EU er afgørende for den grønne omstilling af mode- og tekstilbranchen 

Af Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef, Dansk Mode & Textil (DM&T)

Da EU i marts 2022 lancerede sin tekstilstrategi, var det en skelsættende begivenhed for de mere end 140.000 mode- og tekstilvirksomheder, der findes inden for EU’s grænser. Det gælder også de danske virksomheder i branchen. 

Den danske mode-, tekstil- og livsstilsbranche er ikke den største i en europæisk sammenhæng, men den spiller alligevel en væsentlig rolle i dansk erhvervsliv og i samfundet, hvor branchen er med til at skabe næsten 100.000 arbejdspladser, og den bidrager årligt med fire procent af Danmarks samlede BNP. Den danske branche henter 70 procent af sin omsætning på eksportmarkederne, primært i EU-landene, og derfor er udviklingen i EU helt afgørende for branchen.  

Den specifikke strategi for tekstiler er en del af EU’s strategi for cirkulær økonomi, og ønsket er at skabe en bæredygtig og modstandsdygtig tekstilbranche, som kan understøtte ambitionerne i Green Deal og bidrage til EU’s Klimamål. 

I fremtiden vil regulering af bæredygtighed spille en nøglerolle i at definere rammerne for det at drive en mode- eller tekstilvirksomhed

Hensigten med tekstilstrategien er todelt; den skal sikre, at den europæiske branche forbliver konkurrencedygtig i et globalt marked samtidig med, at produkter i EU bliver mere cirkulære, bæredygtige og energieffektive. I strategien ligger en vision om, at alle produkter i 2030 skal leve op til en række kriterier om blandt andet holdbarhed, genanvendelse, kemi og sociale standarder. Samtidig skal hele økosystemet rundt om branchen styrkes, når det kommer til indsamling, genbrug og genanvendelse af brugte tekstiler. I sidste ende er EU’s ultimative mål at gøre fast fashion ”out of fashion”. 

For at kunne realisere denne vision refererer tekstilstrategien til en række regulatoriske initiativer, der er nødvendige for at kunne drive den nødvendige transformation. Mange af disse initiativer vil også gælde for andre brancher, men på grund af mode- og tekstilbranchens store miljø- og klimaaftryk, står branchen først for, når det f.eks. gælder udviklingen af specifikke produktkrav i ecodesign-forordningen. Barren for, hvornår mode- og tekstilvirksomheder er omfattet af CSDDD, er f.eks. også lavere end for andre brancher.  

Der er ingen tvivl om, at den vision, strategien foreskriver, ligger et godt stykke fra branchens aktuelle tilstand. Uanset om vi taler i Danmark eller EU. Tekstilstrategien vil medføre en radikal transformation, og i fremtiden vil regulering af bæredygtighed spille en nøglerolle i at definere rammerne for det at drive en mode- eller tekstilvirksomhed. 

Et system i forandring 

Tekstilstrategien skal ganske enkelt sætte gang i en systemisk omstilling. Branchens virksomheder skal fremover tjene deres penge inden for en cirkulær økonomi, hvor den tidligere har opereret inden for en lineær økonomi. 

Branchen bliver mødt med helt nye, skærpede krav om data og dokumentation, og det vil skabe gevaldige forskydninger i samarbejdet med leverandører, ligesom mode- og tekstilvirksomhedernes værdikæde udvides til også at omfatte affaldsbehandlere, genanvendelsesaktører og nye innovatører, som alle spiller en væsentlig rolle i behandlingen af bortskaffet tekstil og recirkulering af allerede produceret tøj. 

Den systemforandring er kompleks, og det kræver en alsidig værktøjskasse, særligt med tanke på, at branchen består af vidt forskellige virksomhedstyper og -størrelser. Der er ikke én løsning, der fungerer for alle de forskellige virksomheder, branchen omfatter.

Vi ønsker et EU med et stærkt indre marked og harmoniserede ambitiøse krav

Men tekstilstrategien og de underliggende initiativer kommer ikke kun til at få stor indflydelse på virksomhederne. Også forbrugerne skal ændre adfærd, ligesom politikerne skal skabe de rigtige rammer og incitamenter, og det understreger, at der indgår mange tandhjul i det store maskineri, som skal skabe den store vedvarende omstilling.  

