Af Tobias Foght, selvstændig biodiversitetskonsulent hos rådgivningsvirksomheden Nordic Regeneration
I en tid præget af globale polykriser og en ESG-dagsorden, der vokser år for år, er det kritisk, at virksomheder aktivt forholder sig til det økosystem, de er en del af.
Med EU’s nye CSRD-lovgivning og en stigende bevidsthed om natur og biodiversitet, er det mere vigtigt end nogensinde at forstå og adressere, hvordan virksomheder identificerer og håndterer ”væsentlige” bæredygtighedsemner.
Virksomheder, der bliver omfattet af CSRD, skal som det første lave en dobbelt-væsentlighedsanalyse for at identificere, hvilke væsentlige bæredygtighedsmener de bør rapportere på. Det er på mange måder en scoping- og prioriteringsøvelse af indholdet i ESG/bæredygtighedsrapporten.
Det er en holistisk øvelse, der tilbyder en nødvendig modvægt til vilkårlig rapportering og “tunnelvision”. Det er også en øvelse, der kan give anledning til panderynker og bekymringer. For det er ikke nødvendigvis lige ud ad landevejen at gennemskue, hvordan f.eks. en medicinalvirksomhed eller en aluminiumsproducent påvirker og afhænger af naturen.
Læs mere: I skal ikke være bange for CSRD
Natur og biodiversitet kan ende som et blindspot
Jeg er muligvis tidligt på den, da de første CSRD-compliant analyser stadig mangler at se dagens lys, men når jeg betragter version 1 analyser og snakker med andre fagfolk samt store virksomheder, der har modtaget rådgivning på området, er der noget tyder på, at natur og biodiversitet (ESRS E4) hurtigt ender som et blindspot. Til trods for, at langt de fleste virksomheder enten afhænger af og/eller påvirker emnet.
Det kan være fordi:
- metoden og pointgivningen ender et subjektivt sted.
- forholdet mellem virksomheders aktiviteter og indvirkning/afhængighed ikke bliver anskueliggjort på en forståelig måde.
- det er svært at måle og værdisætte biodiversitets- og økosystemtjenester, særligt hvis der er tale om indirekte forhold.
- analysen overvejende bygger på interviews med interessenter.
- der ikke bliver investeret tilstrækkeligt i data-drevne og objektive betragtninger.
Zoomer vi ud, er det tydeligt at natur- og biodiversitetskrisen bliver svær at overse.
Ifølge WWF er 69% af de vilde dyrebestande forsvundet siden 1970, World Economic Forum (2023) rangerer tab af natur og biodiversitet som den fjerde mest alvorlige risiko, der truer verdensøkonomien i løbet af de næste ti år.
Yderligere anslår World Economic Forum (2020), at mere end halvdelen af verdensøkonomien er afhængig af velfungerende natur.
Når man tillægger, at verden forbruger ressourcer svarende til det dobbelte af jordens evne til at reproducere dem hvert år, og OECD estimerer, at det globale ressourceforbrug næsten vil blive fordoblet fra 2017 til 2060, får man hurtigt en fornemmelse af den væsentlige karakter.
Vi må ikke overse væsentlige bæredygtighedsemner
Virksomheders forhold til naturen varierer naturligvis alt efter hvilken branche og værditilbud, der er tale om. Nogle industrier er mere afhængige af andre, f.eks. landbrug og fødevarer, medicinalindustrien, produktion, energi og byggeri.
Læs mere: Revisor og kommunikatør guider: CSRD er springbræt til både hjertet og årsrapporten
Eksempelvis har Danica Pension for nyligt vurderet at 2/3 af deres investeringer har en stor eller meget stor potentiel impact på natur og biodiversitet. Det har de gjort ved hjælp af en frit-tilgængelig database, der hedder ENCORE. Noget tyder altså på, at langt de fleste virksomheder er væsentligt forbundet til natur og biodiversitet.
Spørgsmålet er; hvordan minimerer vi subjektive bedømmelser, og hvordan sikrer vi, at dobbelt-væsentlighedsanalyser præcist reflekterer virksomhedernes reelle indvirkning og afhængighed af naturen?
Fra mit perspektiv kan man komme langt ved at bruge screeningsværktøjer som ENCORE, SBTN-Materiality Tool og WWFs Biodiversity Risk Filter til at sige; her er der (måske) noget generisk på spil, som vi skal undersøge nærmere.
Er du bekendt med ‘gråzonen’, eller kender du til andre effektive metoder, der sikrer, at vi ikke overser væsentlige bæredygtighedsemner?
