Kommentar af Niels Boel, afdelingsdirektør for byggeri i FORCE Technology og medlem af Energiforum Danmark
Da regeringen i starten af dette årti annoncerede målet om 70 procent CO2 reduktion, talte man om, at mange af de store landvindinger skulle komme fra 2025 og frem. Der blev annonceret planer om voldsom udbygning af havvind, to energiøer og ikke mindst storskalaproduktion af Power-to-X og CO2-fangst. Det var disse tiltag, der skulle sikre, at vi kom i mål.
Uagtet at det ofte annonceres, at vi er på ret kurs, er det et faktum, at Danmarkshistoriens to største havvindudbud, som skulle have ottedoblet energiproduktionen i Nordsøen, nu er punkteret. Ingen var interesseret i at byde på det første, og derfor blev nummer to også aflyst. Det gælder også planerne om at firedoble Danmarks produktion af energi via sol og vindmøller på land, ligesom både Power-to-X og CO2-fangst fortsat er teknologier, der skal modnes meget og udbygges kraftigt, før vi får den fulde effekt. Dermed er Danmarks 2030-klimamål meget langt væk fra at kunne opfyldes.
En grøn ledestjerne i den mørke nat
De bristede forhåbninger for Danmarks bidrag til den grønne omstilling er selvfølgelig dårligt nyt hele vejen rundt. Især for klimaet, om end Danmarks bidrag naturligvis er begrænset. Men som en grøn ledestjerne i den mørke nat er vi vigtige. Særligt i en tid hvor mørket kan synes kulsort som følge af den amerikanske præsidents plan om at trække USA ud af den internationale klimaaftale – på trods af at USA er det land, der historisk set har bidraget mest til udledningen af CO2.
Under alle omstændigheder ser det ud til, at Danmarks – og måske verdens – bedste våben i kampen mod ekstreme klimaforandringer nu er at finde i energieffektiviseringer i byggeriet. I den forbindelse er det relevant at nævne, at knap 30 procent af al udledning af CO2 ifølge World Green Building Council stammer fra netop byggeri. Potentiale er der med andre ord nok af. Men også her bliver vi i Danmark desværre ramt af problemer. Tillad mig at forklare.
Alle branchens regulativer under forandring
Lige nu er både energieffektiviseringsdirektivet og det fælleseuropæiske direktiv energy performance of buildings under fortolkning og implementering. Ligeledes er det danske bygningsreglement i gang med at blive forandret til et såkaldt helhedsorienteret bygningsreglement. Mange virksomheder er desuden i gang med at implementere bæredygtighedsrapportering, ligesom alt nybyggeri fremover skal ledsages af dokumentation for, hvor meget CO2 det konkrete byggeri udleder – blandt andet på baggrund af et nyt produktpas, som også er i gang med at blive udviklet.
Med andre ord er alle de meste betydende regulativer i branchen på vej til at blive kastet op i luften på samme tid og blive forandret på måder, der indvirker på hinanden på kryds og tværs. Målet er at højne byggeriets kvalitet og bane vejen for mere energieffektivisering og mere klimavenligt byggeri, hvilket i sig selv giver rigtig god mening.
Blot betyder det, at en grundlæggende træg og historisk set ikke voldsomt omstillingsparat byggebranche, nu skal indstille sig på at agere efter helt nye spilleregler – uden at have særligt godt styr på de regler, der gælder i dag.
Byggebrancens største prøvelse nogensinde
Mit indspark kræver formentlig den forklaring, at jeg i knap 25 år har beskæftiget mig professionelt med bygninger, indeklima og energioptimering. Mine kolleger og jeg inspicerer på daglig plan boligbyggeri, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri – ofte med en lang række fejl som det beklagelige resultat.
Fejlene skyldes blandt andet sjusk, dårlig koordinering, uvidenhed og et alt for stort fokus på prisen i de udførte opgaver. Sidstnævnte er ikke som sådan byggebranchens skyld. Blot er det et faktum, at alle offentlige byggerier i Danmark skal sendes i udbud – og når det sker, er det næsten altid det billigste tilbud, der vinder. Ligesom det i øvrigt også er tilfældet med meget privat byggeri.
Det skal ikke forstås sådan, at innovation ikke forekommer i byggebranchen. Men nye produkter og løsninger er ofte udfordret af fokus på pris og alt for mange fejl. Ifølge brancheforeningen Dansk Håndværk koster fejl, mangler og spild hvert år byggebranchen omkring 13 milliarder kroner. Medvirkende til diverse fejl er i høj grad, at byggeriets aktører har svært ved at overskue og holde sig opdateret omkring de komplekse regler på området.
Situationen er altså den, at vi ser ind i en periode, hvor energieffektiviseringer og klimavenligt byggeri bliver vigtigere end nogensinde i forsøget på at undgå en overophedning af kloden. Læg dertil, at dansk byggeri forventes at bidrage til, at samtlige byggerier i EU skal være klimaneutrale i 2050 – og en generelt høj aktivitet i byggeriet, hvilket allerede i dag gør det svært for virksomhederne at prioritere uddannelse og udvikling blandt medarbejdere og ledere.
Jeg tillader mig at konkludere, at byggebranchen står over for sin største prøvelse nogensinde. Og jeg stiller oprigtigt spørgsmål ved, om en i forvejen udfordret byggebranche helt er klar over, hvad der er på vej til at ramme den.
——————————
Om Energiforum 2025
Energiforum Danmark afholder hvert år konferencen Energiforum 2025
I år finder konferencen sted på Hotel Nyborg Strand 4. og 5. marts.
Teamet er denne gang nulemissionsbyggeri
Der er gratis adgang til konferencens minimesse, der blandt andet giver adgang til det faglige program om digitale tvillinger
Se mere om Energiforum 2025 her
