Kommentar af Stefan Lindau, landechef for Panasonic Toughbook i Norden
Ifølge World Economic Forum smider den gennemsnitlige EU-borger hvert år 17,7 kilo elektronikaffald ud. Desværre er det kun knap 20 procent af verdens samlede mængde elektronikaffald, som vi ifølge World Economic Forum har vished for bliver indsamlet og genanvendt. Der er tale om et gigantisk affalds- og bæredygtighedsproblem for hele verden. Har man én gang set billeder af endeløse bjerge af computere, tablets og telefoner, der ukritisk bliver smidt væk efter et par års brug, har man svært ved at glemme det.
I et forsøg på at bedre den situation har vi i Panasonic Toughbook etableret et bæredygtighedsprogram med det formål at genoplive og genanvende kasserede enheder forsvarligt. Og faktisk er vi langt fra alene om at tænke i de baner. Så en del af mit budskab er faktisk noget så sjældent som at kippe med flaget for den danske IT-branche, som er nået imponerende langt i forhold til at tænke i bæredygtighed og genanvendelse.
Blandt de positive initiativer er 100 procent Klubben, hvor virksomheder i alle størrelser kan modtage vejledning i, hvordan de konkret kan levetidsforlænge eller genbruge deres it-udstyr. Det er it-virksomheden Atea, der har taget initiativ til projektet, som tager udgangspunkt i beregninger, der ganske bemærkelsesværdigt viser, at den gennemsnitlige virksomhed kan nedbringe sin CO2-udledning med op til 43 procent blot ved at etablere den rigtige returneringsording.
DTU samlede 800 computere
Også danske Elitecom har præsenteret en endog meget spændende forretningsstrategi. Således er virksomheden grundlæggende bundet op på at tilbyde sine kunder bærbare computere produceret af gamle computere som et alternativ til at købe nye.
Endeligt har DTU etableret projektet Recycle IT, hvor it-virksomheden 3 Step IT fungerer som leverandør. Sammen har parterne indsamlet universitets brugte IT-udstyr, hvorefter de har repareret, genoplivet og videresolgt det. I alt blev der indsamlet flere end 800 computere, hvoraf de 92 procent fik et nyt liv. Foruden en stor CO2-besparelse tjente DTU endda 133.000 kroner på projektet. Et lysende eksempel på at bæredygtighed og sund økonomi sagtens kan gå hånd i hånd.
Læs også: Spejder Sport er tekstilbranchens spejderdreng
Senest har Panasonic Toughbook så etableret en mulighed for, at vores europæiske kunder kan få forlænget kasserede produkters levetid. Det sker ved at sende enhederne forbi Panasonics europæiske servicecenter, hvor de bliver enten repareret eller genanvendt på forsvarlig vis, i stedet for at kunderne selv bortskaffer dem. Herefter bliver enhederne enten doneret til velgørende organisationer, videresolgt eller genanvendt. Og her kommer så mit eneste ”men”. For selv om de mange initiativer er en fryd at overvære, kunne vi godt bruge flere elektronikproducenter, som gør en aktiv indsats for at forlænge deres produkters levetid.
De ville i så fald udgøre et modstykke til både det massive overforbrug af elektronik fra alverdens private forbrugere og ikke mindst til de producenter, som med fuldt overlæg lader deres egne produkter gå i stykker efter kort tid.
Mobiltelefoner for milliarder i skufferne
Faktum er, at verden har et alvorligt problem som følge af vores store udskiftning af forskellige elektroniske enheder. Faktisk er elektronikaffald verdens hurtigst voksende type af affald. Ifølge FN producerer vi på verdensplan omkring 50 millioner tons elektronikaffald årligt, og mængden er kun stigende. Hvilket selvsagt udgør en enorm klimabelastning.
Problemet bunder vel at mærke ikke kun i et voldsomt overforbrug blandt private forbrugere og de producenter, der med vilje lader egne produkter gå i stykker. Helt almindelige virksomheder har i høj grad også grund til at kigge indad. Blandt andet tog vi hos Panasonic i 2022 initiativ til at undersøge forholdene i Danmark med en undersøgelse udført at analyseinstituttet YouGov. Den viste, at danske virksomheder typisk skifter arbejdstablets ud efter en fast cyklus på to-tre år. På trods af at produkternes reelle levetid er fem år eller mere. Kun fem procent af de adspurgte danske virksomheder svarede, at virksomedens tablets har en levetid på over fire år. Det er tal, der i høj grad er værd at tænke over.
Tillad mig også at pege i retning af en undersøgelse fra Humac, som i 2021 påviste, at der i danskernes skuffer ligger omkring 12 millioner brugte mobiltelefoner. Som vel at mærke fungerer. Ifølge Humac har enhederne en anslået samlet værdi af 7,7 milliarder kroner. Vantittigt. Men lad os uanset hvad håbe på, at de mange initiativer i den danske it-branche kan flytte udviklingen i en anden og væsentligt mere bæredygtig retning.
Det tror jeg faktisk er en reel mulighed.
