Bæredygtighed og konkurrenceevne er ikke modsætninger

Af Marie Busck, Chief Sustainability Officer for Dansk Mode & Textil

Geopolitiske ændringer, handelskrise og det deraf øgede fokus på EU’s resiliens og konkurrenceevne har allerede haft stor betydning for måden, vi taler om ESG og bæredygtighed på.

Grøn omstilling og bæredygtighed blev før italesat som væsentlige konkurrenceparametre, der understøtter EU’s konkurrenceevne, men de bliver nu ofte italesat som hinandens modsætninger, hvor bæredygtighed reduceres til compliance og medfører administrative byrder.

Det er en uheldig udvikling, for vi risikerer at miste øje for nødvendigheden af omstillingen, og at regulering er et nødvendigt rammeværk for omstillingen, som ikke kan stå alene. Derudover mister vi øje for den oprindelige ambition om, at konkurrenceevne og bæredygtighed kan gå hånd og hånd.

De foreslåede ændringer med omnibus-initiativet indikerer en kursændring. Ændringerne er drastiske, og nogle eksperter taler om decideret deregulering. 

Samtidig er der utvivlsomt behov for en forenkling. Ser vi på den danske mode- og tekstilbranche, så står den over for omfattende lovgivning, der regulerer hele værdikæden.

EU’s tekstilstrategi refererer til 16 regulatoriske initiativer, som alle er i proces og kun få afsluttet. Det efterlader virksomhederne i stor uklarhed. De ved, de skal omstille sig, de ved, der kommer en masse krav, men de ved ikke præcist, hvad kravene bliver.

På samme tid oplever de faldende salg, nye konkurrenter, en umoden cirkulær infrastruktur og lav forbrugerefterspørgsel efter produkter, hvor der er arbejdet med at reducere negativ indvirkning.

Læs også: Tænk dig om, Europa – ESG er en vej til vækst og innovation

De kunde- og lovkrav, virksomhederne allerede møder, opleves ikke altid som harmoniserede og sammentænkte, og de har øget virksomhedernes administrative byrde.

De kommende år kræver store investeringer i it-systemer, ressourcer og omlægning for at overholde og dokumentere de stigende krav; det udgør potentielt en risiko for den europæiske konkurrenceevne. Især med tanke på, at langt størstedelen af mode- og tekstilbranchen består af små- og mellemstore virksomheder. 

Vi kan kun gisne om omnibussens effekt på realiseringen af EU’s tekstilstrategi, men vi befinder os uden tvivl et kritisk sted netop nu. 

Forgæves investeringer i CSRD 

Mange virksomheder i branchen har allerede investeret betydeligt i CSRD-arbejdet for at sikre, at de kan håndtere standarderne og imødekomme nye krav.

Med mere end 1.100 målepunkter er det komplekst for selv større virksomheder at navigere i CSRD, og derfor har det krævet store investeringer at blive klar. Nu ser det ud til, at de investeringer kan være forgæves.  

Det er uheldigt, når vi befinder os i en situation, hvor omstillingen kræver øgede ressourcer og investeringer i både IT-systemer og kompetenceopbygning samt investeringer i omlægning af forsyningskæderne og udvikling af nye forretningsmodeller. Det er dyrt, og derfor er det afgørende, at investeringer foretages det rette sted – og i dette tilfælde har man ikke ramt plet. 

Danske virksomheder både vil og kan håndtere øget lovgivning. Men forudsigelighed, klar og tydelig vejledning samt rimelig tid til implementering er afgørende for at udvikle noget, der understøtter virksomheders forandringsproces og konkurrenceevne.

Den nuværende situation, hvor man ændrer kravene væsentligt, efter loven har været gældende i en periode, er stærkt kritisabel, og virksomheder står frustrerede, uforstående og forvirrede tilbage. Vi så det samme med skovrydningsdirektivet, EUDR, som sidste år blev udskudt i 11. time.

Mistillid til EU-systemet

Det er afgørende, at vi tager ved lære af omnibusprocessen. Udover forgæves investeringer, er der også en alvorlig risiko for, at det skaber mistillid til EU-systemet og lovgivere i almindelighed. Med tanke på den geopolitiske situation, vi står i, er det langtfra et ønskværdigt scenarie.

Lige om lidt skal vi udforme tre reguleringer, der kommer til at få enorm betydning for mode- og tekstilbranchens virksomheder.

Ecodesign-forordningen, det udvidede producentansvar for tekstiler og revision af fibermærkningsforordningen venter rundt om hjørnet, og her har vi virkelig behov for at finde den helt rigtige balance mellem bæredygtig omstilling og konkurrencevilkår. 

Det kræver meningsfuld lovgivning, der er enkel, fokuseret og overskuelig at implementere. Så hellere bruge et ekstra år på at finde den rette løsning, fremfor at vi igen står i en situation, hvor lovgivningen udskydes i sidste øjeblik, eller at rammerne ændres radikalt.

behov for ambitiøs lovgivning

Vi holder fast i, at der er behov for lovgivning, og at den skal være ambitiøs. Men de seneste par år har også lært os, at:

• Lovgivning skal være realiserbar, og man skal fra lovgivers side forstå, at implementering og omstilling tager tid. Virksomheder har brug for tid, vejledning og support, men for ofte har myndighederne manglet forberedelse og ressourcer til at vejlede og håndhæve. 

• Lovgivning skal harmoniseres på tværs af EU-lande og regulativer for at sikre ensartede vilkår for virksomhederne. 

• Lovgivning skal ledsages af øget håndhævelse og monitorering. Konkurrencen fra online-platforme og virksomheder uden for EU, der ikke følger samme regler, risikerer at undergrave indsatsen.

• Regulering alene driver ikke omstillingen – den skal understøttes af målrettede initiativer, forpligtende samarbejder og partnerskaber. Hvad enten det gælder etablering af et marked for genanvendte tekstiler eller arbejde for bedre arbejdsvilkår for ansatte i de globale tekstilværdikæder uden for EU. 

• På trods af kompleksiteten skal vi ikke glemme, at nogle virksomheder har fundet værdi i CSRD-processen. Det har givet en systematik, en rettesnor for god rapportering, og derudover organisatorisk forankring og ejerskab til ESG i funktioner som finans, HR med videre. Og det er afgørende, hvis vi gerne vil drive forandringer til det bedre.

Skal vi sikre den nødvendige omstilling og samtidig fastholde de danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne, er vi derfor nødt til at tage ved lære. Vi har ganske enkelt ikke råd til andet.