Kommentar af Henrik Munksgaard, redaktør Sustain Report
Pernille Skipper som ny Coop-formand. Både nyheden og dækningen af den i medierne indeholder flere interessante perspektiver.
Det tidligere folketingsmedlem og politisk ordfører for Enhedslisten kommer efter alt at dømme til at stå i spidsen for Coop Amba, medlemsforeningen med omkring to millioner medlemmer, der står bag driftsselskabet Coop Danmark.
Hun er indstillet af en enig bestyrelse og er indtil videre eneste kandidat, når Coops landsråd 20. april vælger ny formand.
Lad os se på selve nyheden først.
Først og fremmest bliver der skrevet endnu et afsnit om en unik generation af talenter fra venstrefløjspartiet, der nu i den grad er blevet stuerene i civilsamfundet.
I perioden 2025-18 kunne man på Enhedslistens gruppemøder udover den kommende Coop-formand også møde Johanne Schmidt-Nielsen, der i dag er generalsekretær i Red Barnet og Maria Reumert Gjerding, som i dag beklæder posten som præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Politikerne fra Enhedslisten fremstår ikke længere som nej-sigende blodtørstige revolutionære. Mon ikke de rekrutteringsbureauer, som har specialiseret sig på NGO-området, er glade for Enhedslistens rotationsprincip.
Klarere profil og samfundsansvar
Et blik på Pernille Skippers egen udmelding om det, hun vil med Coop-formandsposten, løfter sløret for, hvad der ligger bag indstillingen. En skarpere profilering af Coop, fokus på foreningsejerskabet, bæredygtighed, sundhed og samfundsansvar, lyder stikordene.
Det er værdier, som man kan finde på whiteboards og i årsberetninger i både andre andelsejede selskaber og såmænd også i helt hardcore kapitalistiske aktieselskaber.
Virksomhederne skal i dag have et klart purpose, de skal ville andet end blot bundlinjen. Det skal de for at tiltrække talenter, det skal de for at holde fast på kunderne, og det skal de for at have legitimitet over for hele omverdenen med leverandører, samarbejdsparter, lokalsamfund med mere.
På den måde giver indstillingen af Pernille Skipper masser af mening. Hun bliver Coops første kvindelige formand. Det klæder så absolut foreningen. Ikke mindst fordi ligestillingen halter mere og mere, jo tættere vi kommer på bestyrelseslokaler og direktionsgange i de private virksomheder.
Læs også: Unge nyuddannede kan løse efterspørgsel på bæredygtighedsspecialister
Jeg under det kriseramte Coop den nye luft, som Pernille Skipper forhåbentlig kan bringe. Uden at tage noget fra deres dygtige konkurrenter har FDB og senere Coop spillet en bemærkelsesværdig flot rolle med at sætte miljø, ernæring, kemi og mange andre emner på dagsordenen lang tid før, der overhovedet var forkortelser for samfundsansvar.
Virksomheder og venstrefløj tættere på hinanden
Samtidig er indstillingen af Skipper udtryk for en større trend. Selv om vi næppe kommer til at se rød front-knyttede næver på de bonede gulve, er der flere områder, hvor dele af erhvervslivet er rykket tættere på venstrefløjen. På klima, miljø og omkring diversitet og inklusion.
Der gemmer sig en sjov detalje, når man ser på Danmarkskortet fra folketingsvalget i 2022. Den viser lidt af det, som Pernille Skipper kan bringe til bordet i Coop.
Ganske vist fik Enhedslisten – uden Skipper på stemmesedlen – kun godt fem pct. af stemmerne ved valget i 2019, men partiet formåede dog at være det største parti i fire valgkredse centralt i København.
Pernille Skipper har været en del af det hold, der siden midten af nullerne har stået bag en markant fornyelse af partiet. Det har givet en suveræn stærk placering hos de veluddannede storbyunge.
Forståelse af de storbyunges værdier er et stærkt afsæt. De er blandt de mest værdibaserede forbrugere. Der bliver flere af dem, og efterhånden som de bliver ældre, bliver de også rigere og mere købestærke, uden nødvendigvis at forlade deres værdier. Hvis forståelsen af denne gruppe som vælgere kan oversættes til en forståelse af dem som forbrugere, har Coop valgt klogt.
