Af Andreas Rasche, professor, CBS
Den største udfordring vedrørende CSRD, CSDDD og Taksonomien lige nu er at navigere i den usikkerhed, som Kommissionens omnibusforslag har skabt.
Forslaget har skabt usikkerhed både for de virksomheder, der sandsynligvis vil falde uden for anvendelsesområdet (omkring 80 procent) og for dem, der forbliver inden for rammerne.
DEBATSERIE – HVOR GÅR BÆREDYGTIGHEDEN HEN?
Hvordan påvirker den særdeles omskiftelige verdensorden virksomhedernes arbejde med ESG og bæredygtighed?
På Sustain Report har vi spurgt en række virksomheder og organisationer. De giver deres bud i debatserien.
De virksomheder, der fortsat er omfattet af CSRD, vil skulle genoverveje, hvordan de indsamler data fra deres værdikæde. Omnibusforslaget har nemlig introduceret et såkaldt “value chain cap”, som begrænser den mængde information, større virksomheder kan kræve fra mindre virksomheder.
Det er dog uklart, hvordan dette vil fungere i praksis, da leverandørvirksomheder sandsynligvis ikke vil ignorere dataanmodninger fra deres kunder – selv hvis disse anmodninger går ud over standarden for meget små og mellemstore virksomheder.
For virksomheder, der falder uden for CSRD’s anvendelsesområde, bliver den store udfordring at afgøre, om de fortsat vil rapportere frivilligt.
Jeg tror, vi vil se en del debat om dette emne i de kommende måneder og år. På en måde sender dette os tilbage i tiden, da frivillig rapportering var et tema for mange år siden. Dengang antog man dog, at med indførelsen af CSRD ville diskussionen om frivillig rapportering være begrænset til mindre virksomheder med under 250 ansatte.
Læs også: Tænk dig om, Europa – ESG er en vej til vækst og innovation
Det ville være naivt at tro, at alle virksomheder, der nu falder uden for CSRD’s anvendelsesområde, automatisk vil begynde at rapportere frivilligt. Men det er lige så forkert at antage, at disse virksomheder helt vil droppe rapporteringen.
Mange af dem har allerede opbygget solide systemer, har forstået værdien af rapportering og oplever desuden pres fra deres forretningspartnere (f.eks. købere).
Derfor er det rimeligt at forvente, at vi vil se fremkomsten af en slags “CSRD light”-model, hvor mange mellemstore virksomheder vil fokusere på de mest essentielle elementer – såsom identifikation af væsentlige risici og muligheder – men uden at gennemføre en fuld vurdering af alle potentielle ESG-mæssige aspekter.
I de kommende måneder bliver det afgørende at følge, hvor omnibusforslaget ender. Forslaget skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet, hvor flere politikere allerede har udtrykt betydelig kritik. Der er derfor stadig mulighed for ændringer.
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
