Kommentar af Steen M. Andersen, direktør, FCG Global Goals
Når vi træder ind i det nye år, så har vi nogle følgesvende med, som gør det sværere end tidligere at spå om, hvordan arbejdet med bæredygtighed udvikler sig. Corona har vi kendt et par år. Måske ikke lige nu det største problem herhjemme, men absolut en stor udfordring i mange andre lande. Og bæredygtighed kender jo ingen grænser, så det kan sagtens også påvirke os her i Danmark.
Voldsom inflation, stigende priser på fødevarer, flerdobling af priser på energi er nye følgesvende, ikke mindst udløst af krig i Ukraine. Vil det mindske indsatsen for bæredygtighed? Ja, der er eksempler, der peger i den retning: Indkøb af økologiske og mere bæredygtige produkter er faldet markant – lige før jul fortalte ægproducenterne, at vi danskere køber langt færre økologiske æg end tidligere. Men i omvendt retning peger f.eks. indsatsen for at gøre os mindre afhængige af fossile brændstoffer ved større sats på vind, sol, power-to-X og lignende – det vil gavne udledningen af CO2.
Alt i alt et meget uklart bagtæppe for at kunne spå om bæredygtighed i 2023. Men jeg gør forsøget alligevel! Her følger et bud på 5 tendenser – trends om du vil – som jeg tror, vi kommer til at se i det nye år:
1. Fokus på greenwashing: I takt med at flere forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, indgår begrebet stadigt oftere i markedsføring og salg. Det er godt. Det er knapt så godt, når det sker på et utilstrækkeligt eller direkte falsk grundlag – når man påberåber sig noget, man ikke lever op til. Det har vi desværre set en del eksempler på i 2022, og mit gæt er, at vi vil se mindst lige så mange i 2023. Forbrugerombudsmanden har øget sin indsats på dette felt, senest med offentliggørelse af fem tilfælde. Den indsats vil fortsætte i det nye år, og det vil forbrugerne bakke op om.
2. Fra bogstaver til tal: Rapportering af bæredygtighedsarbejde i virksomhederne har hidtil overvejende været i form af tekstafsnit i årsrapporten, ofte ledsaget af flotte fotos af blomstrende natur, vandløb m.m. Det vil fremover ændre sig til flere tal. For det kræver nye direktiver fra EU. Ting skal måles. Der skal rapporteres præcist og ud fra basislinier. Hvordan går det med udledningen af CO2? Er der sket en udvikling inden for affaldssortering, genanvendelse, ligestilling og hvad man nu ellers har valgt at arbejde med?
3. Bæredygtighed hos CFO’en: Blandt andet som en konsekvens af forrige punkt, så vil CFOs og økonomiafdelinger komme til at spille en mere central rolle i det nye år. For når der stilles krav til præcise data, så vil de ofte være at finde i regnskabsafdelingen, hvor de registreres på linie med finansielle data. Bæredygtighed og Verdensmål har indtil nu oftest været et anliggende for salg og marketing, kommunikation og selvfølgelig i sidste ende ledelsen og direktionen. Det vil det fortsat være. Men de vil få følge af økonomifolkene.
4. Usikker fremtid for sustainability managers: De har mange forskellige titler på både engelsk og dansk. De er i stærkt stigende antal blevet ansat i virksomhederne for at sikre, at der kommer styr på indsatsen over for bæredygtighed, klima, grøn omstilling og hvad det nu hedder. Det er en positiv udvikling. Men holder den i 2023 ? Hvis der skal skæres i hårdere tider, er det så her, kniven skærer først? Og hvad med sustainability managers selv? Denne artikels forfatter møder en del af dem som konsulent og rådgiver. Dygtige og engagerede folk. Veluddannede, ofte ret unge uden stor erfaring i at manøvrere i en stor eller større organisation. Ikke sjældent med et uklart mandat, et beskedent budget – og som tiden går desværre heller ikke sjældent med en betydelig grad af frustration. Det var jo ikke lige det, de ville. Så måske søger de videre til næste job?
5. Bæredygtighed rykker ind i bestyrelserne: For 4-5 år siden var bæredygtighed et fremmedord i de fleste bestyrelser. Det er det stadig en del steder. Men stadigt flere får øjnene op for, at de som bestyrelse også har et ansvar her, og så vokser interessen for at forstå bæredygtighed og sikre, at der arbejdes professionelt med det ud fra en vedtagen strategi. En gang imellem ser vi også, at det fører udskiftninger i bestyrelsen med sig. For når man ser sig rundt i bestyrelseslokalet, så ser man måske, at kompetencer inden for bæredygtighed glimrer ved sit fravær.
Fem bud på, hvordan bæredygtighed vil udvikle sig i 2023. Lad os tales ved i januar næste år og se, om jeg havde ret.
Forsiden lige nu:

Politiken dropper grøn status og skruer ned på ambition som Danmarks førende klimaavis
Efter kritik af deres hjemmestrikkede grønne status har avisen helt droppet af fortælle om deres klimabelastning. Nu kan man alene se tal fra JP/Politiken-koncernen.

Genbrugssucces: Københavnerprojekt sikrer mod fremtidens skybrud
Vi mangler løsninger på hyppigere skybrud og kraftigt vejr. Projektet Fremtidens Gårdhave har et bud, der tager højde for både den intensiverende regn og samtidig er designet med bæredygtighed i ligningen.

Millionbevilling fra RUC: Stor minimering af landbrugets CO2-udledning på vej
CO2-udledningen kan nedbringes med millioner af ton, hvis “bare” teknologien biomasse-pyrolyse bliver rullet ud i stor nok skala – og samtidig hurtigt nok. Et nyt forskningsprojekt skal skabe grundlaget for en biomasse-pyrolyse sektor i Danmark.
Seneste artikler:

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.

Søren Tscherning vinder pris som grøn ejerleder
PwC, Nykredit og Dansk Erhverv har kåret Søren Tscherning til vinderen af Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2023.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.