CSRD stiller nye krav til klimakreditter

Af Poul Erik Lauridsen, direktør, Klimaskovfonden

Det kan være noget af en opgave at begive sig ud på det såkaldte frivillige carbonmarked, der både er komplekst og under konstant udvikling.

I forlængelse af Kyotoprotokollen i 1997 blev der skabt et marked, hvor virksomheder kunne købe CO2-enheder for at kompensere for virksomhedernes CO2-udledning.

Virksomhedernes køb af CO2-enheder har været baseret på frivillige investeringer i klimaprojekter –  deraf navnet det frivillige carbonmarked. Salg af klimakreditter på det frivillige carbonmarked har blandt andet skabt finansiering til projekter, hvor skove bliver bevaret i udviklingslande. På den måde har virksomheder kunnet købe CO2-enheder fra projekter, som de kunne bruge i deres CO2-regnskaber. 

Med Parisaftalen fra 2015 blev det frivillige carbonmarked udvidet til også at omfatte klimaprojekter i Europa. Samtidig er der kommet mere fokus på reduktioner i virksomhedernes egne CO2-udledninger.

I Danmark har der fx været en stor stigning af antallet af virksomheder som sætter sig frivillige mål for CO2-reduktioner i egen virksomhed – fx gennem Science Based Target initiative. Her skal virksomhederne definere et målår for, hvornår de vil være CO2-neutrale og udarbejde en plan for at nå derhen.

I tillæg hertil vælger mange virksomheder at finansiere en ekstra klimaindsats udenfor egen virksomhed/værdikæde – gennem køb af CO2-enheder/klimakreditter i klimaprojekter på det frivillige CO2-marked.

Klimakreditter alene ikke kan redde klimaet. Det handler først og fremmest om, at alle skal reducere udledning på alle tænkelige måder, og det kommer ingen udenom. 

Skærpede krav til klimakreditter

Ved Klimakonferencen, COP28, meldte en række toneangivende EU-lande ud, at klimabidrag bør være en central del af det frivillige carbonmarked i Europa, som er under udvikling i disse år.

EUs nye rapporteringskrav (ESG og CSRD) og skærpede krav til grøn markedsføring betyder, at der bliver stillet større og større krav til, at CO2-kreditter udstedes, opgøres og rapporteres ud fra troværdige metoder og anerkendte standarder. Der efterspørges dokumentation til virksomheders CSRD- og ESG-rapporter, og der er skærpet fokus på transparens og registerføring i handlen med CO2-kreditterne. 

Det kræver naturligvis et velfungerende marked med er certificering af projekter, troværdige standarder og gennemsigtighed

Samtidig med, at kravene til klimakreditter skærpes, er der også kommet andre produkter på carbonmarkedet end det, vi kender som klimakompensation (offsetting). Klimaskovfonden introducerede i 2023 en standard for Klimabidrag til den danske klimaindsats gennem skovrejsning.

Et klimabidrag (non-offsetting) – er et bidrag til den nationale klimaindsats. Et klimabidrag kan ikke modregnes i virksomheders reduktion af CO2 i egen værdikæde. Det stiller ufravigelige krav til reduktioner inden for egen værdikæde, for bidrag kan ikke erstatte CO2-reduktion og andre klimaindsatser. Et klimabidrag er et godt supplement for klimaambitiøse virksomheder, der hermed får mulighed for ekstra klimahandling i tillæg til de reduktioner, de gennemfører i egen virksomhed.

Når virksomheder handler på CO2-markedet

Så før du overhovedet bevæger dig ind på dette marked, skal du stille dig selv spørgsmålet: Hvad er formålet med at købe CO2-kreditter? og så vælge produkt ud fra det. Skal det bruges til at nedbringe eget CO2-regnskab, det vil sige kompensere din udledning, eller er det et ønske om ekstra klimahandling, som skal bruges i ESG-rapport og markedsføring? 

Læs også: Forbrugerombudsmanden dumper Shells klimakompensering

Der er forskel på både produkt og pris for henholdsvis kompensation og bidrag, og det kan bruges til noget forskelligt. Der er derimod ikke forskel på de krav, der stilles til CO2-reducerende projekter, og det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til projekterne. Så er man sikker på, at projektet vil levere den lovede mængde CO2. Ellers er der risiko for at havne i den type sager, som medierne har kunnet afsløre, hvor træerne for eksempel aldrig er plantet, er blevet spist af dyr eller er døde af tørke. 

Og hvilke krav er det så, du skal være opmærksom på, at CO2-kreditter lever op til, hvis du bruger det i ESG-rapport og markedsføring?

Først skal du sikre dig, at de projekter, dine CO2-enheder kommer fra som eksempelvis et skovrejsningsprojekt, benytter troværdige beregningsmetoder og følger standarder, der for eksempel forholder sig til lækage-spørgsmål, om CO2-bindingen er varig og om projekterne er additionelle, det vil sige, om de ville ske uanset, om du finansierede dem og således slet ikke er en reel klimahandling. 

Du skal også sikre dig, at der er taget højde for forskellige risici for at projektets CO2-effekt ikke indfinder sig, hvis for eksempel skoven vælter i en storm, og at projekterne godkendes og løbende kontrolleres af en uafhængige tredjepart.  

Endelig skal du være sikker på, at CO2-kreditterne, som du har købt eller givet bidrag til, ikke tælles med i flere værdikæder. Sådan en form for dobbelttælling og dobbeltudstedelse kan undgås, hvis udbyderen tydeligt gør rede for, hvem der har rettighederne til CO2-enhederne, og hvis der samtidigt føres et offentligt tilgængeligt register over de udbudte CO2-enheder.

Læs også: Hun skal starte en folkelig samtale om den grønne dagsorden på vegne af Tænketanken Prospekt

Men hvorfor skal man så overhovedet handle på det marked? Det er et relevant spørgsmål, men der er flere grunde. Dels kan det frivillige carbonmarked levere reelle bidrag til nationalstaternes klimaindsatser, og det er der brug for.

Nationalstaterne kan ikke alene finansiere den nødvendige klimaindsats, og virksomheder tager ansvar ved at give bidrag til den fælles løsning. Det kræver naturligvis et velfungerende marked med er certificering af projekter, troværdige standarder og gennemsigtighed, så virksomheder trygt kan bidrage til indsatsen. Men hvis det er på plads, så kan virksomheder både få nytte af det i ESG-rapport og i intern og ekstern kommunikation, og det kan være med til at opfylde de nationale klimamål og bremse klimaforandringerne.