Af Rasmus Fuglsang Frederiksen, biolog og chef for Natur i Sweco og Anja Boserup, chef for landskab Sweco.
Danmark står over for en unik mulighed: at skabe store, sammenhængende naturområder, hvor naturen får lov at udfolde sig på sine egne præmisser.

Vi har potentialet til at skabe mere naturlige processer i de arealer, vi afsætter til naturformål. Ja, det er måske nærmest en forventning, at vi griber muligheden, jf. EU’s naturgenopretningsforordning. Dette kræver et strategisk og tværfagligt blik på landskabet og dets muligheder for at fremme biodiversitet.
DEBATSERIE – HVOR GÅR BÆREDYGTIGHEDEN HEN?
Hvordan påvirker den særdeles omskiftelige verdensorden virksomhedernes arbejde med ESG og bæredygtighed?
På Sustain Report har vi spurgt en række virksomheder og organisationer. De giver deres bud i debatserien
Som en del af den grønne omstilling er det vigtigt at udnytte det eksisterende landskab på en ny måde, der åbner op for vildere natur – både i byerne og på det åbne land.
I København ser vi allerede de første skridt mod dette. Grønne byrum og naturskabte områder udvikles med biodiversiteten i fokus. Her har vores tværfaglige team af biologer, landskabsarkitekter og GIS-specialister i samarbejde med Københavns Kommune identificeret biodiversitetspotentialet og udarbejdet et inspirationskatalog.
Dette katalog indeholder stedsspecifikke anbefalinger til, hvordan både kommunen og private, statslige og almene grundejere aktivt kan bidrage til en mere mangfoldig og biodivers by. Det giver Københavns Kommune konkrete redskaber til at prioritere tiltag i de udvalgte områder, så de kan udnytte deres specifikke karakteristika og skabe et større bidrag til byens samlede biodiversitet.
På Østerbro i København laver vi klimatilpasning af mere end 20 gader. Her opsamles regnvand i nye grønne bede. Bydelens belagte flader omdannes til nye gade- og byrum med plads til træer, buske, blomster og byliv. Samtidig bidrager begrønningen af byen og de naturbaserede løsninger til byers klimaresiliens ved at køle dem ned, reducere forurening og absorbere CO₂.
I Region Midtjylland har vi kigget på potentialerne for at samtænke råstofindvinding og hvordan graveområderne efterbehandles, så de leverer i endnu højere grad på det store biodiversitetspotentiale, der er tilknyttet færdiggravede råstofgrave. Ved at kigge på den eksisterende biodiversitet i det konkrete landskab kan vi pege på de graveområder, hvor det vil give rigtig god mening at efterbehandle til naturformål. Vi ved nemlig, at tidligere råstofgrave leverer, når det kommer til biodiversitet. Man skal bare tage en tur til Glatved på Djursland, hvis man vil have syn for sagn.
Skabelsen af store sammenhængende naturområder
Det helt store potentiale ligger i at tænke i store, sammenhængende naturområder, der giver plads til naturlige processer og vild natur, herunder plads til de store planteædende dyr. Skal vi for alvor tro på, at vi vil lykkes med at standse tabet af biodiversitet, så er det hér indsatsen for alvor skal lægges.
Dette er et mål, vi kan komme tættere på gennem grøn trepart, hvor vi ser muligheder for at integrere biodiversitet i vores planlægning og udvikling på tværs af sektorer. Novo Fonden bidrager med 10 milliarder, som ifølge principaftalen med staten bl.a. skal levere ambitionen. Det kræver et strategisk blik på landskabet, men så er det også muligt at finde de rette arealer til at skabe disse sammenhængende naturområder, der kan spille en central rolle i vores langsigtede håndtering af biodiversitet.
Det kunne være så spændende, hvis vi for alvor tør ændre vores tilgang til naturen og gøre det til en mere integreret del af vores bygge- og udviklingsprojekter. Vi skal være modige nok til at se på biodiversitet som en aktiv mulighed for både naturen og samfundet – ikke kun som et mål for “kompensation” for eksisterende skader.
På den baggrund har vi også mobiliseret vores tværfaglige kompetencer gennem Swecos Planetære Projekt for at understøtte kommunernes arbejde med den grønne trepart, klima og biodiversitet.
Vi ved, hvad der skal til – nu skal vi handle
Vi ved allerede, hvad der skal til for at skabe større sammenhængende natur. Vi ved, at det kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor landskabet ses som et potentiale, der både rummer mulighed for at beskytte og fremme biodiversiteten. Vi har også eksempler på, hvordan det kan gøres i praksis – både i byerne og på landet.
Men det kræver, at vi alle tager ansvar og skaber rammerne for at føre de gode ideer ud i livet. Det handler om at have den politiske vilje, respektfuld dialog, samarbejde på tværs af sektorer og skubbe grænserne for, hvad vi normalt ser som muligt i landskabet og naturen. Hvis vi gør det, kan vi skabe den vildere natur, der er afgørende for både miljøet, samfundet og mennesker.
Nu er det tid til at handle. Vi har mulighederne og rammerne, vi har løsningerne – vi skal nu have sat skub i ambitionerne og viljen til at føre dem ud i livet. Ikke for vores egen skyld, men fordi det giver mening nu og for kommende generationer.
Forsiden lige nu:
Danske Rederier opfordrer politikerne til at hente inspiration fra Kina
KLIMAPOLITIK. I en serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er fjerde del i serien, hvor vi hører fra interesseorganisationen Danske Rederier.
Grønt flybrændstof kræver nye teknologier og private investeringer – vejen til 2050-målet er lang
GRØN OMSTILLING. Det er en dyr og svær øvelse at erstatte fossile brændstoffer i flybranchen med mere bæredygtige alternativer. EU-målet er udfordrende og kræver at både universiteter, virksomheder og politikere løfter i flok, mener producent.
Hvordan presser olielobbyen “den grønneste regering nogensinde” til fortsat olie- og gasjagt?
DEBAT: Mens tørke, hedebølger og skovbrande koster os dyrt i Europa, har otte olieselskaber tjent 600 milliarder kroner på bare tre måneder. Nu prøver fossile selskaber, med alle kneb, at få fingrene i mere dansk olie og gas. Hvis regeringen går med på fossilindustriens præmisser vil det koste Danmark dyrt.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


