Bedre rammer for bæredygtighed i branchen

Heldigvis er det vores klare indtryk, at branchen er på vej og gerne vil den omstilling. Samtidig er opmærksomheden på den øgede EU-regulering blevet langt større; i vores årlige bæredygtighedssurvey blandt branchens virksomheder, svarede 82 procent i 2023, at de kender til EU’s tekstilstrategi. Året forinden var tallet 64 procent. 

Bæredygtighed er dog ikke noget nyt tema for branchen. Tværtimod, er det noget, vi har talt om og arbejdet med i mange år, men der er alligevel sket et skifte. 

Den danske branche er karakteriseret af en udpræget global værdikæde, og de foregående år har især krav fra store udenlandske kunder drevet en forandring. Men hvor kravene hidtil er kommet fra forskellige private initiativer, kunder og kravsystemer, som ikke nødvendigvis har været lige sammenhængende, er det fremadrettet myndighederne, der stiller kravene. Det giver samling, fokus og en fælles retning. 

Læs også: Danske Rederier: EU skal løfte det regionale ansvar for grønnere skibsfart til globalt niveau

Hvis kravene er rigtige, rimelige og harmoniserede, vil de medføre øget transparens, større forudsigelighed og lige konkurrencevilkår. Og det er rigtigt gode nyheder, for det giver langt bedre rammer for at drive en sund forretning. Netop derfor er det afgørende, at det er EU og ikke de enkelte lande, der definerer rammerne. 

EU og Folketinget i samspil 

Mode- og tekstilbranchen er i gang med omstillingen, men den er langt fra i mål. Branchen er, helt naturligt, udfordret af de mange krav, der kommer på samme tid, og den komplekse systemforandring. 

På EU-plan udgør mikro, små og mellemstore virksomheder 99 procent af branchen, og også i Danmark udgør SMV’er langt hovedparten. Omstillingen kræver et gevaldigt kompetenceløft af disse virksomheder, ligesom det kræver store investeringer og nye samarbejder. 

Selvom størstedelen af branchen udgøres af SMV’er, bidrager den, som tidligere nævnt, markant til Danmarks samfundsøkonomi, og derfor er det afgørende, at den ikke tabes på gulvet midt i denne omstilling. Det kræver, at branchen understøttes politisk og økonomisk i en fokuseret indsats, hvilket bør ske gennem en national handlingsplan for tekstiler, der understøtter og ruster den danske branche til de stigende EU-krav. Det understreger vigtigheden af et stærkt samspil mellem EU og Folketinget, også i den kommende valgperiode.  

Vi ønsker et EU med et stærkt indre marked og harmoniserede ambitiøse krav. Derfor er det også vores ønske og forhåbning, at den nye Kommission og det nye Parlament viderefører det høje ambitionsniveau, der er formuleret i New Green Deal, og som reflekteres i det lovkompleks, der er i fuld gang med at blive foldet ud. 

Lovgivningen skal lande

Men vi er langtfra i mål, når det kommer til at udvikle, endsige implementere, den varslede lovgivning. På tekstilområdet gælder det blandt andet de obligatoriske designkrav og det udvidede producentansvar; begge er monumentale i deres betydning for mode- og tekstilbranchens fremtidige arbejde. Vi har derfor ikke behov for ny lovgivning, men for at udvikle den allerede vedtagne lovgivning. 

Læs også: Nu kan folk over 35 også bidrage til bæredygtig forandring

Dernæst har vi brug for at fokusere på implementering, monitorering og effektiv håndhævelse fra myndighedernes side for at sikre lige konkurrencevilkår for alle aktører på det europæiske marked. Det gælder ikke mindst, når det kommer til de store, globale online-aktører med base udenfor EU, som i stigende grad vinder de europæiske forbrugeres gunst, hvilket blandt andet har bragt dem i top-fem over danskernes foretrukne onlinebutikker.  

Det kræver et stærkt EU, der evner både at opstille ambitiøse visioner og rammer og samtidig understøtte branchens virksomheder i at komme i mål med omstillingen. Det håber vi også er tilfældet på den anden side af sommeren 2024.