Forbrugerombudsmanden med nye anbefalinger: CO2-kompensation sat i skammekrogen

På mange måder blev Forbrugerombudsmandens kvikguide fra december 2021 en gamechanger for indsatsen mod greenwashing. Nu har institutionen udsendt en ny revideret udgave med Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomhedernes miljømarkedsføring, som skal gøre det lettere for virksomhederne at finde rundt i do’s og dont’s, når man vil markedsføre sine grønne tiltag.

Hovedpointen er der dog ikke rykket ved.

-Vores helt afgørende anbefaling er, at man fortæller om konkrete indsatser og effekter, og at man som virksomhed kan dokumentere det. Det er typisk, når virksomhederne benytter de mere generelle begreber, at der er langt større risiko for, at det bliver vildledende, siger fuldmægtig Anna Olesen fra Forbrugerombudsmanden.

Hun understreger, at Forbrugerombudsmandens anbefalinger især skal ses som en hjælpende hånd til virksomhederne. Det handler om, hvordan virksomhederne kan kommunikere og markedsføre deres produkter, så de er på den rigtige side af stregen.

-Vi ved, der er en interesse fra forbrugerside, så hvis man gør noget for klima og miljø, skal man som virksomhed også kunne fortælle om det, siger Anna Olesen.

Siden kvikguiden kom ud i december 2021, har Forbrugerombudsmanden behandlet en lang række sager, og det er blandt andet disse afgørelser, som er taget med. Derudover er der medtaget en række fiktive cases, som har baggrund i de mange henvendelser, der gennem de seneste to-tre år er kommet.

Et af de områder, hvor de nye anbefalinger er mere konkrete end tidligere, er virksomhedernes brug af CO2-kompensation, når de hævder at produkter er klima- eller CO2-neutrale.

Nye EU-regler er indarbejdet i anbefalinger

Anna Olesen fortæller, at virksomhederne skal kunne dokumentere, at den CO2-kompensation, som er blevet brugt, har den påståede effekt. Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomhederne kan sandsynliggøre dette. Og det har i praksis vist sig vanskeligt at dokumentere klimaeffekten.

I foråret gik Forbrugerombudsmanden og de tilsvarende institutioner i de øvrige nordiske lande ud med en fælles udmelding. Her slås det fast, at klimakompenseringsordninger skal adressere en række kendte problemstillinger.

Læs også: Kongehuset holder hånden over greenwasher-virksomheder

Der skal være additionalitet, det skal kunne dokumenteres, at eksempelvis en skovrejsning ikke var fundet sted uden projektet.

Klimagevinsten skal være permanent. Der må ikke ske lækage, eksempelvis må en skovrejsning på landbrugsjord ikke føre til, at der ryddes skov et andet sted. Og endelig skal der være samtidighed. Den klimakompensation, som indregnes, skal ske på samme tid, som klimaudledningen, der kompenseres.

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at virksomheder i markedsføringen beskriver, hvad de gør, eksempelvis køber kreditter i klimaprojekter, i stedet for at markedsføre et produkt som CO2-neutralt eller klimaneutralt

Når det gælder klimakompensation, ser anbefalingerne også fremad. I september 2026 træder det såkaldte UCP-direktiv i kraft. Direktivet betyder bl.a. at det fremover ikke længere vil være muligt at markedsføre produkter som klimaneutrale på baggrund af klimakompensation.