Nedriver efterlyser incitamenter til cirkulær økonomi

Genanvendelse og genbrug forudsætter, at det vi gør i dag, er anderledes, end det vi gjorde i går. Det er generelt mod menneskets natur. Er der ikke en tilstrækkelig efterspørgsel på genanvendelse og genbrug fra bygherrer og kunder, så sker forandringen for langsomt.

Men med manglende materialer og råstoffer er det nødvendigt, at transformationen sker hurtigere. Derfor ser vi et behov for regulering med mindstekrav til genanvendelse og genbrug.

På samme måde har vi behov for, at den cirkulære økonomi i større grad bliver prioriteret i DGNB-systemet. Altså, at systemet i højere grad belønner dem, som genanvender og genbruger. Som nedriver har vi allerede masser af erfaringer fra projekter, hvor genbrug og genanvendelse har styrket bæredygtigheden. Men vi har for svært ved at få kunderne med. Her kan både lovgivning og kriterierne i DGNB hjælpe til med et skub i den rigtige retning.

Efterlyser større krav til CO2-reduktion og genanvendelse

I dag er DGNB efterhånden blevet dén fælles standard for, hvordan vi deklarerer bæredygtighed i byggebranchen. En DGNB-certificering er ofte en forudsætning for, at det enkelte projekt kan sælges. DGNB-systemet er omfattende og komplekst, og der kan opnås point for mange forskellige tiltag. Et byggeri kan godt opnå certificering, uden at det er specielt cirkulært i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Det samme gælder CO2-besparelser. Også byggerier, hvor der ikke er afgørende CO2-reduktioner, kan få en DGNB-certificering, fordi byggeriet eksempelvis har en god profil på andre områder som indeklima, økonomi, grønne udendørsarealer, tilgængelighed med videre.

På sigt mener jeg, at genbrug, genanvendelse og lavt CO2-aftryk bør være en større og ufravigelig del af enten det direkte pointsystem i DGNB eller alternativt et tillægspointsystem. Således, at man ikke kan opnå en høj placering i certificeringssystemet, uden at genbrug, genanvendelse og CO2-besparelse er en væsentlig del af byggeriet. Der er naturligvis allerede i dag understøttende elementer i dette, men de kunne med stor effekt gøres endnu mere afgørende i pointgivningen og dermed også i planlægningen.

Læs også: Bygmas grønne valg hjælper kunder, letter dokumentationen – og er sund forretning

Sker planlægningen af et DGNB-projekt med opbygningen af byggeri for øje, bliver genanvendelsen af byggematerialer ofte en besværlig og fordyrende del. Det er et resultat af, at vi arbejder, som vi plejer, og nedrivningen bliver først sent en del af planlægningen. Det afholder mange fra at medtage en omfattende genanvendelse, da økonomien helt naturligt altid er af afgørende betydning for det enkelte projekts overlevelsesevne.

Kun 5-10 procent tænker cirkulært

Jeg har fået oplyst, at et DGNB-byggeri typisk er omkring ti procent dyrere end et tilsvarende projekt uden certificeringen. Vendes planlægningen på hovedet, og tager man udgangspunkt i de materialer, som er til stede, vil man kunne opnå en del point forholdsvis meget billigere. Det kræver dog netop, at vores udgangspunkt er anderledes, og at vi således ikke gør, som vi gjorde i går. 

I Kingo Karlsen arbejder vi netop med at synliggøre genbrug og genanvendelse. Det gør vi via DGNB-systemet og i tæt samarbejde med vores kunder. Vi vil gerne have flere kunder til at genbruge og genanvende. Antallet af projekter er stigende, og for tiden arbejder vi på flere projekter, hvor genanvendelse og genbrug er en central del af projekterne. I dag er det desværre kun 5-10 procent, som tænker i de baner. Dette er også et resultat af, at vi endnu ikke har CO2-besparelsen som værende en forståelig indikator for projektets bæredygtighed.

Synliggør gevinster

Af den årsag bør vi have skabt en fælles beregningsmetode, der kan vise, hvor meget CO2, der kan spares gennem genanvendelse og genbrug. I dag bruger vi forskellige metoder til at måle CO2-aftrykket. Vi får forskellige resultater, der ikke kan sammenlignes, og når vi ikke kan sammenligne, bliver det selvsagt også sværere at vise de gevinster, der er i at genbruge og genanvende, og dermed har vi mistet et afgørende argument.

Som i mange andre sammenhænge handler det om at følge pengene.

Bygherrerne er vigtige, fordi de sætter barren. Følger vi ikke pengene, så sker der ingenting. Det er dem, vi skal have i tale. Men også lovgiverne er vigtige, da regulering og mindstekrav til eksempelvis genanvendelse og genbrug kunne være en oplagt måde at speede tempoet for cirkulært byggeri op.

Her vil det naturligvis give god mening, at der sættes et minimumskrav til visse byggerier. Det arbejder man allerede med i dag i nogle kommuner og regioner, men vi har brug for at få flere med hurtigere.