Kommentar af 15 politiske partier og organisationer
Vi er dygtige i Danmark. Vi driver den grønne agenda på mange felter og har gavn af det både i forhold til klimamål, arbejdspladser og vækst. Madspild er en vigtig del af klimaagendaen, og Danmark har iværksat en række gode tiltag i både offentligt og privat regi. Vi har innovative virksomheder, der mindsker spild – eller gør spild til gevinst, ligesom vi har nyttige relationer mellem handel og velgørenhed, der sikrer, at overskudsmad når ud til dem, der har mest brug for det. Men kan vi blive endnu bedre og sætte madspild skakmat?
FN har under Verdensmål 12 “Ansvarligt forbrug og produktion” vedtaget delmål 12.3, som også EU har tilsluttet sig: ”Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.”
Danmark har også en målsætning om at reducere mængden af madaffald og madspild i alle led af værdikæden for fødevarer fra jord til bord og at bidrage til at indfri FN’s Verdensmål 12.3. Men ingen ved, om vi kommer i mål. For der er ingen fælles målemetoder.
Svesken på disken – madspild er et anseligt problem
I dag er madspild ifølge WWF ansvarlig for ca. 10 procent af al udledning af drivhusgas globalt. I Danmark er madspild ifølge tænketanken One\Third ansvarlig for 1,8 mio. tons CO2-udledning årligt og har en værdi af 8.6 milliarder kroner.
Vi ved, at en tredjedel af spildet sker ude i de danske hjem, og to tredjedele sker i produktion, forarbejdning og service. Med inflation og udgiftspres for alle, er tiden ikke til spild. Hverken af mad eller penge.
På tværs af organisationer, virksomheder og partier er vi enige om, at madspild skal begrænses. At reducere madspild er at reducere vores klimaaftryk, og dertil er madspild et problematisk værdispild og spild af ressourcer, som andre har brug for.
Frivilligt fællesskab og innovatører viser vejen
Vi har i dag ikke fælles retningslinjer for, hvordan vi registrerer og måler madspild. Derfor ved vi heller ikke, hvor langt vi er kommet mod målsætningen, eller hvilke typer af indsatser, der bidrager bedst og mest til at nå i mål på den smarteste måde. Men der er gode indsatser i gang, hvor frivillighed og fælles ansvar er udgangspunktet. Der skal fælles engagement til for at gøre kål på madspildsproblemerne.
Læs også: Meyers får fem kantiner certificeret med Svanemærket
Et af de initiativer er Danmark Mod Madspild, hvor 36 fremsynede og ansvarlige virksomheder frivilligt har forpligtet sig til at halvere deres madspild og måle på det. Offentligt, men anonymt. Alle parter anvender validerede målemetoder, og de data, virksomhederne indrapporterer, stilles til rådighed, så flere kan blive klogere. Datasættet og fællesskabet, der drives af tænketanken One\Third, fremhæves også internationalt.
Samtidig har Danmark et aktivt iværksættermiljø, hvor madspild og sidestrømme til madproduktion omsættes til nye spændende produkter, og hvor teknologi og mad mødes til fordel for reduktion af madspild.
Både det frivillige fællesskab og innovatørerne reducerer vores klimaaftryk, mindsker spild og skaber fremdrift.
En strategi til et komplekst problem
Madspild er komplekst. En tredjedel sker hos forbrugerne og to tredjedele i produktion, industri og handel. Derfor er det vigtigt at gennemtænke, at løsninger på ét område ikke giver utilsigtede problemer på andre områder.
Vi er enige om:
- At reducere madspild er at reducere vores klimaaftryk
- At spild til en værdi af 8,6 millioner kroner er dårligt for både husholdninger, virksomheder og samfund
- At madspild er problematisk. Der er stadig mennesker, der ikke får mad nok
- At madspildsområdet også er et område, hvor vi som land kan bidrage med løsninger, innovation og modeller, der kan give værdi for både os og internationalt.
En national strategi kan hjælpe os til at nå en målsætningen om reduktion af madspild. Med en national strategi kan vi arbejde bedre sammen for at forebygge og reducere madspild i alle led fra gartnerier og kødproducenter, til supermarked og forbrugere.
Vi deltager gerne med input og viden til udformning af en kommende national strategi.
Underskrifter på dette indlæg:
- Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for tænketanken One\Third
- Heidi Boye, landechef for Too Good To Go
- Rasmus Erichsen, direktør for Stop Spild Lokalt
- Lea Gry von Cotta Schønberg Seider, direktør for Fødevarebanken
- Kathrine Olldag, fødevareordfører for Radikale Venstre
- René Christensen, miljøordfører for Dansk Folkeparti
- Marianne Karlberg, folketingskandidat for Frie Grønne
- Steffen W. Frølund, Spidskandidat til folketingsvalget for Liberal Alliance i Nordsjællands Storkreds
- Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz, folketingskandidat for Moderaterne
- Erling Bonnesen, fødevareordfører for Venstre
- Søren Egge Rasmussen, fødevareordfører for Enhedslisten
- Carl Valentin, fødevareordfører for SF
- Mona Juul, miljøordfører for Konservative
- Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet
- Mette Gjerskov, Miljøordfører for Socialdemokratiet
