Kommentar af Steen M. Andersen, direktør, FCG Global Goals
Når vi træder ind i det nye år, så har vi nogle følgesvende med, som gør det sværere end tidligere at spå om, hvordan arbejdet med bæredygtighed udvikler sig. Corona har vi kendt et par år. Måske ikke lige nu det største problem herhjemme, men absolut en stor udfordring i mange andre lande. Og bæredygtighed kender jo ingen grænser, så det kan sagtens også påvirke os her i Danmark.
Voldsom inflation, stigende priser på fødevarer, flerdobling af priser på energi er nye følgesvende, ikke mindst udløst af krig i Ukraine. Vil det mindske indsatsen for bæredygtighed? Ja, der er eksempler, der peger i den retning: Indkøb af økologiske og mere bæredygtige produkter er faldet markant – lige før jul fortalte ægproducenterne, at vi danskere køber langt færre økologiske æg end tidligere. Men i omvendt retning peger f.eks. indsatsen for at gøre os mindre afhængige af fossile brændstoffer ved større sats på vind, sol, power-to-X og lignende – det vil gavne udledningen af CO2.
Alt i alt et meget uklart bagtæppe for at kunne spå om bæredygtighed i 2023. Men jeg gør forsøget alligevel! Her følger et bud på 5 tendenser – trends om du vil – som jeg tror, vi kommer til at se i det nye år:
1. Fokus på greenwashing: I takt med at flere forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, indgår begrebet stadigt oftere i markedsføring og salg. Det er godt. Det er knapt så godt, når det sker på et utilstrækkeligt eller direkte falsk grundlag – når man påberåber sig noget, man ikke lever op til. Det har vi desværre set en del eksempler på i 2022, og mit gæt er, at vi vil se mindst lige så mange i 2023. Forbrugerombudsmanden har øget sin indsats på dette felt, senest med offentliggørelse af fem tilfælde. Den indsats vil fortsætte i det nye år, og det vil forbrugerne bakke op om.
2. Fra bogstaver til tal: Rapportering af bæredygtighedsarbejde i virksomhederne har hidtil overvejende været i form af tekstafsnit i årsrapporten, ofte ledsaget af flotte fotos af blomstrende natur, vandløb m.m. Det vil fremover ændre sig til flere tal. For det kræver nye direktiver fra EU. Ting skal måles. Der skal rapporteres præcist og ud fra basislinier. Hvordan går det med udledningen af CO2? Er der sket en udvikling inden for affaldssortering, genanvendelse, ligestilling og hvad man nu ellers har valgt at arbejde med?
3. Bæredygtighed hos CFO’en: Blandt andet som en konsekvens af forrige punkt, så vil CFOs og økonomiafdelinger komme til at spille en mere central rolle i det nye år. For når der stilles krav til præcise data, så vil de ofte være at finde i regnskabsafdelingen, hvor de registreres på linie med finansielle data. Bæredygtighed og Verdensmål har indtil nu oftest været et anliggende for salg og marketing, kommunikation og selvfølgelig i sidste ende ledelsen og direktionen. Det vil det fortsat være. Men de vil få følge af økonomifolkene.
4. Usikker fremtid for sustainability managers: De har mange forskellige titler på både engelsk og dansk. De er i stærkt stigende antal blevet ansat i virksomhederne for at sikre, at der kommer styr på indsatsen over for bæredygtighed, klima, grøn omstilling og hvad det nu hedder. Det er en positiv udvikling. Men holder den i 2023 ? Hvis der skal skæres i hårdere tider, er det så her, kniven skærer først? Og hvad med sustainability managers selv? Denne artikels forfatter møder en del af dem som konsulent og rådgiver. Dygtige og engagerede folk. Veluddannede, ofte ret unge uden stor erfaring i at manøvrere i en stor eller større organisation. Ikke sjældent med et uklart mandat, et beskedent budget – og som tiden går desværre heller ikke sjældent med en betydelig grad af frustration. Det var jo ikke lige det, de ville. Så måske søger de videre til næste job?
5. Bæredygtighed rykker ind i bestyrelserne: For 4-5 år siden var bæredygtighed et fremmedord i de fleste bestyrelser. Det er det stadig en del steder. Men stadigt flere får øjnene op for, at de som bestyrelse også har et ansvar her, og så vokser interessen for at forstå bæredygtighed og sikre, at der arbejdes professionelt med det ud fra en vedtagen strategi. En gang imellem ser vi også, at det fører udskiftninger i bestyrelsen med sig. For når man ser sig rundt i bestyrelseslokalet, så ser man måske, at kompetencer inden for bæredygtighed glimrer ved sit fravær.
Fem bud på, hvordan bæredygtighed vil udvikle sig i 2023. Lad os tales ved i januar næste år og se, om jeg havde ret.
Forsiden lige nu:
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Coca-Colas bæredygtighedschef: Gode intentioner flytter ingenting, hvis de ikke er en god forretning
PORTRÆT. Efter 20 år med bæredygtighed i virksomheder som Nordea, Matas og nu Coca-Cola har Klaus Fridorf lært, at gode intentioner sjældent er nok. Først når bæredygtighed bliver integreret i forretningen, begynder den for alvor at rykke noget.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















