Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Sådan sikrer I jeres virksomhed til en bæredygtig fremtid

Virksomheder skal turde tænke nye, bæredygtige processer ind.

Sara Gry Striegler er programleder i Dansk Design Center.

Indlægget er skrevet af Sara Gry Striegler, programleder i Dansk Design Center.

Danske produktionsvirksomheder skal være endnu bedre til at gribe de muligheder, der uventet opstår, når store, uforudsete begivenheder rammer vores samfund. Men hvordan?

Blandt andet ved at forholde sig konkret til forskellige versioner af fremtiden – og turde tænke nye, bæredygtige processer ind. Her følger tre måder, du kan komme i gang med at fremtidssikre din virksomhed.

Mange danske produktionsvirksomheder mærker i den grad krisen, efter at COVID-19 har tvunget flere globale og nationale markeder ud i hel eller delvis genetablering. Det til trods byder fremtiden også på mange muligheder og konkurrencefordele for dansk produktion. Spørgsmålet er bare, hvordan de danske produktionsvirksomheder bedst griber dem?

Hos Dansk Design Center arbejder vi i øjeblikket med ca. 320 danske virksomheder, og vi oplever, at virksomhederne kan have svært ved at forholde sig til en fremtid, der på ene side virker forudbestemt, på den anden side uforudsigelig. Men sandheden er jo, at fremtiden ikke eksisterer (endnu).

Den er noget, vi skaber gennem vores aktive handlinger og ja, vi kan forme den. Det er det, vi hjælper produktionsvirksomheder med i projektet Fremtiden Nu, som vi gennemfører sammen med Industriens Fond.

Menneskelige fortællinger gør fremtiden konkret
Igennem de seneste år har arbejdet indgående med at designe fremtidsscenarier. Det er en metode, som vi til at begynde med udviklede for og med samarbejdspartnere fra sundhedssektoren – med stor succes.

Nu har vi så udviklet en række nye levende fremtidsscenarier skræddersyet til produktionsvirksomheder og deres udfordringer. Her bliver de deltagende virksomheder præsenteret for forskellige mulige versioner af fremtiden gennem billeder og indtalte lydfortællinger fra fiktive personer fra året 2050.

Dette “møde” gør fremtiden håndgribelig og konkret. Som marketingschef hos Elektro-Isola, Kasper Simonsen formulerede det efter første forløb: ”Det har sat mange tanker i gang og inspireret os til at se helt anderledes på vores virksomhed. Nu kan vi se, hvordan vi med leverandører og kunder kan løfte os og gøre en forskel med nye strategiske partnere.”

Det værdifulde ved at arbejde med fremtidsscenarier i intense forløb er, at virksomhedernes ledere og medarbejdere oplever, at fremtiden ikke længere blot er givet og helt ude af deres hænder. Den er til forhandling og kan præges. Det virkede for Pieter Mouritsen, stifter og ejer af Mouritsen A/S, hvor man gerne vil arbejde med den grønne omstilling i procesproduktion: “Det var fedt at få lov til at arbejde konkret med vores problemstilling, og vi sad nærmest og dirrede for at komme i gang med at bygge prototyper.”

Tre råd til at fremtidssikre jeres virksomhed
Alle virksomheder har selvfølgelig deres unikke forhold, men efter hundredvis af virksomhedsforløb har vi i Dansk Design Center efterhånden identificeret nogle overordnede tendenser og udfordringer, og hvis I er nysgerrige efter at arbejde mere konkret med fremtiden, så er her tre ting, I kan gøre allerede i dag:

Fremtiden er ikke fast. Vær bevidste om, at fremtiden ikke er en fast størrelse. Derfor er I som virksomhed nødt til at arbejde med forskellige muligheder – det går ikke at forlænge fortiden med brædder ind i fremtiden. Det gode ved, at fremtiden ikke er givet, er, at vi kan påvirke den, og det er lige nøjagtig den handlekraft, I skal aktivere.

Vær konkret. Spørg jer selv hvad det vil betyde for jeres produkter, produktion, kunders adfærd, m.m., hvis fremtiden ændrer sig og ser ud på X, Y eller Z måde? I skal være ekstremt konkrete – og det er det, fremtidsscenarier som metode hjælper med.

Tænk langsigtet før I handler i dag. Vi taler i denne her klumme konstant om fremtiden – hvordan ser verden ud om 5, 10, 30 år. For vi er nødt til at træde langt ud i fremtiden for at kvalificere vores beslutninger i dag. Det er samspillet mellem den lange og korte bane, som skal trænes hos virksomhederne, for de hænger uløseligt sammen.

Hvis produktionsvirksomhederne ikke er omstillingsparate til morgendagens komme, så mister vi en vigtig del af dansk erhvervsliv. Fremtiden ser med sikkerhed anderledes ud, end det vi kender i dag. Og det skal I som virksomhed være bedst muligt forberedte på, så I bliver ved med at være konkurrencedygtige og er klar til at gribe de muligheder, der opstår.

Fakta – hvad er Fremtiden Nu?
Fremtiden Nu er et strategi- og forretningsudviklingsforløb for små og mellemstore danske produktionsvirksomheder på tværs af brancher. Forløbet er bygget op omkring løbende sparring med førende eksperter, samt en række intensive nedslag, herunder tre bootcamps.

I alt 21 virksomheder kan deltage i Fremtiden Nu.

Initiativet drives af Dansk Design Center i samarbejde med DI og støttes af Industriens Fond.

Sådan deltager du:
Det er gratis at deltage, men forudsætter et ambitiøst engagement fra to-tre medarbejdere, samt involvering på ledelsesniveau.

Forsiden lige nu:

Svanemærket strammer kravene til byggeri

Miljømærkning Danmark skærper og fermsætter nye krav til cirkulær økonomi, klima og biodiversitet i nybyggeri for at kan bryste sig med Svanemærket. Nye typer af bygninger kan nu også opnå miljømærket.

Samarbejde skal styrke landbrugets ESG-værktøj

SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder sammen om ESG-værktøj. I første omgange til klimabelastning, i fremtiden skal værktøjet også måle biodiversitet, dyrevelfærd og social ansvarlighed.

Seneste artikler:

Et farvel til den traditionelle afdelingsleder

PODCAST: Christian Bason står i spidsen for en udvikling i Dansk Design Center hvor formålet er i fokus. En form der er med til at øge motivationen og skabe mening og forståelse for hvad man som medarbejder er en del af.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.