Nye klimakrav vil ændre måden, vi bygger på

Kommentar af Kristian Fribo, bæredygtighedschef i STARK

Både håndværkere og leverandører til byggebranchen ser snart en ny virkelighed i øjnene.

Det nye bygningsreglement (BR18), der træder i kraft fra juli i år, vil give radikale ændringer i den danske byggeskik. Forandringerne vil være mere renovering, nye materialer og mindre spild – og kræve nye kompetencer hos håndværkerne. 

Den mest direkte konsekvens af de nye klimakrav bliver, at vi fremover i langt højere grad vil forsøge at bevare eksisterende bygninger. Nedrivning og nybyggeri belaster klimaregnskabet voldsomt, og derfor vil renovering, ombygning og vedligeholdelse komme endnu mere i fokus. 

Derfor må vi forvente en udvikling af de traditionelle byggematerialer, som mange allerede er godt i gang med at optimere. Producenterne gør alt, hvad de kan for at reducere CO2-belastningen ved produktionen. Derfor er det ikke sikkert, at vi kommer til at se helt nye og ukendte materialer overtage markedet, snarere traditionelle materialer i forbedrede udgaver.

Materialevalg og affald bliver centrale klimafaktorer

En tydelig konsekvens af de skærpede klimakrav er, at håndværkere bliver mere udfordret i deres materialevalg end tidligere. Klimaaftrykket skal passe ind i de obligatoriske LCA’er, og derfor bliver det sværere at prioritere materialevalg ud fra egne præferencer og vaner. 

Det kræver ny viden at forstå klimaaftrykket på de materialer, man anvender. Håndværkerne skal vænne sig til at arbejde med flere forskellige produkter og løsninger for at få klimaregnskabet til at gå op. Vi kommer til at bruge flere genbrugsmaterialer og se nye typer af materialer indenfor isolering, gipsplader, vinduer, mørtel, mursten med flere.

Affald på byggepladsen bliver den 1. juli også en del af byggeriernes klimaregnskaber. Affaldsdelen af de nye krav er en væsentlig faktor, hvor klimaregnskabet hurtigt kan løbe løbsk. Jeg forudser derfor, at der vil komme øget fokus på mere præcise materialemål, som kan medvirke til at reducere spild.

Et eksempel på denne udvikling kunne være, at gips i flere størrelser end standardmål bliver mere populære. Ved at have flere størrelser at vælge imellem, kan man mindske spild og dermed reducere affaldsmængden betydeligt. Og det er faktisk vigtigt, for affaldet fylder overraskende meget i klimaregnskabet.

Det nye bygningsreglement stiller krav til hele branchen om at ændre vaner, optimere arbejdsgange og være mere bevidste om materialer, og det gælder både for alle led i byggebranchen. 

Klimakravene kommer til at vende op og ned på en del vaner, og det er derfor vigtigt, at man forbereder sig på de nye vilkår, der vil gælde for branchen. Et godt råd er derfor, at man bruger tid på at sætte sig ind i de nye regler, der vil gælde fra juli. Men hvis man forbereder sig, er jeg dog ganske fortrøstningsfuld for overgangen til de nye regler, selv om nogle nok vil opleve overraskelser. Og målet med forandringerne er, at byggeprojekter vil både være fremtidssikrede og leve op til de stigende forventninger til mere klimavenlige løsninger.