, at en forsker inden for Frede Blaabjergs forskningsfelt vinder hædersprisen. 

At prisen bliver givet i et tværvidenskabeligt forum gør, at Frede Blaabjerg sætter stor pris på anerkendelsen. 

– Det gør mig glad at få en tilkendegivelse af at mit arbejde er brugbart for andre, siger han. 

Med prisen følger et diplom.

EAWE Scientific Award
Uddelt hvert år siden 2007 til forskere med stor betydning for vindenergisektoren

Vinderen udpeges af European Academy of Wind Energy, en sammenslutning af universiteter og forskningsinstitutioner

Overrækkes under en videnskabskonference, WESC, som i år er digital

Tidligere vindere tæller forskere fra USA, Tyskland, England, Holland, Grækenland og Danmark

Kilde: Aalborg Universitet

Forsiden lige nu:

IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid

ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.

Ny forskning: Landmænd belønnes ikke for bæredygtighed

LANDBRUG. Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at jordens sundhed ikke kun afhænger af den enkelte landmands valg. Ifølge forskerne spiller blandt andet ejerskab, økonomi, teknologi og politik en afgørende rolle for, hvordan jorden bliver behandlet.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading