debat

“Vi har brug for endnu et verdensmål for bæredygtig udvikling”

Vi lever i en stadig mere digitaliseret verden, så vi har brug for et verdensmål, som sikrer et meningsfuldt og sikkert digitalt liv, skriver Sebastian Jespersen, CEO for Vertic.

Af - 19. november 2020
Vertic

Sebastian Vedsted Jespersen er adm. direktør og grundlægger af Vertic

Debatindlægget er skrevet af Sebastian Jespersen, CEO for Vertic. 

I september fandt verdens største klimatopmøde sted i New York. Mens dette års Klimauge i forbindelse med FNs 75. Generalforsamling fokuserede på genopbygning efter COVID-19, var der samtidig mere end 350 virtuelle events.

De omhandlede, hvordan vi kan halvere globale emissioner ved udgangen af dette årti og skabe en bedre global økonomi for vores planet og for mennesker over hele kloden.

Begivenheden fik mig til at reflektere over 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af alle FN-medlemsstater i 2015. Det centrale i dagsordenen er de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG), som er en uopsættelig opfordring til handling fra alle lande – såvel i-lande som u-lande – i et globalt partnerskab.

Disse lande anerkender, at bekæmpelse af fattigdom skal gå hånd i hånd med strategier, der forbedrer sundhed og uddannelse, reducerer ulighed og ansporer økonomisk vækst – alt imens de tackler klimaændringer og arbejder for at bevare vores oceaner og skove.

Ifølge FN’s Global Compact har mere end 80% af de 9.500 medlemsvirksomheder forpligtet sig til at fremme et eller flere af disse mål.

Imidlertid blev det klart for mig, at idet vi lever i en stadig mere digitaliseret verden, hvor flere og flere arbejder hjemmefra, mangler vi et verdensmål, der adresserer en retfærdig, mere levedygtig digital fremtid for vores hurtigt voksende og teknologidrevne verden

I dag går vi ikke bare online, vi lever online
Mere end 4,5 milliarder mennesker bruger nu internettet, mens brugere af sociale medier har nået 3,8 milliarder. Næsten 60 procent af verdens befolkning er allerede online, og de seneste tendenser antyder, at mere end halvdelen af verdens samlede befolkning har brugt sociale medier i år.

Den gennemsnitlige internetbruger bruger nu 6 timer og 54 minutter online hver dag. Det svarer til mere end 100 dages online-tid pr. internetbruger om året – hvilket betyder, at vi bruger cirka 40 procent af vores vågne liv online.

Folk har flere oplevelser og interaktioner med andre online hver dag, end offline. I stedet for at tale ansigt til ansigt med kolleger sender vi e-mails eller chat. On når vi handler, gør vi det ikke i butikker, men i stadig større grad på nettet. Når vi bestiller en rejse, bruger vi rejse-websites, ikke rejsebureauer. Når vi vil lytte til musik, beder vi Alexa eller Google om at afspille den for os.

Uanset om det er shopping, dating, samvær med venner, uddannelse, eller nyhedssøgning, sker det i stigende grad online. Alle de ting vi foretager os online, berører helt naturligt en stadig større del af vores liv. Vi kan nu se de første applikationer, der bruger maskinindlæring, ansigtsgenkendelse, stemmeautomatisering, dataindsigt og databerigelse, men vi går ind i uberørte områder, hvor virksomheder nærmest begynder at vide mere om os end vores nærmeste – og hvem ved, måske endda os selv.

De teknologiske gråzoner
Teknologi har givet brands og virksomheder en global platform og mulighed for at interagere med mennesker i stor skala. Den har grundlæggende ændret, hvordan folk får information, kommunikerer og interagerer med hinanden.

Med andre ord har teknologi ikke kun ændret forholdet mellem virksomheder og mennesker, den ændrer også, hvordan vi interagerer med verden som helhed. Folk er begyndt at dele deres liv med disse virksomheder.

I de senere år er der kommet stadig mere fokus på databeskyttelse, med regler som EUs generelle databeskyttelseslov (GDPR), og California Consumer Privacy Act (CCPA), som de mest centrale på området.