Virksomheder frygter ikke woke og vegetarmad
Dele af erhvervslivet er ikke blot rykket tættere på venstrefløjen. I stort omfang bliver kløften mellem de store internationale virksomheder og de borgerlige partier større. I de internationale koncerner hører man ikke megen brok over hverken woke, vegetarmad eller nye barselsregler.
Selvfølgelig er der andre, der går kontra. Erhvervslivets svar på Sidney Lee, den medieglade it-iværksætter Martin Thorborg, har allerede postet nedladende på sociale medier. Avisen Berlingske er på samme linje og niveau.
I den aktuelle historie er Berlingske igen leveringsdygtig i en kommentar, som bringer tankerne hen på de gnavne gamle mænd i Muppet Show, der fra teatrets balkon brokker sig over alt. (Med den metafor har jeg så placeret mig selv aldersmæssigt i samme gruppe, det er nok de færreste unge, som kan huske dem).
Retorikken er skinger og aggressiv “Coop har ikke brug for glade amatører” lyder overskriften i en artikel, hvor Berlingskes journalist har talt med avisens egen erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen. En taknemmelig måde, at lave in-house nyheder på. Man er ikke besværet med udefrakommende kilder.
Nul indsigt i erhvervsliv, detailhandel eller ledelseserfaring, lyder de sure opstød fra avisen egen kloge-aage, der ikke forstår, hvorfor Coop ikke i stedet har taget en lang mindre profileret kvinde med CEO-erfaring, nok helst en han kendte.
Et af de mere morsomme indslag er samme erhvervskommentators opslag på LinkedIn. Her fortæller han, at Pernille Skipper ikke vil kunne komme i en bankbestyrelse, da hun ikke ville kunne klare det “fit and proper”-tjek, som kræves her.
Men nu er det altså ikke en bankbestyrelse, hun kandiderer til. Det er formandsposten for et andelsselskab med to millioner medlemmer.
Thomas Bernt Henriksens fejlskud svarer til at spekulere i, at den succesrige træner for herrenes håndboldlandshold, Nikolaj Jacobsen, næppe har kvalifikationer til at blive træner i en fodboldklub eller for et badmintonhold.
Lad flagene blive derhjemme
Og når man kalder andre for amatører, kan man i det mindste have styr på grundlæggende fakta. I Berlingskes artikel er kommentatoren citeret for, at Coop “vil ansætte” en tidligere politiker. Formandsposten i Coop Amba bliver man netop ikke “ansat” til. Det er valg i Coops landsråd. Blot en detalje, men den slags er jo som bekendt fuld af djævle.
Det kan jo være, at Thomas Bernt Henriksen ikke i større grad har beskæftiget sig med de andelsejede selskaber. Pointen er netop, at her stemmer man “efter hoveder, ikke efter høveder,” som bønderne sagde. Én person, en stemme. Modsat aktieselskaber, hvor aktiepostens størrelse er afgørende. Der er ikke noget galt med aktieselskaber, men det en vigtig sondring lige præcis her.
Læs også: Tidligere venner er fåmælte om politianmeldt greenwasher fra Løvens Hule
En vigtig pointe, som Thomas Bernt Henriksen helt forbigår, er at både bestyrelser og direktioner i mange virksomheder mangler lige præcis de kompetencer, som Pernille Skipper måske bringer til bordet.
Toplederne skal kunne agere over for bredt felt af interessenter. Alt fra medarbejdere, lokalsamfund, miljøgrupper, kunder og partnere stiller i dag krav til virksomhederne. Og virksomhedernes legitimitet og fremtidige markedsposition er på spil, hvis man ikke forstår dette. Den pointe kom fra Flemming Kehr, Global Practice Lead Sustainability i Mercuri Urval i en artikel på Sustain Report i august.
Selvfølgelig har Pernille Skipper masser af nye områder, hun skal sætte sig ind. Og både røde faner og Palæstina-flag gør hun nok klogt i at lade blive hjemme i privaten, når hun møder ind på første arbejdsdag som ny Coop-formand.
I Coop skal hun løfte en tung arv, og udfordringerne står i kø. I sin nye rolle skal hun samle og forene. På tværs af politiske holdninger, på tværs af generationsskel. På tværs af by og land.
Det bliver spændende at følge. Herfra skal der lyde et held-og-lykke. Vi kommer til at dømme Pernille Skipper og Coop på resultaterne, ikke på fordomme.
