Kommentar af Kristian Fribo, bæredygtighedschef i STARK
Både håndværkere og leverandører til byggebranchen ser snart en ny virkelighed i øjnene.
Det nye bygningsreglement (BR18), der træder i kraft fra juli i år, vil give radikale ændringer i den danske byggeskik. Forandringerne vil være mere renovering, nye materialer og mindre spild – og kræve nye kompetencer hos håndværkerne.
Den mest direkte konsekvens af de nye klimakrav bliver, at vi fremover i langt højere grad vil forsøge at bevare eksisterende bygninger. Nedrivning og nybyggeri belaster klimaregnskabet voldsomt, og derfor vil renovering, ombygning og vedligeholdelse komme endnu mere i fokus.
Derfor må vi forvente en udvikling af de traditionelle byggematerialer, som mange allerede er godt i gang med at optimere. Producenterne gør alt, hvad de kan for at reducere CO2-belastningen ved produktionen. Derfor er det ikke sikkert, at vi kommer til at se helt nye og ukendte materialer overtage markedet, snarere traditionelle materialer i forbedrede udgaver.
Materialevalg og affald bliver centrale klimafaktorer
En tydelig konsekvens af de skærpede klimakrav er, at håndværkere bliver mere udfordret i deres materialevalg end tidligere. Klimaaftrykket skal passe ind i de obligatoriske LCA’er, og derfor bliver det sværere at prioritere materialevalg ud fra egne præferencer og vaner.
Det kræver ny viden at forstå klimaaftrykket på de materialer, man anvender. Håndværkerne skal vænne sig til at arbejde med flere forskellige produkter og løsninger for at få klimaregnskabet til at gå op. Vi kommer til at bruge flere genbrugsmaterialer og se nye typer af materialer indenfor isolering, gipsplader, vinduer, mørtel, mursten med flere.
Affald på byggepladsen bliver den 1. juli også en del af byggeriernes klimaregnskaber. Affaldsdelen af de nye krav er en væsentlig faktor, hvor klimaregnskabet hurtigt kan løbe løbsk. Jeg forudser derfor, at der vil komme øget fokus på mere præcise materialemål, som kan medvirke til at reducere spild.
Et eksempel på denne udvikling kunne være, at gips i flere størrelser end standardmål bliver mere populære. Ved at have flere størrelser at vælge imellem, kan man mindske spild og dermed reducere affaldsmængden betydeligt. Og det er faktisk vigtigt, for affaldet fylder overraskende meget i klimaregnskabet.
Det nye bygningsreglement stiller krav til hele branchen om at ændre vaner, optimere arbejdsgange og være mere bevidste om materialer, og det gælder både for alle led i byggebranchen.
Klimakravene kommer til at vende op og ned på en del vaner, og det er derfor vigtigt, at man forbereder sig på de nye vilkår, der vil gælde for branchen. Et godt råd er derfor, at man bruger tid på at sætte sig ind i de nye regler, der vil gælde fra juli. Men hvis man forbereder sig, er jeg dog ganske fortrøstningsfuld for overgangen til de nye regler, selv om nogle nok vil opleve overraskelser. Og målet med forandringerne er, at byggeprojekter vil både være fremtidssikrede og leve op til de stigende forventninger til mere klimavenlige løsninger.
Forsiden lige nu:
Danske Rederier opfordrer politikerne til at hente inspiration fra Kina
KLIMAPOLITIK. I en serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er fjerde del i serien, hvor vi hører fra interesseorganisationen Danske Rederier.
Grønt flybrændstof kræver nye teknologier og private investeringer – vejen til 2050-målet er lang
GRØN OMSTILLING. Det er en dyr og svær øvelse at erstatte fossile brændstoffer i flybranchen med mere bæredygtige alternativer. EU-målet er udfordrende og kræver at både universiteter, virksomheder og politikere løfter i flok, mener producent.
Hvordan presser olielobbyen “den grønneste regering nogensinde” til fortsat olie- og gasjagt?
DEBAT: Mens tørke, hedebølger og skovbrande koster os dyrt i Europa, har otte olieselskaber tjent 600 milliarder kroner på bare tre måneder. Nu prøver fossile selskaber, med alle kneb, at få fingrene i mere dansk olie og gas. Hvis regeringen går med på fossilindustriens præmisser vil det koste Danmark dyrt.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


