Dette betyder, at forbrugere over hele kloden får rettigheder ift., hvordan deres data indsamles, opbevares og videredistribueres, samt flere måder at holde virksomheder ansvarlige på, når utilstrækkelig praksis ift. datasikkerhed fører til databrud, der involverer deres personligt identificerbare oplysninger (PII).

Nogle af disse love og standarder forbedrer andres rækkevidde eller tydeliggør gråzoner. Andre kan imidlertid komme til kort, svække regler og bøder eller endda fritage visse industrier fuldstændigt.
Med alle disse digitale interaktioner har brands og virksomheder mere data end nogensinde om deres kunder. De kunder de lever af.

Data er dog af ringe værdi, hvis de primært bruges til at chikanere folk og påvirke deres online oplevelse. Disse oplysninger er kun gensidige værdifulde, når de fortolkes og bruges til at forstå mennesker og forbrugere, og derved muliggøre en mere meningsfuld relation til dem. Ved at anlægge denne tilgang og imødekommenhed, har virksomheder forudsætninger for og potentiale til at skabe noget magisk. Samtidig vil forbrugerne blive stadig mere opmærksomme på forskellen mellem privatliv og sikkerhed – og forventer værdi til gengæld for deres data.

Brug af data til at identificere, hvordan man leverer værdi ift., hvad kunderne finder meningsfuldt, og for at virksomheder forstår, hvad der er autentisk, bør også medføre en øget forpligtelse fra virksomhedernes side til at hjælpe deres kunder med leve det bedst mulige (digitale) liv.

Mulighedsrummet
Tænk hvis virksomheder kunne forpligte sig til at give kunderne en rigere og mere sikker online fremtid gennem en mere ansvarlig tilgang til brug af data? Tænk hvis vi kunne opleve en betydelig forbedring af livskvaliteten med en tilføjelse til FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor virksomheder bruger data til gensidig fordel snarere end til uvelkommen indtrængen eller manipulation?

Virksomheder, der bruger data som et middel til “zero degrees of separation”, vil erstatte at drive forretning på armslængdes afstand med en tæt interaktion og relation til den enkelte kunde. Det kræver en ændring af tankesæt og mentalitet fra ”at sende noget til nogen” til et ”en-til-en digital empowerment-mantra”.

Vi har brug for, at vores digitale verden er lige så tryg, sikker og beboelig som vores fysiske verden. Vi har brug for et sted, hvor globale virksomheder handler ansvarligt både online og offline. Som med alle de andre områder for verdensmålene, har vi brug for universelle og globale love, der beskytter brugerne og deres data, samtidig med at teknologivirksomheder, regeringer, industrier, civilsamfund og forskere kan frigøre det gavnlige potentiale ved nye teknologier og gøre verden til et bedre sted.

Løsningen på mange af de andre verdensmål for bæredygtig udvikling er faktisk i høj grad afhængig af brug af teknologi og virksomheder, der udnytter kunstig intelligens, Big Data og Machine Learning osv., for derved at kunne omsætte indsigter til læring og muligheder.

Vi er simpelthen nødt til at finde løsninger til at eksistere sammen og definere fælles regler, da mange teknologivirksomheder nu er så indlejret i folks digitale liv, at du kan tale om en sammenflettet eksistens – et indbyrdes, gensidigt afhængigt forhold. Mennesker og teknologi forbinder sig med hinanden refleksivt. At søge på Google eller se Netflix-streaming eller bestille varer med et enkelt klik fra Amazon er blevet refleksivt.

Skabelsen af sådanne globale retningslinjer kræver naturligvis finansiering, ressourcer og ekspertise, ligesom virksomhederne skal finde nye måder at arbejde og innovere med mennesker på.

Det kan lade sig gøre, hvis virksomheder forpligter sig til at samarbejde med deres kunder om at identificere nye løsninger – men det ændrer ikke på, at alle disse nye måder at samarbejde og sameksistere på digitalt bør styres af et nyt verdensmål for bæredygtig udvikling – nummer 18 i rækken – ”Et meningsfuldt og sikkert digitalt liv.”

Tags:


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252