Debatindlæg af Peter Plochan, EMEA Principal Risk & Finance Specialist
hos SAS Institute.
Finansielle virksomheder skal blive mere klimaneutrale i deres investeringsporteføljer. Men modellering af klimarisiko er sværere end modellering af kreditrisiko. Ikke desto mindre skal det gøres – og dem, der lykkes med at reducere kuldioxid- og klimarisikoen i deres porteføljer, vil stå som vindere.
Efter Cop26 og Glasgow Financial Alliance for Net Zero har mere end 450 finansielle virksomheder fra 45 lande givet tilsagn om, at deres låne- og investeringsporteføljer vil være fuldstændig CO2-neutral i 2050. Allerede i 2030 har de givet tilsagn om at reducere emissionerne markant.
I flere lande er bankerne allerede forpligtet til at indberette såkaldte “finansierede emissioner”. Altså klimaaftrykket fra de virksomheder og aktiviteter, som banken finansierer.
Egentlig burde det kaldes “carbon-weighted assets”, fordi det forklarer, hvad de mest almindelige målemetoder er baseret på. Denne type data bliver stadig vigtigere, både på kunde- og institutionsniveau. Det eneste problem er, at sådanne data ofte er svære at skaffe.
Udfordringer med data
På et nyligt SAS Institute-seminar sagde en senior risikochef i en stor global bank, at de kun havde modtaget CO2-fodaftryk for 17 procent af deres virksomhedskunder. For resten skulle de tage udgangspunkt i estimater baseret på deres egne data eller fra tredjepart.
Og selvom der er data, er der ofte udfordringer i forhold til sammenlignelighed, gennemgang og revision. Tilgængeligheden og kvaliteten af CO2-data er afgørende for blandt andet opgørelsen af bankens finansierede emissioner, det vil sige porteføljens CO2-fodaftryk.
For eksempel fungerer den udbredte CO2-regnskabsstandard, PCAF, som en målestok, der hjælper os med at forstå, hvor bankens porteføljer er kulstofmæssigt, og sammenligne dem med branchen, og vigtigst af alt vise bankens kunder og investorer, hvor grønne (eller ej) det finansielle arbejde i virkeligheden er.
Tilpasning og betydning af målemetoder for porteføljens emissioner stiger med antallet af nye kommende standarder for bæredygtighedsrapportering. Behovet for korrekt kontrol med de involverede data og beregninger er også stigende. Flere af disse standarder til måling af CO2-fodaftryk vil også blive centrale for virksomhedens regnskab og revision.
55 banker parat til at dele data
Den finansielle sektor vil i stigende grad se på, hvordan porteføljetilpasning reagerer på Paris-aftalen og netto-nul-målet i 2050. For at bankernes porteføljer kan nå netto nul, vil deres sammensætning og strategi kræve væsentlige ændringer i forhold til nuværende praksis, hvilket naturligvis vil påvirke deres risiko/afkastprofil.
Der er allerede flere spændende initiativer, der har til formål at støtte finansielle institutioner i, hvordan de kan komme videre. Eksempelvis har det London-baserede Transition Pathway Initiative lavet et fiktivt arkiv, hvor store virksomheders CO2 forpligtelser samles, som omfatter både nutiden og fremtiden.
Et andet eksempel er Global Credit Data, som er et samarbejde mellem 55 globale banker om at dele kreditoplysninger. De har for nylig startet to arbejdsgrupper for at bestemme, hvilke klimadata der kan samles og deles mellem bankerne. Der er mange flere, både frit tilgængelige og dem, der koster penge.
CO2-neutralitet bliver dyrt
Og så har vi risikosiden. Finansielle organisationer skal blive bedre til at udvikle risikomodeller. Sammenlignet med modellering af kreditrisiko er det svært – men der er nye teknikker, som allerede bliver brugt af nogle førende aktører.
Forskellen på at modellere kreditrisiko og klimarisiko er frem for alt, at klimarisiko indebærer større usikkerhed og arbejde med længere tidshorisonter. Der er også færre historiske data at stole på til analyserne. Du skal køre flere alternative analyser med forskellige scenarier og modelleringsmuligheder. Der stilles større krav til analysemiljøerne. Men med de rigtige værktøjer kan man vurdere, hvilken effekt forskellige beslutninger vil have på både KPI’er og KRI’er (key risk indicators).
Ifølge en undersøgelse fra Standard Chartereds Zeronomics mener 52 procent af de førende virksomheder, at overgangen til CO2-neutralitet vil være deres dyreste initiativ nogensinde. Måske er det derfor, 61 procent af de institutionelle investorer angiver, at de ikke vil investere i virksomheder, der mangler en klar overgangsstrategi til CO2-neutralitet. Men hvis overgangen lykkes, er der store gevinster at hente. Det, vi ser foran os i de næste ti år, kan blive den største forretningsmulighed for den finansielle sektor nogensinde, hvis man vælger at se klimaændringerne som en mulighed for hidtil uset innovation, drevet af dataanalyse.
Banker der er bedre til at analysere alternative fremtidsscenarier, vil være i stand til at træffe smartere og mere effektive beslutninger. Det gør dem bedre rustet til fremtidens udfordringer – og dermed fremtidens vindere.
