Kommentar af Christian M. Andersen, Marketing Manager hos Co2pro ApS og en del af The Climate Reality Project.
Data lyver ikke: Influencere er en hoveddrivkraft bag overforbrug, især blandt unge.
Et studie fra Jönköping Universitet (2024) dokumenterer, hvordan influenceres promovering af livsstil og produkter påvirker Gen Z-forbrugere til impulskøb og vanemæssigt forbrug – særligt inden for mode, skønhed og elektronik.
Det er ikke inspiration, det er manipulation forklædt som autenticitet.
Hvad er influencermarketing?
Influencer marketing er en markedsføringsstrategi, hvor virksomheder samarbejder med personer, der har opbygget en høj grad af troværdighed og synlighed på sociale medier – de såkaldte influencere eller influenter.
Disse personer har typisk en stor følgerskare på platforme som Instagram, TikTok, YouTube eller LinkedIn, hvor deres indhold og holdninger har direkte indflydelse på målgruppens præferencer og forbrugsmønstre. Følgerne spænder bredt i både alder, køn og interesser, men fælles for dem er, at de aktivt har valgt at engagere sig i influencerens liv, holdninger og anbefalinger.
I en dansk kontekst anvendes influencer marketing i stigende grad af både kommercielle virksomheder, organisationer og offentlige instanser – ofte med det formål at skabe troværdighed, øge kendskabsgraden og påvirke forbrugeradfærd på en mere personlig og emotionel måde end traditionel reklame.
Men med denne effektive kanal følger også et betydeligt ansvar og voksende kritik – særligt i forhold til forbrugerbeskyttelse, skjult reklame, klimaaftryk og fremme af overforbrug.
Denne form for markedsføring forlænger levetiden på fast fashion, bidrager til en “brug-og-smid-væk”-kultur og underminerer enhver ambition om at reducere ressourceforbruget i samfundet.
Den usynlige CO₂-udledning fra likes og videoer
Det stopper ikke ved tøj og produkter. En ofte overset faktor er den digitale forurening, som influencerbranchen forårsager. Ifølge en rapport fra Footsprint (2023) så genererer influencer marketing en betydelig mængde CO₂ alene gennem produktion, lagring og streaming af digitalt indhold.
Et enkelt opslag? Bag det ligger serverkapacitet, strømforbrug og algoritmisk eksponering – alt sammen drevet af fossile brændsler i store dele af verden. Det er usynligt for øjet, men ikke for kloden.
Et moralsk og strategisk forkert signal
Når virksomheder bruger influencere til at sælge produkter, sender de ét klart signal: “Vi prioriterer synlighed over bæredygtighed.” Det er et håbløst bagudskuende greb i en tid, hvor forbrugere og investorer i stigende grad efterspørger ansvarlighed. Vi bør spørge os selv: Er det virkelig værd at betale (og betale miljøet) for likes og tom trafik?
Vejen frem: Afvikling – ikke justering
Der er intet, der tyder på, at influencer marketing kan “gøres bæredygtigt”. Det svarer til at gøre cigaretter sundere. Det eneste ansvarlige svar er at afvikle det i følgende trin:
- Støt de-influencing-bevægelsen. Den eneste brugbare form for influencer i dag er den, der fraråder køb.
- Stop samarbejder med forbrugsmotiverede influencere. Hvis formålet er at sælge mere, så lad være.
- Omlæg budgettet til reelle, grønne tiltag. Brug pengene på transparens, produktudvikling, service og uddannelse – ikke profilpleje på sociale medier.
- Lovgivning mod greenwashing og overforbrugsreklamer. Influencere underlægges allerede nu samme reklamerestriktioner som tv og trykte medier. Og ja – det betyder også forbud mod skjult reklame og urealistiske fremstillinger.
Et opgør, der er tiltrængt
Det er på tide, at marketingbranchen ser sig selv i spejlet. Hvis vi virkelig vil stå i spidsen for den grønne omstilling, må vi også tage ansvar for, hvilke værktøjer vi bruger. Influencer marketing har været en guldmine for brands og bureauer – men det har også været en bombe under klimaet og vores kollektive kritiske sans.
Det er ikke længere et spørgsmål om effektivitet. Det er et spørgsmål om etik.
Er du klar til at tage ansvaret på dig?
Forsiden lige nu:
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Coca-Colas bæredygtighedschef: Gode intentioner flytter ingenting, hvis de ikke er en god forretning
PORTRÆT. Efter 20 år med bæredygtighed i virksomheder som Nordea, Matas og nu Coca-Cola har Klaus Fridorf lært, at gode intentioner sjældent er nok. Først når bæredygtighed bliver integreret i forretningen, begynder den for alvor at rykke noget.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















