Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Ryst posen før de andre gør det

Jesper Dalgaard Pøhler og Steen M. Andersen kommer i hvidbogen ‘Ryst posen’ med en række gode råd til hvordan SMV’ere kan arbejde med bæredygtighed.

SMV'ere kan hente i inspiration i den nye hvidbog. Illustration fra bogen.

Kommentar af Jesper Dalgaard Pøhler, Sustainable Change Makers og Steen M. Andersen, FCG Global Goals

Ryst posen før de andre gør det.

Sådan lyder et nyt indspark fra Sustainable Change Makers og FCG Global Goals i debatten om diversitet og bæredygtighed i bestyrelserne for danske små- og mellemstore virksomheder. Disse såkaldte SMV’er udgør langt størstedelen af dansk erhvervsliv, af nogle betegnet som selve rygraden.

Men hvorfor nu endnu et indlæg? Det går jo godt i dansk erhvervsliv (gjorde det i hvert fald indtil krigen i Ukraine satte gang i inflation, mangel på varer m.m.). Der tjenes gode penge. Der er sorte tal på bundlinien. Kan vi så ikke slippe for at høre mere om, at bestyrelserne primært består af modne og ældre hvide mænd, når de nu rent faktisk tjener penge?

Jo, det er naturligvis helt op til hver enkelt virksomhed. Men hvis du vælger det, så risikerer du at overse en række muligheder for at skabe mere værdi for både aktionærer og medarbejdere.

Diversitet er mange ting
Diversitet i en bestyrelse skaber nemlig ikke kun økonomisk værdi. Det styrker den langsigtede strategi og arbejdet med bæredygtighed. Det er der allerede skrevet talrige rapporter, artikler og bøger om. Og alligevel sker det faktisk endnu kun i begrænset omfang. Når der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer, ja så er det stadig ofte nogle af formandens eller direktørens venner eller personlige bekendtskaber, som ganske meget ligner de andre i bestyrelsen.

Lad os lige her sparke ind, at vi med diversitet ikke alene mener bedre balance mellem kønnene. Diversitet handler om langt mere: alder, etnicitet, social og geografisk baggrund, uddannelse og selvfølgelig også om personlige egenskaber.

Hvordan hænger det sammen med bæredygtighed?

Jo, forskellige personer tænker mere forskelligt. En homogent sammensat gruppe har en tendens til at se de samme problemer og de samme løsningsmodeller. En mere diverst sammensat bestyrelse – eller advisory board – kan oftest anskue marked, muligheder, trusler m.m. på en bredere måde.

Det giver nye muligheder for en bæredygtig indsats og for udvikling af bæredygtige forretningsmodeller til gavn for virksomheden. Men den udvikling forhales, så længe vi sætter diversiteten på lavt blus.

Det 11. bud

I arbejdet med hvidbogen ”Ryst posen før de andre gør det” har vi spurgt ca. 30 bestyrelsesmedlemmer – erfarne såvel som uerfarne – om deres erfaringer, holdninger, ideer m.m. Det er der kommet en række gode råd og tips ud af om vejen ind i en bestyrelse, arbejdet mellem bestyrelsesmøderne, samarbejdet med ledelsen, vejen ud af bestyrelsen og meget mere.

Der er også kommet 10 konkrete bud som en hjælp til alle, der gerne vil arbejde med diversitet og bæredygtighed. Det er alt sammen at finde i dokumentet, som vi har gjort gratis, fordi vi gerne vil skubbe på den nødvendige udvikling.

Indsparket er ikke et indlæg på teoretisk niveau. Dem er der allerede mange af, hvor det handler om, hvad vi bør gøre. I stedet handler det om, hvad du og vi skal i gang med at gøre. Og som en deltager ved lanceringen af hvidbogen foreslog: Det kunne måske være det 11. bud: Gør noget. Nu!

Forsiden lige nu:

Politikerne har forladt os, så nu stikker han selv spaden i jorden

PORTRÆT. Forsker og bestsellerforfatter Rasmus Willig har mistet troen på politikernes evne til at løse biodiversitets- og klimakriserne. Derfor har han droppet forskerlivet ved skrivebordet for selv at gå i marken med nye forretningsmodeller og løsninger, som tør vende profitræs til samskabelse fra jord til bord.

Seneste artikler:

Norlys snupper Arlas strategichef

Mikkel Pedersen har ledet Arlas globale strategikontor. Nu skal han sikre transformationen af Norlys’ energiforretning.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading