De Radikale foreslår at skabe en ny grøn fond, der med en startkapital på 75 milliarder kroner blandt andet skal investere i udviklingen af power to x.
Om idéen er med en ny fond god, vil jeg lade være op til andre at vurdere. I stedet vil jeg fokusere på de valg, der skal træffes, hvis vi skal reducere klodens CO2-udledning.
I efterårsferien tog min familie og jeg en tur til Mallorca. Dermed skriver vi os ind i bevægelse af 14 millioner andre turister, der hvert år gør det samme. Udover at være en dejlig ø er Mallorca en fremragende case til at illustrere fremtidens valg i forbindelse med grøn ferietransport.

Først skal vi lige have nogle antagelser på plads. Vi antager for det første, at Mallorca forbliver en populær destination, og at der i fremtiden også vil være 14 millioner besøgende hvert år. For det andet antager vi, at alle turister ankommer med fly og rejser 2.000 kilometer tur-retur. De sidste antagelser er et groft skøn, udelukkende baseret på mavefornemmelse.
Med antagelserne på plads kan vi estimere det årlige fossile brændstofforbrug, der skal erstattes med grønt brændstof. Det drejer sig om cirka 800.000.000 liter. Hvis vi har tilstrækkeligt med strøm og indfanget CO2 til rådighed, kan vi erstatte det fossile brændstof med grønt e-jetfuel.
Krav: Enormt område med havvind
E-jetfuel er lavet af grøn strøm og CO2 indfanget fra biogene kilder. I runde tal vil det kræve, at vi opstiller fire gigawatt havvind eller solanlæg på ti gigawatt. For at sætte det lidt i relief, svarer det til næsten dobbelt så meget havvind, som vi i dag har installeret i Danmark eller en tredjedel mere end første fase af den planlagte energiø i Nordsøen.
Fordelen ved e-jetfuel er, at den kan anvendes direkte i de eksisterende jetmotorer. Ulempen er, at det kræver betydelige energimængder og biogen CO2 at producere. Med det nuværende tempo i udbygningen af vedvarende energiproduktion, vil der være betydelig konkurrence om de grønne elektroner.
Det vil derfor være vanskeligt at sikre tilstrækkelig grøn elektricitet. Den biogene CO2 bliver også en udfordring. Der er et begrænset udbud og stigende efterspørgsel til en række forskellige anvendelser.
Muligt at reducere energibehov
Hvis vi bliver i stand til at flyve på brint, kan vi reducere energibehovet betydeligt og vi er derfor ikke afhængige af at have biogen CO2 til rådighed. Kunne vi flyve på ren elektricitet, ville energibehovet blive reduceret endnu mere, da vi her undgår konverteringen af elektroner til molekyler.
Hverken brint eller elektricitet er dog relevante til alle typer flyvninger, men mange af de korte og mellemlange flyvninger kan sandsynligvis omlægges til brint eller elektricitet. Derfor vil vi I fremtiden sandsynligvis se en række forskellige brændstofteknologier brugt til forskellige typer flyvninger.
Med flytrafik er det som alle andre brancher, der skal omstilles fra fossil til grøn. Hvis vi skal i mål, skal tempoet på udbygningen af vedvarende energi op. Og vi skal være kritiske i forhold til, hvordan vi bruger vores grønne elektricitet, så vi sikrer, at vi får størst muligt udbytte af den.
Forsiden lige nu:
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Valutafond: Forslag til grønnere dansk kost er dyrt og besværligt
FORBRUG. Lavere moms på fødevarer er en dyr og dårlig måde at hjælpe danskerne på, vurderer Den Internationale Valutafond. En analyse påpeger derimod, at lavere priser vil gøre befolkningens kost grønnere.
Klimaminister støtter havvind – og siger nej tak til atomkraft
ATOMKRAFT. Klimaministeren vil hellere satse på havvind og siger, at atomkraft “ikke er en vej, der er værd at gå”. Samtidig fylder atomkraft fortsat i den danske energidebat, mens den tidligere regerings undersøgelse af potentialer og risici ved atomkraft endnu ikke er færdig.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















